Brev:
4 mdr søvn og mad
Kære Helen
Jeg har siden vi fik Alfred for 4mdr siden brugt din brevkasse med stor glæde, og fundet en hel del svar her, men nu har jeg fået behov for lidt mere specifik rådgivning til at håndtere især søvn- og madvaner hos vores søn.
Lidt fakta;
Alfred bliver 4mdr i overmorgen. Fødslen var lang og varede omkring 30 timer, men var fin og en god oplevelse.
Alfred har haft kolik de første 3mdr med en del maveproblemer, og det har naturligvis været hårdt - især for ham, men også for forældrene. Efter de 3mdr ændrede han helt "væsen" og er i dag en rigtig glad dreng med meget energi, smil, smågrin og en ret så stærk lille krop.
Han følger kurven (lige under medianen) for længde og vægt.
Mht. mad;
Han får movicol junior (1/2 brev dagligt), samt nogle Lefax dråber efter anbefaling, og det har bestemt hjulpet på at komme af med afførring og prutter, så han nu laver 1-3 bleer dagligt og kæmper lidt mindre med luften om natten. Vi prøvede først med Laktulose der gav flere mavekneb, og udskiftede ligeledes d-dråberne til nogle uden kokosolie.
Han ammes, men får også 1-2 flasker MME (Allomin Grøn 1) dagligt, og får MME'en af Medela flasken, hvor han skal kæmpe lidt ekstra for mælken og derfor stadig vil tage bryst.
Han startede med at få flaske for at Movicol-pulveret opløst. Nu er det også for at mætte ham, da han er meget meget sulten, og konstant vil ammes. Jeg har aldrig ammet med 3 timers mellemrum men mere friammet, og forsøger altid at han får den tykke mælk, men skifter også gerne så han får begge bryster, hvis han brokker sig meget efter at have fået det ene bryst, og derfor stadig er sulten. Det hjælper af og til på at han så bliver tilfreds og virker mæt.
Han har altid været super god til at tage flasker - også uanset typen af sut - og har også fra start brugt Bibs sutter og elsker disse som trøst, når han er træt og generelt bare til hygge.
Vi er i forgårs startet op på at give ham 1 flaske majsvælling (købepulver), for at se om det kan hjælpe på mere nattesøvn (se søvnen nedenfor), men han kløjs i vællingflasken og vi har derfor forsøgt med to andre flasketyper, men han lader også til ikke at kunne lide det. Vi fik givet ham en hel flaske på 150ml igår til aften, men det havde ingen effekt på nattesøvnen, desværre.
Søvn:
Alfred har aldrig været den store "sover"... Han sov dejlige 3 timers lure de første 14 dage, til kolikken tog over, og så sov han ellers når vi kunne hjælpe ham til det og han ikke græd, men faldt til ro efter vi gik med ham ind til kroppen og han fik en masse tryghed. Det var hårdt og uden nogen mulighed for rytme indtil han blev 3mdr.
Han er glad for barnevogn og sover en fin lur heri, men kun når den bevæger sig - ikke når den står stille. Vi bor på 3.sal uden altan, så det er ikke en mulighed at tage den med op i lejligheden.
Han er OK nem at putte generelt, men sover bare kun de gyldne 30-45min, og kan ikke selv finde videre i søvnstadierne, om natten nogle gange op til 1,5 time. Og vi prøver at hjælpe med sut, aen i panden, rolige "shh" mv., mørke rum og dør på klem, svøb i dyne, stofble ved ansigt (han bruger disse som sutteklude og de er alfa/omega for at han sover)... men han sover sjældent længere lure.
Jeg har haft held med at give lidt sukkervand (blot 2-3ml) når han vågner i barnevognen efter 45min og vi går tur, og det kan ofte få ham til at tage 45min yderligere.
Han sover helst ved at blive båret lidt rundt og falder så i søvn i "slyngeposition" på enten faderen eller jeg, og vi sørger for at lægge ham inden han sover ...
... helt, så han oftest lige ser på os og så drejer hovedet og kan puttes i dynen.
Han sover i en babynest der står i en tremmeseng op mod vores seng, med sin dyne, stofble som sutteklud og sut. Om natten kommer han gerne op og ligger ved siden af mig, når jeg har ammet, hvor han nemmest at lægge med egen dyne ved siden af mig. Jeg kan ikke amme liggende (har ikke så store bryster og det er ikke en succes), så det bliver siddende op ad væggen om natten og så falder han hen og kan lægges ved siden af mig - så vi er ansigt mod ansigt, og gerne med en hånd på hans krop.
Vi har forsøgt os med en tyngde-sovepose, desværre uden den har haft effekt.
Vi vil nu rigtig rigtig gerne lave en god rytme med ham, så han får nogle gode søvnvaner.
Hans dagsrytme ser ca. således ud - men varierer en del, og vi kunne derfor godt bruge lidt hjælp til at få en god rytme for ham;
Kl.06 Vågner, ammes. Far svøber ham og får ham gerne til at sove ca.1 time-1,5 mere før vi står op og han får ren ble og tøj på, og leger lidt.
kl.09/9.30 ammes og puttes i babynesten i sin tremmeseng. Sover ca.45 min.
kl.10.15-12.00 leg
kl.12.00 Flaske MME og puttes igen, sover her ca.30-45min
kl.12.45-14.30 Leg
kl.14.30 ammes og puttes igen - oftest ved en gåtur i barnevognen, sover her ca.de 1,5 time
kl.16-17.30 leg
Kl.17.30/18.00 her er han træt og vil gerne puttes 30-45min igen.
kl.18.30-21.00 leg, evt. varmt bad, hygge.
kl.21.00 nattøj på, flaske med MME (forsøgt majsvælling de sidste 3 dage uden stor succes), godnatkys, og så går jeg roligt med ham i soveværelset mens jeg synger Elefantens Vuggevise og han falder roligt hen på mig. Jeg lægger ham når vejrtrækningen er tungere efter ca.10min, og han stadig er lidt vågen.
kl.23.30 (tidligere var dette kl.01...) Vil ammes 10min, og sove videre.
Og så kører natten med at han vil ammes HVER time!! Blot 10 min og vil oftest gerne sove videre bagefter, men det er virkelig meget og han får behov for at bøvse så han ikke vågner at gylp, og han vågner helt op så snart man forsøger at bøvse ham af - så omkring kl.4 er han MEGET svær at få til at sove igen. Han kan ikke spises af med sut og nus, han vil spise, så jeg tænker han enten forbinder nattesøvn med spisning, eller at han faktisk er virkelig sulten og vi skal begynde at give ham mere mad da mine bryster slet ikke virker som nok til ham. De er helt flade om natten, når han hele tiden vil spise, og generelt føler jeg ikke helt jeg kan mætte ham med amningen længere - og jeg vil jo så gerne at han er mæt og glad - og ikke mindst at han sover godt.
Så....
Hvad tænker du kunne være en vej frem for os herfra?
Er det muligt at begynde roligt på grød for at mætte lidt mere? Eller er det helt bandlyst når han er 4mdr? Vi forsøgte netop med vælling for at skåne maven mest muligt, på opfordring fra andre. Han holder sit hovede flot, og sidder godt hos os, men ikke selv endnu.
Bør jeg sætte amningen mere i "system", så han kun får hver 3.time, selvom han beder om mere end nogensinde før - det føles forkert, men andre siger jeg ammer for ofte, og jeg vil så gerne at han får mad nok?
Skal vi gøre noget andet om natten ift. amning / lære ham bedre sovevaner der? Hvilke tricks er der mon, for at hjælpe ham videre i søvnen, når han er HELT vågen og glad efter de 30-45min?
Hvordan kunne en dag se ud, hvor vi begynder at tilbyde ham lidt "tungere" og mere mættende mad?
Tusind tak for din brevkasse og jeg beklager den lange mail - det er blot så du har al information :)
De bedste hilsner
Alfreds mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.