Svar: Overgang til pasning hos svigerforældre

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at I har et nært forhold til bedsteforældrene, og det er rigtig dejligt, at I ses ofte og bruger tid sammen både hos jer og hos dem. Dette gør naturligt overgangen til pasning af dem betydeligt lettere - både fordi jeres datter vil kende sine bedsteforældre og være tryg ved dem, men også fordi de vil kende hende, kende jeres rutiner og måde at gøre tingene på, og derfor kan forsøge at bibeholde nogle af de rutiner, I allerede har, og som naturligt gør jeres datter mest tryg :)

Det er rigtig fint, at du forsøger at tage hjemmefra nogle timer og lader far og datter have tid sammen uden mor. Det er guld værd for alle og det er rigtig godt, at I fornemmer, at dette går så fint. Når lillepigen bliver ked af det, når du er hjemme igen, så er det fordi hun, som du så fint skriver, pludselig mærker, at du har været væk og godt kan være bange for, at du "forsvinder" igen, og derfor klynger hun sig lidt ekstra til dig. Det skal du naturligvis anerkende, give hende den ekstra kontakt, som hun viser behov for, og samtidig også stadig bakke op om at far naturligt kan bruges :)

Det kan være en overvejelse værd, om far og datter skal gøre nogle ting sammen - uden mor - og uden for hjemmets fire vægge. Det vil sige, at far kan tage hende med op at handle, hvor mor bliver hjemme, eller far kan tage på besøg hos bedsteforældrene uden at mor er med, eller de to kan gå til babysvømning, babyrytmik eller lignende sammen. Det at de laver noget ud af huset kan være med til at styrke båndet mellem dem, fordi hun naturligt vil være lidt på "usikker grund" og derfor vil bruge far som sin trygge base...

Det kan være en god idé, at I spiser sammen med farmor og farfar, så hun vænnes til at sidde ved bordet sammen med dem - og så de ser, hvordan måltiderne foregår. Det gør I sandsynligvis allerede :) Det kan være en god idé, at farmor og farfar skifter hende, imens I er der, hvis ikke de er vant til at gøre dette, ligesom de også meget gerne må køre barnevognen, hvis I triller en tur sammen. Så jeres datter vænnes til at hendes bedsteforældre kan gøre disse ting på lige fod med mor og far, og samtidig ser på jer og mærker, at I synes det er helt okay. I er trygge ved at lade farmor og farfar ...

---

---

... tage over, så hun kan også være tryg ved dette.

Når det er sagt, så kan det dog være en lidt svær periode lige nu. Jeres datter er ved at komme i separationsfasen, og det betyder, at hun naturligt vil kunne klynge sig lidt ekstra og blive ekstra ked af det, når hun ser at I går. Det kan f.eks. være, hvis du går ud i køkkenet og lader hende ære alene i stuen. Når hun ikke kan se dig, så bliver hun rigtigt ked af det, og når du kommer tilbage, så smiler hun glad, rækker måske armene op til dig og signalerer "tag mig op" - altsammen udtryk for at hun ikke forstår, hvor du går hen. Når hun ikke kan se dig, så føler hun sig alene, og når hun så ser dig igen, så bliver hun oprigtigt glad "åh, der var min mor!" og det skal du naturligvis anerkende.

Det kan være en god øvelse, at du nogle gange viser dig i døren, kalder på hende og opfordrer hende til at kravle ud til dig, så hun stille og roligt hjælpes med at få en bevidsthed om, at du ikke er væk, du er blot ude på den anden side af væggen. Ligesom far kan tage hende på armen og bære hende ud i køkkenet, så hun kan se, at du er der. Du kan hilse, bakke op om at hun er hos far, og at alt er okay, og de to kan gå tilbage til stuen og lege sammen igen... :)

---

---

Der kan godt være noget trygt i at jeres datter passes hjemme hos jer selv de første gange, så alt ikke pludselig er nyt. Men da I generelt er meget sammen med bedsteforældrene og kommer i deres hjem hver søndag, så kan I sandsynligvis ret hurtigt lade farmor og farfar passe hende i deres hjem. Det er jo omgivelser, som hun er helt tryg ved og kender godt.

Jeg synes, det lyder som om, at I allerede har gjort jeg mange gode tanker om, hvordan det gøres bedst, og måden I har indrettet jer på lyder rigtig fin. Det er rigtig dejligt at farmor og farfar vil hende så gerne og at de fast skal passe hende hver torsdag. Det er en rigtig god løsning for alle - og den tid kommer aldrig dårligt igen :) Så nyd det, og glæd hinanden med at I har den mulighed, og prøv ikke at føle stress eller pres over det. Som du skriver, så vil jeres datter også kunne mærke jeres nervøsitet og spejle sig i dette :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---