Brev:
At tage afsked
Hej Helen,
jeg skriver til dig fordi jeg i tvivl om jeg bør reagere på mit barns reaktioner i forhold til vuggestue eller hvad årsagen til hans reaktioner er.
Theo er 21 måneder (korrigeret alder, da han er født 1 mdr før termin). Theo er et meget begejstret, smilende, glad barn i stor trivsel. Han er god til at give udtryk for sine behov, kommunikerer rigtig flot, er let at putte, sover godt og spiser godt.
Siden han var 7 måneder har han været temmelig seperationsangst og i perioder har jeg ikke kunne gå på toilettet eller i bad uden at have ham med. Generelt har det fungeret fantastisk at imødekomme hans behov for meget mor-tid og perioderne er drevet over når han bliver mødt i sit behov. Men seperationsangsten har altså været ret tydelig hos Theo og det er i perioder vanskeligt for mig at rumme hans behov. Han bliver også altid lidt ked af det når folk går, hvis de har været sammen med os i lidt længere tid. Alle former for afsked er altså ikk sjov.
Afsked med mormor er sket igen og igen (fordi hun meget ofte kommer i vores hjem) og den afsked (med hende) har han lært at rumme uden at blive ked af det. Han spørger dog ofte til hvor hun er i dagene efter hun har været der. Der er også andre specifikke mennesker han aldrig har haft svært ved afsked med (feks farmor).
Theo begyndte første gang i vuggestue da han var 14 måneder men vi tog ham ud på grund af ressourcemangel og stress på stuen efter tre uger og den beslutning er vi meget glade for. Vi fandt en anden vuggestue hvor han startede da han var 18 måneder og det har været en fuldstændig anden oplevelse, vi er meget glade for vuggestuen.
Indkøringen var liiiddt hård for alle parter men efter ca 3 uger græd han ikke længere (generelt) når han blev afleveret og var glad deroppe ifølge pædagogerne. Han falder også let i søvn deroppe, sover ofte over to timer, spiser godt og er ikke synderligt påvirket af fremmede pædagoger eller vikarer. Efter tre ugers sommerferie var det ligesom at starte forfra igen med indkøringen i ca 2 ugers tid, men derefter blev afleveringen igen ...
... helt fin og pædagogerne giver udtryk for at have et glad og tilfreds barn på stuen.
Problemet er, at hver morgen spørger Theo om vi skal på arbejde? og når vi svarer at det skal vi, så bliver han ked af det - han græder ikke, men han giver udtryk for at det har han godt nok ikke lyst til feks ved at “fake” græde, klynke eller spørger om vi ikke kan vente til imorgen? Når vi snakker om vuggestuen eller børnene eller pædagogerne sammen med ham derhjemme, møder vi ofte samme reaktion. Det er som om han slet ikke hører spørgsmålet vi stiller, men kun tænker på AFSKED i forbindelse med vuggestuen/børnene/pædagogerne. Det føles bare paradoksalt når jeg (næsten) altid henter et glad, tilfreds barn der snakker med pædagogerne, spiser godt og sover trygt og længe.
Han er begyndt at lege fantasiagtige lege og de cirkulerer meget omkring at aben giver giraffen et kys og siger hejhej og kører på arbejde hvorefter giraffen græder. Herefter gentager historien sig igen og igen..oooog igen. Når jeg leger med og forsøger at “løse” situationen for giraffen ved at trøste den eller spørge om den ikke vil med ud og rutsje? :-) Så bliver han hurtigt afledt og legen fortsætter i det spor jeg har trukket den hen i, indtil han igen vender tilbage til afskeds-legen (uden at trøste eller aflede giraffen).
Hvordan skal vi forholde os til hans reaktion på afsked? Handler det om at han ikke kan lide vuggestuen? Kan vi hjælpe på en eller anden måde? Bør vi tage ham ud eller snakke med vuggeren om det? Eller er det en proces/fase som han skal igennem?
Jeg er pt på dagpenge og det kan derfor godt føles helt underligt at aflevere ham, jeg værdsætter dog min tid alene RIGTIG meget!!! Og skal forhåbentlig snart starte nyt arbejde. Far afleverer generelt Theo kl 8 og jeg henter ham Kl 14. Få dage om måneden henter far i stedet for mig og jeg afleverer ham (ofte går mine afleveringer også godt men han græder af og til i 6 sek. når jeg går)
Sikke en lang smøre, jeg håber at det giver mening.
Mange tak for en virkelig brugbar brevkasse.
De bedste hilsner
Theos mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.