Svar: Kropsbevidst og eksperimenterende
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er helt naturligt at små børn onanerer, og mange børn begynder på det netop i 2 års alderen, fordi de der begynder at interessere sig mere for deres køn generelt og derfor også begynder at undersøge deres kønsorganer.
Det er rigtig dejligt, at du er åben omkring det og har en grundlæggende holdning om, at jeres datter skal have lov til at udforske sig selv og have et naturligt forhold til sin krop og sin seksualitet. Det er derfor også rigtig fint, at du nogle gange lader hende være uden ble, så hun kan undersøge sig selv - og det er fint, at du ikke har nogen problemer med at tale med hende om det, men vær dog opmærksom på, at hun stadig er så lille, at hun ikke forstår, hvad det er. Hun rør ved sig selv, fordi hun synes det føles dejligt og måske nogle gange afslappende - f.eks. når hun skal sove - men det lyder som om, at hun bliver lidt forlegen eller forskrækket, hvis du taler om det, og jeg tænker derfor, at du skal forsøge ikke at italesætte det for meget men blot være afslappet omkring det i dit kropssprog og handlinger :)
Hun er stadig en meget lille pige, og jeg tænker, at I er nødt til at se tiden lidt an. Så længe hun gør det i forbindelse med bleskift, bad, ligger i sin seng osv. så er det ikke på tidspunkter, hvor hun lige nu generer nogen med det. Begynder hun derimod at gøre det ved middagsbordet, i sofaen, når I ser tv og lignende, så vil det være rigtig godt, at I forsøger at aflede hende og hen af vejen taler med hende om, at det er okay at gøre, men hun bør gøre det på sit værelse og ikke ...
... når hun er sammen med andre eller ved spisebordet eller lignende steder...
Nogle gange kan det være en god idé at tumle med hende, danske med hende, svinge hende rundt, kilde hende osv. Det kan også være en god idé at sætte ord på alle hendes kropsdele (øjne, næse, ører, hage, skulder, mave, numse...) osv. Hun vil nyde det ego det vil også udbygge hendes ordforråd og samtidig give hende lidt fornemmelse for sin egen krop. I kan lave små afslappende lege, hvor hun på den måde skal slappe af i hele kroppen, og I kan synge sange som "pandeben, øjesten.." osv. for på den måde at anerkende hendes interesse for kroppen og behovet for at slappe af. Hjælpe hende med at mærke sin krop på forskellig vis.
Når hun er i bad, må I også meget gerne lade hende være med til at vaske sig selv med en klud og guide hende i, hvad hun skal vaske - igen for at give hende et naturligt forhold til sin krop og røre sig selv forskellige steder :)
Det kan også være en god idé at læse bøger om kroppen, og hvordan kroppen fungerer - naturligvis med hensyntagen til at hun stadig kun er godt 2 år gammel. Men det kan være rigtig fint at gå på opdagelse i en bog om kroppen og tale om, hvordan man ser ud udenpå og indeni.. Der findes f.eks. "Min store bog om kroppen", lavet til børn i 3-6 års alderen, og selvom jeres datter ikke har nået 3års alderen endnu, så kan i stadig godt tale med hende, kikke på billederne osv. Og pege på hendes krop - så det hun ser på billederne også henvises til hende selv :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








