Svar: Genert - grænseoverskridende og svær leg

---

Kære Mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng og den hverdag, som han møder i børnehaven... Jeg kan godt forstå, du bliver ked af det - det gør jeg også! Der er naturligt grænser for, hvad man kan holde til, og det er bestemt ikke rart, at jeres dreng på den måde lyder til at stå for skud og faktisk ofte bliver beskyldt for ting, som de voksne ved, han ikke har gjort. Det er, som du skriver, ikke rart, og hvis man sammenligner det med sin arbejdsplads, så ville de fleste af os finde et andet sted at arbejde...

Og det var faktisk min første tanke, da jeg læste din beskrivelse: Mon ikke den dreng skal skifte til en anden børnehave, hvor han bliver set og mødt på en ny måde, så han får lov til at starte på en frisk...? Men så nåede jeg til din afslutning, hvor du skriver, at I er rigtig glade for børnehaven, der er en fantastisk ledelse, og I har et tæt samarbejde med pædagogerne.. Og det gør naturligt, at jeg tænker, at I må give det en chance, men at det vil være rigtig godt, at I taler med pædagogerne og lederen om, hvordan de kan hjælpe jeres dreng - og faktisk skabe en ændring for alle...

Når jeres dreng f.eks. bliver beskyldt for at have "revet en masse grene af et træ" eller andet, og pædagogerne ved, at det ikke passer, fordi han har siddet sammen med en pædagog og lavet modellervoks, så er det jo meget vigtigt, at han for det første tages i forsvar af den voksne "det kan vist ikke passe, for han har siddet sammen med mig hele tiden", så han hører direkte, at skylden fratages ham. Ligesom det er vigtigt at tale med de andre børn om, at man ikke må lyve, skal vise respekt for andre, ikke skal sige grimme ting om andre osv. Så der også bliver sat ord på, når de gør noget forkert... Det er naturligt problematisk, hvis man bare overhører sådanne ting, lader som om, at det er okay at komme med beskyldninger og ingen reagerer...

I børnehaven skal der være fælleskab mellem børnene, og ingen børn skal føle sig uden for, og ingen børn skal være kede af at komme der og føle sig utrygge. Det lyder som om, at jeres dreng ofte bliver gjort til syndebuk - du skriver, at han hele tiden bliver gjort skyldig - og det er naturligvis ikke okay - det er mobning...

Og faktisk starter mobning allerede i børnehaven.. Tidligere troede man, at mobning foregik mellem to personer "en mobber og et offer", og man mente, at mobning skyldtes noget i den ene eller den andens opdragelse eller personlighed. I dag ved man, at mobning ikke skyldes det enkelte barn, men at det handler om kulturen og et mønster i det fælleskab, som børnene er en del af. Og pædagogerne har hos jer en stor og vigtig rolle i at få skabt en kultur, som er tryg for alle børn...

Mobning er nemlig et symptom på utryghed. Vi har alle sammen behov for at føle os som del af et fælleskab, og hvis man er bange for at stå alene, så kan børn begynde at mobbe for at undgå, at de selv står uden for...

Når børn føler sig utrygge, så er deres tolerance også lav... er børn derimod trygge, så vil de naturligt have en høj tolerance og en respekt for alle og dermed også plads til alle - uanset hvad andre kan, hvordan andre ser ud, deres personlighed osv.

Jeres dreng har ret til at være genert og tilbageholdende... vi er alle sammen forskellige, og det er helt okay, at man ikke er den, som råber højest eller gør mest højlydt opmærksom på sig selv. Og i en børnegruppe med høj tolerance vil der naturligt være plads til dette... og han er ganske givet ikke den eneste, som nogle gange trækker sig...

Da samarbejdet med pædagogerne og ledelsen er god i børnehaven, så ...

---

---

... vil jeg anbefale dig, at du taler med dem om muligheden for at arbejde bevidst med kulturen, mønstrene og forebyggelse mobning i hverdagen. En måde kunne f.eks. være "Fri for mobberi kufferten 3-6 år", som indeholder materiale netop udarbejdet til børn i børnehaven. Jeres daglige leder kender ganske givet til fri for mobberi, som er et program udviklet til børn i alderen 0-9 år, flere kommuner bruger det i alle deres dagtilbud. Du kan læse mere på friformobberi.dk.

Med hensyn til hans generthed, så lyder det som om, at han normalt ikke er så genert og tilbageholdende, men at det snarere er en rolle, som han er sat i, fordi det er svært for ham at agere i de mønstre, som han oplever i børnehaven.. Når det så er sagt, så skal du naturligvis overveje, hvordan I hjemme reagerer, når han virker genert...

Det er vigtigt, at I ikke sender signaler om, at han er genert eller hører til de generte. Hvis han først har fået en rolle som værende den generte, så er det rigtig svært at komme ud af igen. Derfor er det vigtigt, at du ikke kalder ham genert. Man kan ofte komme til at sige "bliver du lidt genert lige nu?" eller "lad nu være med at være så genert". Ligesom man overfor bedsteforældre, pædagoger og andre let kan komme til at sige "han er jo lidt genert". På den måde bliver han let fastholdt i rollen som den generte.

Pas også på med at sammenligne ham med andre børn, pas på med bemærkninger som "se de andre, hvor de..." eller "du kan da også løbe hen og lege ligesom den anden dreng..." eller lignende. Det er ikke befordrende for hans selvværd, og han kommer meget let til at føle sig forkert - hvilket ikke er nogen god eller rar følelse :)

---

---

Jeg forstår godt jeres idé med at give ham forslag til "indgangsreplik", for at kunne være med i en leg - og det er også en god idé at øve dette. Og I må meget gerne øve det sammen med ham. Så når I er nogen steder, hvor der er mange børn, så må I gerne gå med ham, spørge ind til de andre, hvad de leger, hvad de hedder osv. og på den måde guide, vise ham hvordan, og lade ham spejle sig i jer og i det I gør.

MEN, i forhold til børnehaven, så er det ikke altid nogen god idé at spørge.. for når man spørger, så får man også nogle gange nej - faktisk temmelig ofte, og det gør naturligt ondt. Og det er ofte ikke fordi de andre børn ikke vil lege, men fordi de ikke har nogen idé om, hvilken rolle jeres dreng kan spille, og så er det lettere at sige nej. Derfor vil det være rigtig godt, hvis I kan prøve at guide ham lidt i hvilken type leg, han måske kan være med i - uden at spørge. Man kan f.eks. godt stille sig i køen til rutsjebanen og på den måde være med, uden at spørge om man må...

Jeg tænker ud fra jeres beskrivelse, at hans utryghed i børnehaven handler mere om den modstand, han generelt møder, og det mønster, som desværre lyder til at tegne sig - og at det er en kultur, som børnehaven aktivt skal gå ind og ændre... ellers kan det følge børnene langt op i skolealderen... Når han virker genert og tilbageholdende, så er det fordi, han netop ikke er tryg ved at være der, ikke føler sig tryg ved de andre børn, måske ikke engang er tryg ved de voksne, og om de reelt er der til at hjælpe ham... alt efter hvordan de håndterer, de eksempler du giver.... Og når de andre børn reagerer, som de gør, overfor jeres dreng, så er det måske netop også fordi de ikke føler sig trygge og selv er bange for at være den, som ikke må være med... Og det skal der bevidst gøres noget ved i institutionen :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - stort knus til både jer og jeres dejlige dreng! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---