Svar: Rå omgangstone i børnehaven

---

Kære mor

Tak for dit brev, og meget fine beskrivelse af det I oplever :) Jeg vil naturligvis gerne give jer lidt tanker med på vejen.

Min umiddelbare tanke er, at ja - det giver mening at flytte A. Jeg synes ikke, det lyder som om, at han trives, men snarere som om, at han har lært sig, hvordan han skal gebærde sig for at kunne komme igennem dagen. Det lyder meget som om - hvilket du så fint selv skriver - at A har indset, at de regler og råd I har prøvet at give ham med hjemmefra, ikke virker i det miljø, der er i børnehaven, og at han derfor må klare sig med de regler, der nu gælder der, og det han oplever der... Og det betyder tilsyneladende, at man til en vis grad godt kan tillade sig at være fysisk (slå, sparke, spytte) overfor andre, tale grimt til andre (du skal ned i kloakken og æde lort, skal jeg brække din hånd) Osv. Og at hele kulturen i børnehaven er forkert.

Mobning starter allerede i børnehaven - og det er vigtigt, at jeres dreng ikke bliver en del af de negative mønstre, som opstår i den børnegruppe, han lyder til at være i... De sidste mange år har man arbejdet meget på at hjælpe institutioner med at forebygge mobning, og mange institutioner har købt materialet "Fri for mobberi", som jeg vil anbefale at jeres nuværende børnehave køber - men jeg synes faktisk ikke, at jeres dreng skal blive og være med til dette. Hvis det var min dreng, så ville jeg flytte ham til samme institution, som lillesøster skal gå i.

Jeg dreng ved ikke, at det kan være anderledes. Han har ikke oplevet andet og tror, at det er sådan det skal være at gå i børnehave - så når han giver udtryk for, at han er nogenlunde glad, så er det fordi han ikke ved, hvordan det ellers kan være. Jeg synes ikke jeres beskrivelse lyder som en dreng, der trives særlig godt...

Jeg synes heller ikke man kan sige, at "det er drengeproblemer", at drenge er mere vilde og piger mere stille. Naturligvis kan der være forskel på piger og drenge og deres modenhed, du kan med fordel læse bogen "Pæne piger og dumme drenge" af Ann-Elisabeth Knudsen. Men det skal ikke være en undskyldning for ikke at opføre sig pænt og respektfuldt overfor andre, og det må ikke være en undskyldning for en "mobbekultur". Det er de voksnes ansvar at sikre, at alle børn er en del af fælleskabet og at arbejde med børnene og deres oplevelse af sammenhold. Det er de voksnes ansvar, at børnene i børnehaven oplever værdier som respekt, tolerance, omsorg og mod, og det skal ske gennem leg, træning, sociale aktiviteter osv. Så ingen føler sig udelukket og ingen oplever drilleri - og så ingen føler, at de er nødt til at "gå med på vognen", for ikke selv at blive udelukket....

Det er altid dejligt, når ens barn har en bedste ven. Det er dejligt for ...

---

---

... barnet at møde ind i institutionen og vide, at der er en, som vil lege, og det er dejligt for forældre at vide, at barnet har en at mødes med, en som barnet savner, en som barnet glæder sig til at være sammen med...

Men nogle gange kan der være tale om en "uheldig bedste ven", hvor man ser et venskab mellem to børn, som for de voksne ikke virker hensigtsmæssigt. Det kan f.eks. være, at det ene barn er meget bestemmende og styrende eller på en anden måde dominerende, som I f.eks. oplever. Nogle gange vil kammeratskabet mellem de to opløses af sig selv eller ændre karakter, og man kan også tale for at børnene jo hver især lærer noget - og man kan tale med dem om, hvornår det er rart at lege sammen, og hvornår det ikke er. Ligesom man kan tale om, hvad det egentlig betyder at være en god ven, og hvornår man ikke er det... et uhensigtsmæssigt venskab kan derfor godt være med til at lære en noget...

MEN, det lyder ikke som om, at venskabet mellem de 2-3 drenge håndteres særlig godt i den nuværende institution. Det lyder lidt som om, at personalet kommer lidt til kort.. måske fordi der er mange medhjælpere, vikarer osv. som ikke er pædagoguddannet, eller måske fordi der er et ledelsesproblem... Du beskriver jo, at når I har holdt møde med personalet omkring problemerne, så bliver det lidt overbærende sagt "det går jo fint", og der bliver således ikke lyttet til jer og ikke gjort noget. Løsningen har, som du beskriver det, været at opdele børnene i to grupper - de "fysiske" i en gruppe og de "mindst verbale" i en anden. Det lyder som en umiddelbar hurtig løsning, uden at man er gået ind i, hvordan man i øvrigt kan hjælpe børnene med at indgå i et fælleskab - som jo netop er vigtigt for at lave en kultur uden mobning...

---

---

Når jeres dreng har valgt at gå sammen med en bestemt dreng, så skyldes det sandsynligvis, at han her har set en måde at håndtere visse ting i hverdagen på - hvis de voksne ikke viser vejen, så er han jo naturligt nødt til at spejle sig i de børn, der er omkring ham - og den pågældende dreng, har fundet en løsning, som jeres dreng så griber - uhensigtsmæssigt eller ej...

Så ja.. hvis der er plads i lillesøsters børnehave, så synes jeg I skal flytte storebror derhen. Det vil naturligt kunne give lidt udfordringer, hvis hverdagen der er helt anderledes, og han vil måske blive irettesat, hvis han taler grimt og er fysisk efter de andre børn - men det er naturligt vigtigt, at han hjælpes og guides til, hvordan man opfører sig og er en god ven, og det må I så løbende tale om og hjælpe ham til. Og måske vil det gå rigtig fint, når han oplever, hvad der er rart, og hvor dejligt det også kan være at gå i børnehave :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---