Brev:
Hvornår og hvordan skal jeg begynde at sætte grænser
Hej Helen
Hvornår skal/kan man begynde at sætte grænser ved maden?
Vores datter sidder normalt ret fint og spiser, og jeg har altid givet hende lov til at have fingrene i grøden og alt det mad, hun spiser, da jeg mener, at det er vigtigt, at man får lov til at sanse og undersøge maden. Men hvor længe skal jeg lade hende gøre dette? Når hun løfter tallerkenen holder jeg den fast og siger. Hov, tallerkenen bliver på bordet, og jeg synes faktisk ikke, at hun løfter den så meget mere. Skålene synes hun derimod er sjove og vil gerne lige vende dem på hovedet. På en måde tænker jeg, at det måske er meget fint at se, at indholdet ryger ud, når man vender dem på hovedet, men hun skal jo lære, at den skal stå på bordet.
Det føles ikke, som om hun gør det for at prøve mine grænser af. Det er ikke sådan, at hun kigger på mig og afventer min reaktion. Det har hun gjort enkelte gange, hvor hun har skubbet mad på gulvet, og så siger jeg: Nej, den skal da ikke ned på gulvet. Så kan ...
... man jo ikke nå den, også lader jeg maden ligge, så det ikke bliver en leg.
Jeg synes bare, at hun begynder at nå en alder, hvor hun måske skal have lidt grænser, men jeg er samtidigt i tvivl, om det overhovedet giver mening nu? Hun skal jo have lov til at undersøge men ikke lege med maden.
Hun kan også meget godt lide at tage hånden ned i koppen og mærke vandet. Dette har jeg også tænkt er fint, men at det snart skal stoppe. Er det dumt at lade hende gøre ting, som man på sigt ikke vil have, at hun skal gøre?
Når hun er færdig med at spise, kommer hun nogle gange over på mit skød, også vil hun lige pludseligt spise mere, når hun kan tage min mad fra min tallerken. Skal hun have lov til dette? Når jeg sætter hende tilbage, så spiser hun ikke mere. Jeg vil jo gerne have, at hun er mæt, og hun kan spise ret meget mere hos mig. Det skal bare helst ikke blive noget hun gør, fordi hun kan.
Jeg vil derfor meget gerne høre dine tanker omkring dette.
Med venlig hilsen
Mig
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.
7.5 måneder datter meget knyttet til mig
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!