Svar: 2,4 år trivsel og søvn
Hej med jer
Tak for dit brev, dejligt at høre fra dig igen - og dejligt at høre, at far nu har overtaget putning og at det er lykkes at stoppe amning.. Det lyder som om, at jeres dreng sover betydeligt bedre end tidligere, men det lyder dog ikke helt uproblematisk - og det er dejligt, at han har så tålmodig og god en far, når han reagerer så voldsomt om natten...:)
Der er ingen tvivl om, at jeres dreng har et stort suttebehov og det er helt naturligt, at han søger dette stillet hos mor, da han er ammet til han var godt 2 år gammel. Han er vant til at bruge dig og brystet, når han føler behov for tryghed og verden bliver lidt for uoverskuelig.. og det søger han stadig. Men da brystet ikke længere er en mulighed, så sutter han i stedet på din brystkasse, hænder, arme osv. Og det lyder til at være ret voldsomt, da du får sugemærker af det... :(
Det er godt med bamsen, for det er vigtigt, at du giver ham et alternativ. Du skriver, at den fungerer nogle gange - men dog ikke altid - og jeg tænker, at I måske skulle forsøge at koble den til en sut. Kan I ikke sætte en sut på en af armene, så han får en narresut, som måske kan stimulere hans suttebehov lidt bedre. Jeg er helt med på, at en sut ikke bør introduceres i 2 års alderen, men jeres situation lyder jo lidt speciel, og det fungerer ikke for hverken dig, ham eller far, hvis jeres dreng stadig skal bruge mor som sut... ligesom det naturligt også gør det svært for vuggestuen at hjælpe ham i dagtimerne.
I kan også aflede ham med mad, som udfordrer ham lidt mundmotorisk. Måske vil han have glæde af at få lidt grovere mad, mad som skal tygges, gnaves, gumles lidt mere, så han bruger sin mund, sine kæber, læber osv. Og på den måde får stimuleret sit sutte behov her - og igen ikke behøver stille det hos dig.
Jeg tænker også, at du har en vigtig pointe i, at han bliver forvirret, hvis han nogle gange får lov og andre gange ikke gør - og at det er helt okay, hvis du siger fra, siger nej, sætte ham fra dig, når han begynder at sutte voldsomt på dig. Ikke for at straffe ham eller fordi du ikke vil give ham nærhed, for du skal naturligvis give ham masser af fysisk kontakt, kys, kram og kærlighed - men suttebehovet skal stilles på en anden måde og når han sidder hos dig, må du derfor tilbyde ham bamsen og forklare ham, at han kan sutte på den og ikke dig - imens han sidder hos dig :) Så han stadig oplever, at han kan få sin mor og din kontakt og nærhed, men stadig også lærer, at det gør ondt på dig, og ikke er rart for dig, når han sutter på dig.
Det er okay at sige fra - du må meget gerne kunne mærke dine egne grænser og hvad du synes er okay og hvad der ikke er - og sige fra, når han overskrider dine grænser. Nogle gange kan man godt blive så opfyldt af at dække sit barns behov, at man helt glemmer ...
... at lytte til sig selv og hvad man har lyst til. Og det er naturligt ikke rart, at blive suttet så voldsomt på, at du får sugemærker af det... Og du må gerne sige fra. Faktisk kan det at du siger fra på sigt hjælpe ham, så han også lærer at kunne sige fra overfor andre, som måske overskrider hans grænser.. Det er okay at sige nej :)
Der er ingen tvivl om, at det har været svært med flytning, vuggestuestart osv. og som I skriver, så påvirker dagen tydeligt også hans nætter. Jeg tænker dog også, om han måske har anfald af natteskræk...
Natteskræk er en delvis opvågning af den dybeste non-REM-søvn og barnet befinder sig i en tilstand mellem at være vågen og være i søvn. Natteskræk starter ofte med at barnet skriger. Det kalder ikke på mor og far, men skriger højt. Og når man kommer ind til barnet, så vil barnet godt kunne sidde op, have halvåbne øje og se vågen ud - men han er ikke vågen. Og det betyder, at når I forsøger at tage ham op, trøste og holde ham, så bliver han vred, skubber jer væk og afviser jeres kærtegn og forsøg på nærhed... Og ud fra det I beskriver, så lyder det faktisk som om, at det netop er sådan det sker hos jer...
Man mener at natteskræk kan skyldes et umodent nervesystem eller at det lille barns hjerne er meget umoden. Det betyder, at barnet kan have svært ved at bearbejde alle dagens oplevelser og stimuli, og dermed svært ved at lukke helt ned under søvn, hvorved en del sanseindtryk slipper igennem, samtidig med at barnet ofte også har svært ved at slappe af i kroppen. Så barnet kan sætte sig op, slå, skubbe osv. fordi barnet ikke er i stand til hjernemæssigt at "lukke helt ned" under søvn...
Det bedste I kan gøre er at forsøge at hjælpe ham videre i søvnen igen - fordi han stadig sover - og gøre det uden for eget kontakt og uden at tale for meget til ham. Forsøge at få ham ned at ligge, få dynen på ham og på den måde hjælpe ham videre ind i søvnen, hvor han ligger - og dermed ikke tage ham op.
Hvis han har anfald, som varer meget længe - og hvor han måske begynder at yde skade på sig selv eller anfaldende i det hele taget er meget voldsomme - så kan det være nødvendigt at vække ham. Her må I tage ham op, gå ud af værelset, evt. gå i køkkenet, tænde lys, give ham noget at drikke - så han bliver vækket og kommer helt ud af situationen - og så må I sætte jer med ham, og vente på, at han atter bliver parat til at sove, hvilket sagtens kan tage 1 time.. Hvis I kan undgå at vække ham og i stedet få ham videre i søvnen med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt, så er det derfor det bedste. I kan læse mere om nattenskræk i min artikel "Natteskræk, Nightterror, Natteangst" som I finder i min artikelsamling på hjemmesiden fra 8. juni 2017.
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger








