Svar: Min søn vil kun spise købegrød
Kære Mor
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har haft glæde af min bog om børn og mad :)
Det er helt okay, at du lige nu tilbyder din dreng købegrød, hvis det gør, at han spiser morgenmad og får en bedre start på dagen. Du har dog ret i, at han på sigt meget gerne må gå over til den hjemmelavede grød, og det vil derfor være rigtig godt, at du forsøger at introducere dette stadig væk.
Nogle gange kan det gøres ved, at du blander de to ting - altså bruger købegrøden som en basis og så tilsætter lidt hjemmelavet grød. I starten skal den hjemmelavede grød fylde meget lidt, men gradvist kan du lade den fylde mere og mere, og tilsidst kan han så gå helt over til at spise hjemmelavet grød :) Han vænnes på den måde gradvist til anden smag og konsistens og vænnes dermed til den hjemmelavede grød...
Nogle gange kan det også være en idé at forsøge med lidt forskelige typer grød, som f.eks. øllebrød eller flerkornsgrød. Det kan godt være, at han ikke er så glad for hjemmelavet havregrød, men den hjemmelavede øllebrød vil han måske godt kunne lide...
Og nogle gange kan det også være en idé at sammensætte en grød med nogle af de gryn og flager, som du ved, at han godt kan lide. Hvis han f.eks. godt kan lide smagen af hirse og rugmel, så kan du ...
... vænne ham til havregryn ved at lave en flerkornsgrød bestående af netop disse tre gryntyper - havre, hirse og rug. Tag en spiseskefuld af hver, bland det med lidt koldt vand og kog det op i 2-3 minutter, imens du pisker det sammen. Tag det af varmen, tilsæt mme og fedtstof og server...
Hvis han nogle gange begynder at virke lidt "kvalm" over købegrøden, så er det måske også tegn på, at han selv begynder at have behov for lidt nye smage og konsistenser :)
Vær opmærksom på at netop havregryn kan han også få via hjemmebagte havregrynsboller, som han også så småt må begynde at få små bidder af nu :)
Med hensyn til spinat, så må han gerne få dette, men ikke i større mængder. Spinat hører til en af de grøntsager, som man skal være opmærksom på, fordi det indeholder en del nitrat, der kan omdannes til nitrit i kroppen, hvor det kan påvirke blodets evne til at bære ilt rundt i blodbanen. Nitratrige grøntsager bør som udgangspunkt ikke udgøre mere end 1/10 af retten. Hvis I selv spiser en middagsret med en del spinat - f.eks. laks med spinat eller lignende, så må jeres dreng gerne få samme mad som jer, men der bør så gå ca. 14 dage, før han igen tilbydes nitratholdige grøntsager :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig god appetit! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









