Brev:
Toilettræning til en pige på 2
Kære Helen - sikke længe siden sidst. Det må betyde, at det er gået godt her hos os ;)
Jeg kunne dog virkelig godt bruge dit råd til toilettræning.
Min datter Ella (2 år og 3 mdr) har for et år siden lært at styre, hvornår hun skal have ble på og bad selv om det, når hun skulle tisse eller prutte. Derfor introducerede vi hende for potten. Det var hun egentlig okay med, men da hun så en dag rent faktisk havde lavet stort i potten, så virkede hun lidt overrasket/forskrækket over det og har siden da ikke villet sidde på den. Når jeg har spurgt har hun slet ikke haft lyst, har bidt tænderne sammen, knyttet næverne og rystet lidt (som hun gør, når hun bliver meget utilpas ved en situation). Jeg har accepteret det fuldstændig og har ikke forsøgt at presse hende. Har blot sagt "okay - så henter jeg en ble" og egentlig lagt det lidt på hylden til hun virkede klar igen.
Nu er hun startet i børnehave (i september måned) og ser de store børn sidde på børnetoilet. Forleden fortalte pædagogen mig, at Ella selv havde bedt om at få lov at prøve toilettet - to gange i løbet af dagen (før og efter lur) - og havde tisset i toilettet begge gange. Vi har talt meget om det herhjemme, rost hende meget og fortalt, at vi vil købe et bræt og en skammel til hende herhjemme, så hun også kan øve det her. Det har hun været ...
... med på og taler positivt om det. Hun nævner det dog aldrig selv.
Nu vil jeg bare så gerne gøre det så optimalt som muligt her i starten og ved ikke ret meget om, hvad jeg rent praktisk skal gøre.
Umiddelbart tænkte jeg, at jeg kunne vise hende det nye bræt og skammel (når jeg finder det rigtige, for det er åbenbart ikke så lige til, som jeg havde troet) og lave et lille event ud af det, som hun kan tage del i. At hun får lov at lægge det på plads på toilettet osv. Jeg har også overvejet om jeg skal udvælge 1-2 tidspunkter i løbet af dagen, hvor hun fast bliver tilbudt at tisse på toilettet. Jeg ved dog ikke hvad jeg skal gøre, hvis hun siger nej. Har overvejet om jeg skulle give hende klistermærker eller andet, hvis hun tager imod tilbuddet om det og gerne vil prøve. Men skal hun så have klistermærke for at prøve, selvom hun ikke tisser? Og skal der så være noget "bedre" hvis hun laver noget i toilettet? Eller er jeg på vej ud af et sidespor, som bliver til en dårlig vane? Har også overvejet at finde lyserødt toiletpapir til hende, så det hele blev lidt sjovere for hende. Men men men. Kan du ikke vejlede mig lidt, så jeg ikke får trådt i spinaten? Jeg vil jo også gerne fortsat være en tydelig og rolig forælder med en plan og selvtilliden til at følge op på den.
Varme knus fra en fast Helen-tilhænger :)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.