Svar: Arrigskab under middagslursputning
Kære frustrerede mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse :)
Mange børn vil naturligt begynde at protestere over middagsluren i jeres datters alder, selvom de tydeligt har behov for den. Og du kan bruge følgende rettesnor for, hvorvidt jeres datter har brug for middagsluren eller ikke har...
Tegn på, at hun stadig har brug for sin middagslur:
- Hun protesterer mod luren, men falder alligevel i søvn og sover ofte en time eller mere
- Hun vågner glad og i højt humør om morgenen, men bliver mere og mere træt og pylret i takt med at dagen skrider frem
- Hun vågner af sig selv om morgenen, men virker uoplagt, ked af det eller småsur
- Hun kan virke næsten hyperaktiv og har meget svært ved at finde fysisk ro sidst på dagen. Hun har svært ved at sidde stille og svært ved at koncentrere sig.
- Hun falder i søvn, hvis I kører i bil eller hvis I ser fjernsyn
- Hun sover dårligere om natten, hvis middagsluren springes over
--------------
Tegn på, at hun kan undvære sin middagslur:
- Hun protesterer mod at sove og falder ikke i søvn, heller ikke i et mørkt køligt værelse
- Hun er i godt humør fra morgenstunden og holder humør og energiniveau højt dagen igennem og bliver først pylret lige inden sengetid
- Hun klarer skift i hverdagen - gæster, besøg af venner, skift mellem hjem og institution og lignende - uden at blive ked af det og uden at mangle overskud
- Hun er opmærksom dagen igennem, vil rigtig gerne lære, bruge sig selv både motorisk og mentalt - uden at mangle energi
- Hun puttes let om aftenen og sover godt om dagen
- Hun sover middagslur én dag, og er derefter ikke til at drive i seng om aftenen og hun vågner også tidligt om morgenen
- Hun vågner af sig selv om morgenen, tydeligt veludhvilet og para til at starte dagen
Som jeg læser din beskrivelse, så er jeres datter lige nu i en overgangsperiode, hvor hun naturligt nogle dage har brug for sin middagslur og andre dage godt kan undvære den. Og overgange er altid udfordrende og det er naturligt svært at undvære sin lur, når hun er startet i pre-school og der sker en masse nyt i hverdagen, stilles nye krav til hende.
Derfor er det rigtig godt, at du giver hende en stillestund - og hvis hun har brug for luren, så vil hun naturligt ende med at falde i søvn, og hvis hun ikke har brug for den, så har hun stadig haft mulighed for lige at koble lidt fra og give kroppen ro. Det lyder derfor rigtig fint, det du gør og måden du har planlagt det på :)
Når det er svært for hende, så tænker jeg, at det højst sandsynligt handler om, at det er svært at koble fra og geare ned efter de krav og udfordringer hun lige nu møder, når hun ikke er hjemme. Det er naturligt hårdt at være i pre-school og selvom hun er glad for det, leger, nyder det osv. så er det også svært for hende at håndtere - og hun kan ikke sætte ord på dette, hun kan kun reagere fysisk - og det gør hun så ved at sparke, skrige, spytte... Det er hendes mellemhjerne som er styrende her og det gør, at hun reagerer næsten dyrisk. Mellemhjernen kaldes også nogle gange for patterdyrhjernen... Det er den del af hjernen, som udløser store følelser og det er også den, som f.eks. giver hende lyst til at lege, udforske osv.
Hun er ikke i stand til at lytte ...
... til dig i denne situation, men kan kun give udtryk for sine følelser ved at "kollapse". Og det er rigtig vigtigt, at du bevarer roen, fordi du på den måde viser hende det, som du genre vil lære hende. Du bruger her din storhjerne og får på den måde stimuleret forbindelserne mellem din datters to hjernehalvdele, så hun også begynder at kunne bevare roen, tælle til ti, lige tænke sig om en ekstra gang osv. Det er storhjernen som på sigt kommer til at styre mellemhjernen... Storhjernen kaldes også den rationelle hjerne.. :)
Det betyder dog ikke, at du skal finde dig i at hun sparker ud efter dig, spytter, slår.. Og det er helt okay, at du her vælger at gå fra hende. Og det er rigtig fint, at du nogle dage oplever, at du blot behøver være væk et halvt minut, så er hun klar til at blive puttet og lægge sig til at sove. De dage, hvor hun ikke er parat, kan du gå igen, evt. være væk i 3 minutter og se om hun så er mere parat, når du kommer tilbage. Og det er rigtig godt det du gør - netop tale stille og roligt, tilbyde hende din hjælp og et knus.
Da hun er glad for sin seng og altid har forbundet denne med at sove sine lure, så synes jeg ikke at du umiddelbart skal ændre på dette nu. Det kan gøre det sværere så at putte hende, hvis du laver det ritual om. Hun ved ligesom hvad der forventes af hende, som situationen er nu, og det er også med til at give hende en vis tryghed.
Det lyder dog som om, at din tilstedeværelse og læse højt af en bog og lignende, nogle gange irriterer hende og det ender med at blive konfliktfyldt for jer begge. Du kan derfor overveje om du i stedet skal sætte noget klassisk musik på, meditationsmusik eller lignende, som hun kan ligge og lytte til - og være alene omkring. Du bør undgå legetøj, tv, iPad osv. i forbindelse med luren, men beroligende musik kan faktisk godt være en idé og der findes musik specielt til børn, der skal hjælpe dem med at slappe af og sove.
Nogle børn har også glæde af et ritual, hvor man hjælper dem med at slappe af i kroppen, at du masserer hende lidt, kærtegner hende, følger hendes krop fra hårtop til tåspids, sætter ord på hver kropsdel og hjælper hende med at finde fuldstændig fysisk ro og afslapning i kroppen. Det er dog naturligt svært i tremmesengen :)
Jeres "latte-stund" er super god. Det er rigtig godt med en hvilesnack, og det hjælper hende også til at komme ind af døren og lande derhjemme :) Samtidig signalerer det, at det netop er hviletid og ikke legetid...
Når hun på et tidspunkt springer middagsluren helt over, så kan I lave forskellige ting om eftermiddagen. Det kan både være udendørs aktiviteter, hvor I besøger legepladser, handler sammen, går i centeret, i parken og fodrer ænder eller egern - hvis der f.eks. er mulighed for dette, hvor I bor.. Det kan også være lege derhjemme, hvor hun leger selv med sine legeting, eller hvor hun leger sammen med dig, hvor I spiller spil, tegner, eller hvor hun måske hjælper dig med nogle praktiske ting i hverdagen - dække bord, lave mad, bage sammen, ordne vasketøj osv. Det vil være super hyggeligt for hende, at I er sammen, og det er vigtigt, at du netop er mor og ikke tager over, hvor pædagogerne slipper:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Problemer med rytme og dagslure
Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....
21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...
16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.