Svar: Kan en 3årig have dårligt selværd?

---

Kære V´s far og mor

Tak for jeres brev og jeres åbne og ærlige beskrivelse af jeres tanker, den måde I oplever jeres dreng på, og det I gør for at hjælpe ham... :)

Når jeg læser jeres beskrivelse, så er der ikke umiddelbart noget bestemt, hvor jeg kan sige, at det skal laves om eller gøres anderledes. Det lyder som om, at I gør jer rigtig mange gode tanker om, hvordan I skal møde jeres dreng bedst, og at I faktisk gør det rigtig godt. Jeg vil dog meget gerne dele lidt tanker med jer, og så må I ud fra dette vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge...

Vi har alle sammen perioder, hvor vi naturligt vil føle, at vi ikke er gode nok, eller at det ville være bedre, hvis vi gjorde noget andet... men denne følelse skal helst ikke fylde for meget, og det er vigtigt, at vores hverdag ikke bliver fyldt med selvbebrejdelser og et negativt syn på os selv.

Børn møder rigtig mange sammenligninger i hverdagen. Der er ting, I voksne mestrer, som jeres dreng endnu ikke har lært, og naturligt ikke kan finde ud af, der er ting i børnehaven, som de andre børn kan - ligesom der naturligt er ting, som jeres dreng kan, men som nogle af de andre børn ikke kan. Hverdagen er fyldt med sammenligninger.

Han har en alder lige nu, hvor han naturligt ser på sig selv i forhold til andre. Han er mere bevidst om, at de store drenge kan noget - og at det er sejt at kunne det samme som dem. Han vil gerne være en del af det, de ældste drenge i børnehaven finder på, det er spændende, nyt og udfordrende - og han er samtidig så lille, at han naturligt ikke forstår, hvad det gør ved hans veninde, når han pludselig afviser hende...

Han er rigtig godt igang med at lære de sociale spilleregler i børnehaven. Han skal lære, hvad det han gør, gør ved andre, og lære hvad andre gør ved ham. Måske vil han selv opleve at blive afvist af de ældre "vi gider ikke lege med dig", eller måske løber de så hurtigt, at han ikke kan nå at følge med, eller gemmer sig, så han ikke kan finde dem... Måske vil han nogle gange opleve, at han ved at fjolle og klovne kan få nogen til at grine, men andre gange vil dette udløse en afvisning... Han skal lære, at hvis man slår, sparker, spytter efter andre, så bliver de kede af det, og så vil de ikke lege. Han skal lære, hvad det egentlig betyder at være en god ven, en god kammerat... Og det er nogle gange hård læring, som gør ondt i jeres hjerte... og hvor det er rigtig vigtigt, at han guides ind i dette.

En del af de udfordringer I og børnehaven oplever, tænker jeg derfor, handler om hans alder, og at han naturligt har brug for at lære... Det er ikke noget, han kan klare på egen hånd, her skal de voksne, der er omkring ham og de andre børn, hjælpe dem med at lære de sociale spilleregler og finde ud af at håndtere de konflikter, som naturligt kan opstå.

Det er derfor rigtig godt, at I hjemme taler med ham om f.eks. følelser og også læser bøger om emnet. Det kan være godt at læse bøger, som handler om vrede, om at være ked af det, men som også handler om at være en god ven, at vise høflighed, at vise andre respekt, tage ansvar... :)

Det kan naturligvis også handle om hans selvværdsfølelse, som I skriver. Hvis han føler sig god nok og ikke behøver bekymre sig om, hvorvidt andre synes, at han er god nok, så bliver livet naturligt lidt lettere, end hvis man altid går og føler sig forkert. Ingen bryder sig om at føle sig forkerte... En følelse af at have værdi - ikke fordi jeg gør noget særligt, men blot fordi jeg er mig - er også med til at gøre samspillet med andre børn (og voksne) lettere. Når man er bevist om, hvem man er, hvad man står for osv. så lader man ikke sine grænser blive overtrådt, og man respekterer naturligt også andres grænser bedre - og det giver naturligt et bedre forhold mellem alle parter, hvis alle føler sig respekteret og mødt, som hver især nu engang er....

Selvværd hænger dog også sammen med selvtillid, og at have tillid til sig selv er en rigtig god og vigtig følelse. Det er rart at føle sig god til noget, det er rart at tro på sig selv, så man ikke er bange for at gå igang med noget nyt, en opgave osv. At man ikke giver op, før man går igang, fordi man automatisk tænker "det kan jeg ikke finde ud af", men at man netop går igang med tillid til sine evner og troen på, at det her kan jeg godt.

Det er rigtig dejligt, at I fortæller jeres dreng, hvor højt I elsker ham, og hvor meget han betyder for jer, at ingen kan tage ...

---

---

... hans plads, og at han altid vil være noget særligt. Selvværd er lige værd, så han skal føle, at han er lige så meget værd, som I er - voksne er ikke mere værd, fordi de er voksne - voksne og børn er lige meget værd, fordi vi alle er mennesker... I skal møde jeres dreng med åbenhed og interesse, være nærværende sammen med ham, vise ham at I vil ham, vise ham rummelighed, accept og empati....

Det betyder dog ikke, at I ikke må stille krav til ham - det må I meget gerne. Det er vigtigt, at han opdrages og med til dette hører også regler og krav. Og jeg kan ikke helt ud af jeres brev tyde, hvordan I gør dette. Du skriver, at I forsøger at undgå at skælde ud, undgå at råbe af ham, forsøger at vise ham det, som I gerne vil lære ham - og det er rigtig fint. Men det er også vigtigt, at I siger fra, når han gør noget forkert... Og det kan jeg ikke helt tyde, om I gør, eller hvordan I gør :)

Det kan f.eks. være, når han sparker ud efter jer eller spytter. Når han gør dette, så må I gerne sige fra "Jeg vil ikke have, at du spytter!", "jeg vil ikke have, at du sparker, man må aldrig gøre noget, som gør ondt på andre!" eller lignende. Så I er meget tydelige, når I siger fra. Nogle gange kan det være en idé at fjerne jer fra ham "jeg går ud i køkkenet, jeg vil gerne tale med dig, så kald på mig, når du er klar" eller lignende. Så I får signaleret, at I vil gerne være sammen med ham, men ikke, hvis han sparker jer eller spytter efter jer...

Nogle gange har vi tendens til at tale for meget. I nævner, at I forsøger at tale med ham og siger f.eks. "vi vil ikke have, at du slår", "du kan bare sige tingene normalt, du behøver ikke råbe", "du skal være en god ven", "du skal være sød ved de andre børn" osv. og der er i princippet ikke noget i vejen med det I siger - I har fuldstændig ret i, at man ikke behøver råbe, at man skal forsøge at være en god ven osv. Men nogle gange bliver det til for meget snak, og han holder op med at høre efter. Nogle gange bliver det også uklart, hvem der sætter reglerne. Det sker f.eks. når I starter sætninger med "du" i stedet for "jeg".

Hvis I siger "Jeg vil ikke have", eller "Jeg forventer, at du...", så bliver det tydeligt for ham, hvad det er I forventer af ham nu - og dermed lettere for ham at følge det, som I gerne vil have ham til. Hvis I siger "du kan bare" eller "du skal være" - så kan det være meget svært at følge, samtidig med at det faktisk kan på virke hans selvværd, fordi han så kommer til at føle sig forkert...

---

---

Det spiller også ind, hvordan I omtaler jer selv. Han bruger jer som et spejl, og hvis I f.eks. har tendens til at omtale jer selv negativt, så kan han godt spejle dette og derfor selv begynde at omtale sig med negative ord "jeg er dum", "jeg kan ikke finde ud af..." osv. Vær derfor opmærksom på, hvordan I omtaler jer selv i hverdagen :)

Det spiller ind, hvordan I roser ham... Hvis han f.eks. har lavet en tegning og kommer med den og viser jer den, roser I den så uanset hvordan den er og hvor meget arbejde han har lagt i den...? Der skal naturligvis være plads til spontan ros og et "nej, hvor er den bare flot", fordi den virkelig er flot. Det styrker naturligt selvværdet, når han mærker, at han kan gøre dig glad.... Men hvis I f.eks. har tendens til at rose alle tegninger uanset arbejdet bag, så han han godt begynde at tvivle på sine evner og troen på sig selv, og hvad der forventes af ham.

Pas også på med kritik forklædt som ros. Det kan være, hvis I f.eks. siger "jeg troede ikke, at du ville klare det, men det gjorde du" eller lignende. I en sætning som dette ligger der faktisk en skjult kritik, og der er fokus på det, som har været en udfordring. Det kan være bedre at sige f.eks. "du gjorde det bare rigtig godt, og selvom det var svært, så klarede du det" eller lignende...

Giv ham gerne små opgaver i hverdagen. Når han hjælper jer i hverdagen, så styrkes hans følelse af at have værdi - jeg hjælper min mor og far, samtidig med at hans følelse af at kunne noget styrkes. Det er her en rigtig god idé, at I er meget konkrete, når I roser ham. I stedet for at sige f.eks. "tak fordi du hjælper mig"; så er det rigtig godt at sige "tak fordi du hjælper med at dække bord", så han ved præcist, hvad det er, der gør jer glade :)

Jeg vil anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn".

Håber I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---