Annonce

Annonce

Svar: Søvnproblemer - 3.5 mdr.


11. oktober 2018

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev, velkommen til og tillykke med den lille pige :)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og der er ingen tvivl om, at der hos jer nok er flere ting, som spiller ind :)

Jeres datter har en alder nu, hvor hun naturligt følger mere og mere med i, hvad der sker omkring hende. Hun kan se længere nu, fornemmer rummet på en anden måde, hun bliver gradvist mere og mere bevidst om, hvorvidt I er hjemme eller ude, om hun er i favn hos mor eller en fremmede - og hun lader sig derfor ofte også forstyrre, når hun skal spise. Det er ofte sådan, at børn i denne alder i løbet af dagen dier, slipper brystet, tager fat, dier igen, slipper, smiler og pludrer med mor, tager fat, dier igen, slipper og kikker efter far, der kommer ind i stuen... og derfor indtager hun sandsynligvis ikke helt mælk nok dagen igennem, hvilket er nødvendigt for at kunne sove længere søvnstræk.

Når du ammer hende om dagen, vil det derfor være rigtig vigtigt, at du hjælper hende med at spise effektivt og tømme brystet tilstrækkeligt. Det er vigtigt, at hun dier længe nok til at få den lidt federe og mættende mælk med ud, og det kan være en rigtig god idé, hvis du kan skifte mellem forskellige ammestllinger, fordi det naturligt spiller ind på hendes evne til at stimulere og tømme brystet godt :)

Det at hun er begyndt at melde sig og spise 12 gange i døgnet i stedet for 8 gang, kan godt være tegn på, at hun ønsker at sætte din mælkeproduktion op. Det er netop hyppigheden af amning, som øger mælken og ikke varigheden af amning. Det er dog samtidig vigtigt, at du hjælper hende med at spise effektivt ved brystet, så hun ikke begynder at "slatspise" dagen igennem :)

Du fortæller, at I er begyndt at supplere med en flaske om aftenen. Sundhedsplejersken har anbefalet jer at tilbyde hende ca. 70 ml, og hun sluger det hele... og det har en vis effekt. Og du kan naturligvis også overveje om jeres datter bør suppleres med mælk i løbet af dagen... det er dog sådan, at jo mere flaske du giver hende, jo mindre mælk vil du producere og jo større sandsynlighed er der for at din amning stopper. Du skal derfor træffe et valg omkring, hvorvidt du gerne vil forsætte amning og arbejde på at øge hendes mælkeindtag hos dig, eller om I alle trives bedre med flaske på sigt. Flasken har naturligt også visse fordele :)

Om 50-70 ml er en passende mængde afhænger af, hvad jeres datter vejer. Mit skøn vil være, at hendes udregnede behov er ca. 130-140 ml pr kg hun vejer, fordelt over et døgn. Det betyder, at hvis hun f.eks. vejer 5.5 kg, så vil hun skulle have mellem 720-770 ml i døgnet. Fordelt på ca. 7 måltider betyder det, at hun vil skulle drikke mellem 100-110 ml ved hvert måltid... Da man jo aldrig ved præcist, hvor meget barnet indtager via amning, kan det sagtens være passende med ca. 50-70 ml, men det kan også være, at hun har behov for mere mælk, og I kan derfor godt prøve at øge hendes indtag af erstatning for at se, om hun så vil finde mere ro :)

Hvis du gerne vil bibeholde amning, så er det vigtigt, at du som udgangspunkt lægger hende til brystet, før du supplerer med flaske, så du stadig viser din krop, at der skal produceres mælk til din datter.. Hvis du erstatter amning med flaske, så er der større sandsynlighed for at amningen stopper, og stopper hurtigere...

Det er helt naturligt, at jeres datter går sent i seng. Faktisk oplever mange forældre at børn netop i 3-4 måneders alderen har en sen søvnrytme, hvilket man naturligt godt kan blive bekymret omkring, fordi man regner med, at små børn naturligt sover omkring kl 20.. Men det gør mange børn altså ikke i denne alder - de sover ofte først omkring kl 22 og nogle gange senere.. så her er jeres datters mønster og rytme således helt alderssvarende og det ændrer sig igen på sigt ...


Annonce

... :)

Mange børn trives i denne alder med at sove 9-10 timer om natten og 5-6 timer samlet i løbet af dagen og dagssøvnen gerne fordelt på 3 lure. Samlet vil det være rigtig godt, hvis hun kan nå op på ca. 15 timers søvn i døgnet. Hvis hun sover 10 timers nattesøvn, vil hun naturligt kunne nøjes med 5 timers dagssøvn, hvis hun kun sover 9 timer om natten, vil hun have behov for længere dagssøvn og det samme naturligvis, hvis hun om natten ikke sover mere end 8 timer.... Og når det er sagt, så er der jo tale om gennemsnit, så når jeg skriver 15 timer, så vil nogle børn naturligt sove lidt mindre og andre sove lidt mere :) Jeres datter har allerede en 3-lurs-dagsrytme, og det er super godt. Det skal I endelig holde fast i :)

Ud fra de tidspunkter du giver mig, så kunne et mål hos jer måske være, at hjælpe jeres datter til at sove fra ca. 21.30-22 til næste morgen kl. 06.30.. Det lyder som om, at hun ofte sover meget let omkring kl. 05-05.30, men kan holdes hen til klokken netop er omkring 06.30, og det vil være rigtig godt, hvis du f.eks. ammer hende kl. 05.30, for på den måde at hjælpe hende til at sove lidt længere, og naturligvis også for at sikre hende den mængde mælk, som hun behøver :)

Jeg laver sjældent dagsplaner for så lille et barn, men gør en undtagelse her, fordi jeg tænker, at det måske kan give lidt idé om, hvordan en dag/døgn kan skrues sammen hos jer...

Tidlig morgen: Ammes og sover lidt videre

Står op, skifter, ble, starter dagen, er aktive motorisk og mentalt.

Formiddag: Ammes/flaske og puttes til formiddagslur - og det er helt okay, at hun tager sin længste lur her. Hun må gerne sove 2.5-3 timer, hvis hun kan.

Eftermiddag: Efter så lang en lur, så vil hun naturligt have behov for mælk - både, når hun vågner og igen før hun så skal sove næste lur...

Sen Eftermiddag/tidlig aften: Ammes/flaske og puttes til dagens 3. lur

Vågner, er aktiv, motorisk og mentalt...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Aften: Spiser ofte hyppigt ved brystet om aftenen, for på den måde at fylde sig op til natten, men må også gerne tilbydes flaske her

Vågen, aktiv, bruger sig selv motorisk og mentalt

Sen aften: Ammes/flaske og puttes til natten

Midt nat: Ammes

Når du ammer hende eller tilbyder hende flaske, så vil det være rigtig godt, hvis du kan forsøge at flytte hende fra din favn, før hun sover helt. Hun skal ikke puttes vågen, men der hvor hun er døsig. Det vil sige lige ved at falde i søvn, næsten sover, men dog stadig er vågen nok til at registrere, hvor hun puttes.

Det kan være en rigtig god idé, hvis du kan svøbe hende. AT være svøbt vil give hende en følelse af at være holdt, men det vil være af et klæde og ikke af dine arme. Og skiftet fra din favn og ned i sengen bliver derfor mindre voldsomt.

Du må også gerne putte hende med en putteklud, evt. koblet på en sut. Den må gerne dufte af dig, så hun har en fornemmelse af at du stadig er der... :)

Start med at amme hende, skifte hende, svøbe hende. Tilbyd hende så bryst eller flaske og put hende fra dig, når du kan se, at hun næsten sover, men ikke sover helt. Se på hendes øjne, lyt til hendes vejrtrækning, prøv at lægge hende stille og roligt fra dig. Hun er stadig svøbt. Hun har evt. en sut. Stå ved hende, hold dine hænder på hende, så hun kan mærke, at du er der, vug hende stille og lul hende på den måde ind i søvnen, der hvor du ønsker at hun skal sove. Hvis hun ligger i liften, så sving denne lidt, hvis hun puttes i barnevognen, så tril med vognen... :)

Du skriver, at hun altid græder, når hun skal sove - og det er vigtigt, at du lader mælk være en fast del af hendes putteritual... jf. ovenstående dagsrytme :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg vil også anbefale dig meget at læse to af mine bøger "Helens bog om amning og flaske" og "Helens bog om børn og søvn" :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vælling

Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.

Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...

Læs mere i Babylex

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)

Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)

Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"


Annonce