Svar: Sove i egen seng - Farvel til sut om natten

---

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til - og dejligt at du selv har fået lyst til at skrive til mig efter at have fulgt med på sidenlinjen og også har læst et par af mine bøger, tak :)

Det lyder som om, at jeres dreng har eller har haft en eller anden form for spænding i diafragma/mellemgulvet, som der er blevet løsnet op for - i hvert fald, har den manuelle behandling, som Osteopaten har lavet hjulpet... så langt så godt :)

Jeg tænker dog også, at netop fordi jeres dreng er så motorisk godt igang, som han er, så vil han naturligt ofte sove meget uroligt. Som du beskriver ham, så er han ikke kun igang med at krybe, men lægger sig faktisk op i kravlestilling og gør tegn til at ville kravle rigtigt, og det er tidligt, når man kun er 6 måneder gammel. Det er rigtig godt, det må han meget gerne - men det betyder naturligt, at han bruger sig selv på en måde og oplever verden på en måde, som kan gøre ham både mentalt og fysisk urolig.

Samtidig er 6 måneders alderen en rigtig svær alder for mange, man kan næsten tale om en skillelinje. Han er rigtig dejlig, sød, sjov, smilende og kan charmere enhver, men han er også så gammel nu, at han bliver mere og mere bevidst - og du begynder også at få behov for at han kan "sove for sig selv". Mange forældre giver udtryk for lidt frustrationer i denne alder, fordi det føles som om, at man skal underholde barnet hele tiden, han kan ikke ligge ret længe af sig selv, men bliver let sur, når han ikke kan få fat i sit legetøj, når kroppen ikke vil, som han gerne vil. Og det kan godt føles som om, at man gir og gir hele dagen og kun får gråd og utilfredshed tilbage. Sådan er det naturligvis ikke, men det kan godt føles sådan - og her kommer også behovet for at få sin seng tilbage...

Da du er alene med ham, så har det været helt naturligt at sove sammen og dele dobbeltsengen sammen. Og det er naturligvis helt okay. Det er også helt okay, at du nu gerne vil arbejde på at få ham over i tremmesengen, og det må du naturligvis gerne. Det vil dog sandsynligvis være en gradvis proces, og det lyder som om, at du skal forsøge at øge den fysiske afstand mellem jer gradvist.

Det er rigtig fint med sovepose, nuseklud, godnatsang og amning. Det er rigtig godt, at tremmesengen står op af din seng - har du mulighed for at fjerne tremmerne fra den ene side, så sengene sættes sammen? Det vil gøre det lettere for ham at blive puttet i egen seng, hvor du så imens stadig kan ligge ...

---

---

... ved siden af ham, så han kan mærke dig og se dig, fornemme at du er der. I ligger sammen, som I plejer, men han er i egen seng koblet til din seng...

Alternativt skal du efter amning putte ham fra din favn ned i tremmesengen, stadig lade ham være puttet i sovepose/dyne, så han ikke oplever skiftet fra din favn så voldsomt, og så han stadig føler sig holdt, og så skal du blive hos ham, holde hænderne på ham, så han stadig kan mærke dig, tilbyde ham puttekluden og sutten, synge samme godnatsang osv. som du plejer, men lulle ham ind i søvnen der, hvor du ønsker, at han skal sove.

Når du gerne vil lære ham at sove i egen seng, så er det vigtigt, at du bibeholder så meget af hans ritual som muligt, så eneste forskel er at han puttes i egen seng - alt andet er præcis som det plejer at være....

---

---

Med hensyn til sutten, så er det helt okay, at han får sutten i forbindelse med, at han skal sove, fordi den kan hjælpe ham med at koble fra og finde ro og dermed overgive sig til søvnen. MEN, det er meget vigtigt, at du ikke giver ham sut i munden hele natten igennem, når du hjælper ham med stillingskift, putter dynen om ham, som han har sparket af osv. Det er vigtigt, at du hjælper ham med dine hænder, kærtegn osv. men uden at give ham sut i munden.

Det er på samme måde en god idé, at du ikke per automatik giver ham sut i munden, når I kører bil, barnevogn og han har brug for trøst... Du skriver, at han gerne må få sut om dagen, men du gerne vil ændre servicebehovet om natten, og de to ting hænger sammen. Hvis du gerne vil lære ham at berolige sig selv, så er det vigtigt, at du ikke giver ham sut i munden, hver gang han græder lidt, men at du i stedet hjælper ham på anden vis - tager ham op, synger for ham, leger med ham, tilbyder ham lidt at drikke, noget mad i hånden at gumle på, afleder ham, betrygger og beroliger... så han finder ud af at han godt kan finde ro på anden måde end via sutten. På engelsk hedder sut en pacificer, og det er ikke alle børn, som bruger sut, så det er vigtigt at medtænke, at han godt kan hjælpes til ro på andre måder - og netop lære, at sut ikke altid er nødvendigt:)

De fleste børn vil fra 10 måneders alderen og opefter kunne begynde at finde deres sut selv og selv tage den i munden, hvis man f.eks. lægger den foran dem på et bord. Så der går nogle måneder, før din dreng bliver i stand til dette :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---