Svar: Kræsen - hvordan undgå det?

---

Kære Anne

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Der er rigtig mange ting, som spiller ind på lysten til at spise og lysten til at smage på forskellige fødevarer - du fortæller, at han tidligere har været altspisende især i børnehaven, men at I både hjemme og i børnehaven oplever en ændring. Og det er naturligvis vigtigt, at du er opmærksom på, hvad ændringen skyldes.

Det er til en vis grad normalt, at børn spiser selektivt i 3-4 års alderen, og det er rigtig godt, at I forsøger ikke at gøre et stort nummer ud af det - stemningen omkring bordet, at der ikke er tvang i forhold til at smage eller spise op, er vigtig for hans lyst til at spise. I skal naturligt overveje, om han kan være stresset, bekymret, ked af det eller af anden grund pludselig have svært ved at spise - når børn pludselig ikke spiser, så kan det godt være udtryk for, at han ikke trives, at der er noget galt...

Jeg ved fra dit tidligere brev, at jeres dreng for nylig er blevet storebror. Det skal derfor også lige nævnes, at det kan naturligvis kan være en reaktion på dette. Det er svært at dele mor og far med en anden og han kan godt være i tvivl om, hvorvidt der stadig er samme plads til ham - og derfor søge jeres opmærksomhed ekstra. Og netop når børn lukker munden, skubber maden væk, drejer hovedet og højlydt erklærer "det kan jeg ikke li" eller "det vil jeg ikke have", så gør det noget ved os forældre...:)

Det vil være rigtig godt, hvis I kan begynde at inddrage ham i madlavningen og han kan sagtens være med til at lave mad med den alder han har. Det kan give ham en idé om, hvad mad er, han kan se, hvordan de forskellige retter bliver til, kan smage undervejs og også få en masse viden om forskellige fødevarer - børn i 3 års alderen er ofte meget videbegærlige og det er en rigtig god idé at udnytte dette. Jo mere du kan inddrage ham i madlavningen, jo bedre er det :)

Du skal være opmærksom på, hvornår han giver udtryk for sult. Det er vigtigt, at han tilbydes mad, når han er sulten. Pas derfor på med at sige "du må lige vente lidt, vi skal spise om 20 minutter" - for når der så er gået 20 minutter og I sidder ved bordet, så er han ikke længere sulten. Derfor er det vigtigt, at du lytter til ham og giver ham mad, når han beder om mad. Og hvis det sker hyppigt - så skal jeres spisetider måske laves om eller han kan have behov for et ...

---

---

... ekstra mellemmåltid.

Du må endelig ikke lyve for ham - altså ikke sige at maden er noget andet end det er "det er ikke fisk, det er kylling". Det er vigtigt, at han kan regne med, hvad du siger og har tillid til det du siger.. ellers vil han ikke have lyst til og ikke turde smage/spise næste gang han får serveret noget nyt...

Vær opmærksom på hans indtag af saft, kager, slik og andre søde sager... Det vil tage pladsen op for den sunde mad, det hæver hans blodsukker og fjerner dermed appetitten. Det er vigtigt, at han tilbydes vand og at han du giver ham sunde mellemmåltider. Du kan f.eks. lave en fint revet råkost med gulerod, æble og lidt rosiner, hvis han om eftermiddagen trænger til lidt sødt. Og har han spist gulerødder der, så behøver du ikke bekymre dig så meget om, hvorvidt der glider gulerod ned under aftensmaden...

Medtænk farver i maden. Det må gerne se spændende ud. Server også gerne maden i en tallerken inddelt i rum, så der ligger lidt kød i et rum, lidt pasta i et andet, lidt grønt i det tredje rum og lidt sovs/dressing i det fjerde rum... Det kan være rart for ham at maden er adskilt og ikke rørt sammen, det giver mere overblik over måltidet og han kan spise en ting af gangen.

---

---

Vær opmærksom på ikke at kommentere på, hvordan han spiser, hvor meget han spiser, i hvilken rækkefølge osv. Men sørg for at give ham madro. Hvor sidder han ved bordet? Hvis han sidder for bordenden med mor og far på hver side, så har han måske brug for en ny plads, så han ikke føler, at I sidder og kikker på ham og holder øje med ham...

Han må også gerne få et godnatmåltid før han skal i seng - hvis du har på fornemmelsen, at han nogle gange går sulten i seng. Det må meget gerne være rester fra aftensmaden - en frikadelle der gnaves sammen med et stykke rugbrød eller lidt kold pasta. Det kan også være en portion havregryn, en grovbolle eller en banan...

Jeg har blandt andet lavet billedebogen "Inger og Carlo hjælper med at lave mad", som du med fordel kan læse højt - og I kan bruge nogle af rådene fra bogen, når I så står og laver mad sammen i køkkenet :)

Jeg har også lavet bogen "Inger og Carlo hjælper med at købe ind" - hvor du kan inddrage ham i butikken, tale om de forskellige fødevarer og på den måde også få en naturlig interesse for mad, og det vi spiser.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---