Annonce

Annonce

Svar: Sovevaner og madmængde 10½ mdr.


26. maj 2005

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej Vibeke

Først vil jeg lige sige at det jo tager tid at komme ind i en anden soverytme. At forsøge ændring enkelte gange og tro at det så lykkes at få ham til at sove længere holder desværre ikke. Der skal længere tid til:o)

Dernæst vil jeg sige at jeg faktisk tror at det hele ændrer sig i takt med at I skal til at arbejde. Jeg tænker at han jo så skal passes ude og derfor vil få mange nye indtryk og blive meget mere træt. Hele hans tytme kan ændre sig i denne periode.

Jeg tror derfor I skal prøve at se hvad tiden bringer og ikke hverken tage sorgerne på forskud eller tro at I kan ændre noget i løbet af en week-end:o)

Med hensyn til mad, så skal du naturligvis regne med at han kan være lidt længere tid om overgangsmaden, da han korigeret jo kun er 8½-9mdr gammel. At han helst spiser med fingrene er således i orden.

Jeg studser lidt over at han får riskiks flere gange dagligt. I princippet er der ikke noget skadeligt i riskiks, men der er jo heller ikke rigtig noget nærende og hvis han er småt spisende, så kunne det være en god idé at give noget andet til mellem måltid. Hvad med sødmælksyoghurt med frugt eller A38 med mysli. På den måde øger du også hans mælkeindtag. Du kan også give ham en portion frugtgrød med mælk på. Det er både sundere og mere nærende end en danone 'slik'yoghurt. Derudover kan du naturligvis tilbyde frisk frugt som mellemmåltid.

Gulerødder, agurkestave osv. er rigtig godt og også havregrøden til morgenmad. At han spiser lidt kød til aften synes jeg også er okay. Det er meget fint at du supplerer hans rugbrød med mysligrød og modermælkserstatning, så han får nok at spise her. Jeg synes dog du skal prøve at gøre det samme om aftenen, altså supplere den mad I selv laver med et 'købeprodukt'. ...


Annonce

... Jeg vil foreslå dig at købe et glas at Hipps 'spaghetti bolognaise' som kan gives fra 8 mdr. Konsistensen i denne ret er så fin at han sagtens vil kunne spise det og så smager det faktisk godt.

Min idé er at du kan prøve at skaffe interesse for maden om aftenen, samtidig med at han får noget nærende og du kan så selv koge pastaskruer ved siden af, som han kan sidde med og selv spise. Altså igen en blanding, ikke enten eller men både og. Du skal altså ikke være ked af at 'det kniber med at nøjes med almindelig mad' jeg ser det som en fordel at du supplerer med industrielt fremstillede produkter. Også for at få ham til at tage på igen:o)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Mit forslag til en kostplan ser altså således ud:
Tidlig morgen: Mælk
Morgen: Havregrød + havrefras, sveskemos og mælk
Formiddag: Frisk frugt eller frugtgrød samt mælk
11.30: (En riskage) Pas på den ikke tager pladsen op for den rigtige mad kl 12
12.00: Frokost. Rugbrødshapsere med tilbehør af majs, ærter, gulerod, agurk, pebberfrugt, advokado osv. Supplering af en portion grød eller grøntsagsmos + mælk
14.00: Mælk
16.00 ½ bolle, frisk frugt eller en portion A38 med mysli/sødmælksyoghurt med bær + mælk
17.30: Lidt frugt eller grød eller en skorpe at gnave i (som forskud på aftenmåltidet, ikke i stedet for)
18.00: Lidt kød, grøntsager, pasta osv. som I selv spiser suppleret med nogle af de industrielt fremstillede produkter - prøv med mad på glas.
Afslut evt. dagen med lidt frugtgrød og lidt mælk og så skal han puttes.

Jeg har prøvet at lave en plan ud fra de ca. tider du selv giver og som du kan se er der ikke de store ændringer. Det der er vigtigt er hvad han får at spise og at du supplerer den almindelige mad, så du er sikker på at han får nok.

Fortsat held og lykke med ham:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annonce