Annonce

Annonce

Svar: Tryghed - 2 år, 4 mdr.


27. december 2018

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Der er sandsynligvis flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig - og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)

Du nævner, at det især i juledagene har været svært at få jeres datter til at sove og ofte er hendes putning trukket ud i 1.5-2 timer. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at selvom jeres datter nu er knap 2.5 år gammel, så har hun stadig brug for en fast dagsrytme - og netop i juledagene og når hun ofte er gået sent til ro for natten, så har I måske ikke holdt hendes rytme. De fleste forældre vil naturligt lade barnet sove lidt længere om morgenen og lade middagsluren rykke sig - det er dejligt for os selv at kunne sove lidt længere, når det er weekend, juleferie osv. MEN - det dur ikke, for så kan I ikke putte hende om aftenen.

I er nødt til at holde samme rytme i disse dage, som hun normalt har i hverdagene, hvor hun er i vuggestue. Det betyder, at hun skal op til samme tid hver morgen, hun skal sove middagslur som hun plejer, ligesom hendes spisetider osv. også skal ligne hverdagen - der er ikke plads til at være fleksibel, hvis I samtidig gerne vil have hende i seng, når klokken f.eks. er 20. Samtidig er det vigtigt, at I hjælper hende med at bruge sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt. Der sker rigtig meget i vuggestuen, hverdagen er fyldt med aktiviteter og oplevelser og hun bliver naturligt træt af alle de stimuli hun får - hjemme kan der også være masser af stimuli og oplevelser, men ofte har vi tendens til at "tulle rundt" og slapper mere af og nyder netop juletiden. Det skal der også være plads til, men samtidig er det vigtigt, at I medtænker, at hun skal bruge sig selv, aktiveres osv. for at være træt og parat til at sove.

Det er også vigtigt, at hun nu tilbydes et alternativ til mors hårtot. Det er helt okay, at hun har brug for noget, som hun kan ligge og nulre, dreje om sin finger osv. men det er naturligt hårdt for dig, hvis du skal bruges hver aften - og det gør det også svært for far og andre at putte hende, hvis de ikke har en hårtop, som hun kan bruge. Et alternativ kunne være en bamse - evt. med lange arme og ben, som kan nulres og drejes. Det kan være en putteklud eller lignende.

Du må også meget ...


Annonce

... gerne indføre en godnathistorie, hvor du sidder ved sengekanten og læse højt, viser hende billeder osv. og hvor hun så ligger i sin seng, lytter til, hvad du læser - og på den måde lærer, at hun godt kan sove uden at du behøver være tæt på hende.

Jeg forstår godt, at I har ladet hende sove hos jer i en periode, men det lyder som om, at I gerne vil have hende tilbage i egen seng igen. Og for at skiftet ikke skal være for stort for hende, så kan det være en mulighed, at I f.eks. starter med at putte hende i jeres seng, som hun plejer, men at I sætter jer op, og læser højt for hende imens hun ligger ned. Hun kan så få en bamse eller lignende at putte med, og når mor sidder op, så kan hun ikke nå mors hår. I stedet skal hun ligge ned og lytte til jeres historie. Når hun kan dette, så kan I putte hende i egen seng og bibeholde ritualet. Hun får stadig sin bamse og får stadig læst godnathistorie, alt er som det plejer at være, men hun ligger nu i sin seng.

Det er vigtigt, at hun falder i søvn i sin seng, hvis I ønsker, at hun skal sove i den hele natten. Når hun vågner om natten og græder, fordi hun f.eks. drømmer, eller vågner fordi hun mærker, at mor og far ikke er der, så vil det hjælpe hende, hvis hun er faldet i søvn i sin egen seng og forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover. Hvis hun derimod er faldet i søvn i jeres seng og flyttet sovende til egen seng, så er det utryg for hende og så vil hun ikke kunne sove videre før mor tager hende op, eller før hun igen er tilbage i jeres seng. I takt med at I vænner hende til nye putteritualer og rutiner, så vil hun have lettere ved at sove sammenhængende om natten :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeg vil lige nævne, at I skal gå ud fra, at hendes søvnbehov er ca, 12.5 times søvn i døgnet med den alder hun har nu. Det vil sige, at hun f.eks. kan sove 11 timer om natten fra kl 20-07 og så sove 1.5 times middagslur - og hvis hun sover en længere middagslur f.eks. sover 2.5 time, så vil hendes nattesøvn naturligt kun være ca 10 timer. Den kan så ligge fra kl 21 til 07 i stedet. For at finde hendes rette puttetidspunkt er I derfor også nødt til at se på hele dagens rytme, hvor meget hun sover og på hvilke tidspunkter :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Rigtig godt nytår til jeres familie!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex

Faderskab

Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.

Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce