Brev:
Hjælp til putning i egen seng

Kære Helen.
Vi har skrevet til dig for kort tid siden om vores søn, som har haft nogle søvnproblemer. Du gav nogle gode råd og dine tanker om hans søvnassociationsproblemer gav mening. Vi har pga. sygdom og generel udmattelse ikke haft lyst til at insistere på, at han skal puttes i egen seng og har derfor indtil nu ladet ham falde i søvn i vores seng som vanligt men dog uden at flytte ham til hans egen seng, som vi gjorde før (hvor han alligevel altid vågnede og ville op til os).
Nu føler vi os klar til at give den et skud med at få ham til at falde i søvn i egen seng og på sigt på eget værelse. Dvs. vi vil prøve at komme væk fra samsovning, da en af os, som det er nu, altid er skidetræt pga. moksen og boksen om natten. Vi har i den forbindelse nogle strategispørgsmål til dig og kunne godt bruge lidt gode råd til, hvordan vi griber det an.
Et par spørgsmål: Hvor lang tid skal vi regne med, at der går, før han accepterer den nye situation, altså i dage? Og hvor lang tid skal vi turde lade ham græde om aftenen under putning?
Det skal siges, at vi på ingen måde har tænkt os, at køre godnat og sov godt og gå ud af rummet, men alene det ikke at tage ham op, når han står op og stamper og græder er grænseoverskridende nok, hvorfor vi også har smidt håndklædet i ringen 10-15 minutter inde de to gange vi har prøvet.
Sidst vi prøvede var han ret træt og lagde sig først ned og virkede okay med det, indtil han ligesom forstod, hvad situationen var og begyndte at græde. Hans gråd er accelererende, dvs. det starter mere stille og hvis vi så ikke gør som han gerne vil, bliver det mere og mere indtil han hikster og er en blanding af ulykkelig og helt rasende.
Hans seng står ...
... op ad vores med tremmer imellem, og vi gør det, at vi lægger os ved siden af ham i vores egen seng og synger og taler beroligende, mens vi, så godt vi kan prøver at få en arm ned til ham eller en finger gennem tremmerne. Det er ikke optimalt. Er den fysiske kontakt vigtig eller er den en hæmsko for projektet? Er der ingen anden vej end at gå ud? Er der andet, vi kan gøre for at give os selv de bedste chancer for succes?
Som det er nu er aftenritualet mad kl 18, derefter bad, som han elsker (og som vi føler hjælper på søvnen), aftengrød ved 19-tiden, lille flaske 19.30 (den vil vi gerne af med), en bog i stuen og en med ind i sengen ca. 19:45, hvor han puttes med Løven og får en godnatsang. De fleste aftner vil han gerne give sig hen nu, men der er tilfælde, hvor han bare kravler ud af sengen igen og går ind i stuen. Vi ville i virkeligheden gerne putte tidligere, men det er som om hans sengetid lige så stille er krøbet op fra 19 til 20, og putter vi ham tidligere, er der bare sengeflugt og nej tak.
Du gav os det råd at han nok skulle sove 2 lure stadig, men det har ikke kunnet lade sig gøre, da han så tager den helt lange tidligt på dagen, så nu sover han 2 en halv til 3 en halv time fra kl. 11 hver dag. Det tror vi er godt nok. Aftnerne (og særligt nætterne!) er i hvert fald mindre præget af gråd nu.
Ellers trives han og er glad for dagpleje, grinende og energisk. Hans temperament er stort og det samme er hans vilje, og det er måske også derfor, vi har brug for lidt vejledning i, hvordan vi skal takle putningen. Hvad er en ’okay’ gråd ift at han skal lære noget og acceptere en ny situation og hvad er for meget og for ’synd’.
Tusind tak for din tid!
Hilsen mødrene
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre









