Brev:
Fokus på mor
Kære Helen
Vores kærlige og dejlige og meget omsorgsfulde datter er meget glad for sin mor. Og det er selvfølgelig både lykkeligt og skønt. Men jeg oplever, at det er virkelig svært at få givet hende alle de kram og kys og al den tid med mig, som hun gerne vil have. Det er som om, jeg aldrig rigtigt får ladt hendes mor-batterier op.
I en helt almindelig hverdag med to forældre og to børn (og to fuldtidsjob), er der (og jeg bliver så ked af det, når jeg skriver det) ikke rigtigt tid til at kramme og nusse og hygge så meget, som man kunne ønske sig.
Vi skal ud af døren i ordentlig tid om morgenen, vi skal hjem igen i god tid til at lave aftensmad, bagefter skal der ryddes af, ryddes op, og lillebror skal bades. Inden der skal gøre klar til sengetid igen.
Med to travle jobs er vi ikke altid to til det hele. Og så er det, at storesøster beder om krammere og tid og engagement midt i madlavning, tøjvask og lillebror der skriger på mad.
Om aftenen siger hun tit, imens jeg putter hende, at hun savner mig. Og så får hun selvfølgelig en ekstra krammer, og vi taler om nogle af de dejlige ting, vi skal i weekenden – eller om at vi skal sidde sammen om morgenen igen. Men så kommer vi for sent op næste dag, og så ...
... bliver det alligevel ikke til så mange kram og så meget nærhed, som vi gerne ville.
Her i weekenden var vi to alene i teatret, og det var super hyggeligt, og hun nød det meget. Men det er jo desværre ikke altid, den slags kan lade sig gøre.
Fx har lillebror lige været syg, og her var det mig, der var hjemme sammen med ham. Det bliver hun egentlig ikke jaloux eller vred over. Men jeg kan godt mærke, at hun ville ønske, det var hende.
Og hun spørger også tit, hvornår hun må få en hjemmedag sammen med mig.
Mit primære spørgsmål er nok, hvordan jeg bedst taler med hende om det, og selvfølgelig hvordan jeg bedst imødekommer hendes behov?
Hun er virkelig mit et og alt, og da lillebror var helt lille var jeg ind i mellem i tvivl, om det var en god ide, vi fik ham. Ikke fordi han ikke var helt fantastisk og helt rigtig, men fordi jeg kunne se, hvor meget det krævede af hende.
I dag ved jeg selvfølgelig godt, hvor stor en gave det er for hende at have ham – men samtidig er jeg også meget bevidst om, at de kram og den tid han får, får hun jo ikke.
Jeg håber sådan, du kan hjælpe.
Kærlig hilsen
L
PS hun elsker sin lillebror og er meget sød og beskyttende, og vi kan se, at deres bånd bliver tættere for hver dag.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.