Brev:

Mislykket vuggestue start - hvordan kommer vi bedst videre?

Kære Helen

Min familie og jeg er desværre havnet i en kedelig situation. Min søn på 14 måneder startede i vuggestue for lidt over 4 uger siden men det er desværre endt i tårer, gråd og en meget ulykkelig dreng, hvorfor vi netop har valgt at melde ham ud igen.

Først lidt baggrunds info: Vi er en familie på fire – mor, far, storesøster på 3,5 år og lillebror på 14 måneder. I Januar flyttede vi til Luxembourg, da vi fik muligheden for at jeg kunne bruge mere tid sammen med børnene medens at min mand arbejdede. Af forskellige årsager har vi valgt at flytte tilbage til Frederiksberg i løbet af foråret, hvilket vi alle glæder os utroligt meget til.

Storesøster har gået i institution siden hun var 10 måneder og det har fungeret rigtigt fint. Hun startede i børnehave hernede kort efter vores ankomst – det var en hård start men hun er nu blevet super glad for det nye sted og har nogle dejlige pædagoger :-)

Lillebror blev født med refluks, hvilket var en kæmpe belastning for hele familien indtil at han kom i medicinsk behandling efter 3 måneder. Herefter blev han den gladeste lille dreng , super aktiv, elsker at udforske omgivelserne og meget interagerende med fremmede børn såvel som voksne. Han kan sommetider være lidt følsom / sensitiv f.eks. når storesøster får et højlydt raserianfald så bliver han utryg og begynder at græde. Vi bor i udlandet, venner og familie er langt væk, hvorfor han naturligvis har tilbragt rigtigt meget tid sammen med sin mor og er derfor blevet meget glad for mig :-) Vi har brugt meget tid på lejepladsen og legeland mm. ligesom at vi også går til gymnastik ugentligt (sommetider to gange om ugen).

For lidt over en måned siden skulle han starte i vuggestue (1-2 årige børn) – det samme sted som storesøster. Jeg var mere end parat til at sende ham afsted og få lidt tid alene. Tanken var at han skulle have nogle korte dage og måske en ugentlig fridag mm. ligesom at det også kunne give mulighed for at jeg kunne få lidt mere alene tid sammen med storesøster. Lillebror har altid været med til at aflevere storesøster og har altid løbet rundt på stuen og har interageret med de andre børn og pædagoger. Jeg var forberedt på at det ville blive en hård indkøring grundet hans nære tilknytning til mig men på den anden siden kendte han stedet, og vi syntes jo også det er et dejligt sted at være :-)

Den første uge af indkøringen forløb således at jeg var der sammen med ham i kort tid, hvorefter han skulle være alene i 30 minutter – alenetiden skulle dog gradvist forøges. Han græd konstant mens at jeg var væk og var fuldstændig utrøstelig da jeg hentede ham.

Efter en uge med utrøstelig gråd forslog jeg at vi skulle forsøge et andet system, hvor jeg var der i længere tid således at han kunne blive tryg ved det hele. Han skulle dog stadig have lidt tid for sig selv, således at han langsomt lærte at være der uden mig. Han var meget åben over for de andre børn og voksne mens at jeg var der, men desværre skete der lidt det at det var lillebror og jeg som gik i institution sammen forstået således at pædagogerne ikke tog kontakt til ham mens at jeg var der (jeg forsøgte at sætte mig over i hjørnet således at jeg forstyrrede mindst muligt). Når jeg gik blev han igen fuldstændig utrøstelig og græd non-stop indtil at jeg hentede ham. (typisk efter 15-20 minutter).

Den 3. uge mente pædagogerne at ...

... vi skulle gå tilbage til det oprindelige indkøringssystem – altså skulle jeg aflevere ham hurtigt og han skulle være der i længere tid cirka 2 timer. Der var stadig ingen forbedring og det betød derfor at han græd non-stop i 2 timer mens at jeg var væk. Han sad som regel på deres arm når jeg hentede ham og holdt hurtigt op med at græde når jeg kom. Jeg forslog at de i højere grad begyndte at lege med ham men pædagogerne sagde at han slet ikke var modtagelig over for noget. Vi fortsatte i to uger med dette system uden at der på nogen måde var tegn på forbedring – han stoppede aldrig med at græde når jeg ikke var der. I den sidste periode begyndte han også at blive ked af det når vi skulle aflevere storesøster og græd hele vejen ned til hans stue.

Min mand og jeg evaluerede situationen løbende og overvejende at skifte vuggestue, da vi var lidt i tvivl om hvorvidt hans pædagoger kunne løfte opgaven – men vi er jo super glade for stedet og har et rigtigt gode indtryk af kulturen dernede, som minder meget om en dansk institution dog med lidt fransk krydderi :-)

Uge 5 startede som de foregående uger men det hele kulminerede da jeg for et par dage siden besluttede at tage ham med til gymnastik – han har været der mange gange tidligere og plejer at elske det men denne gang var det meget anderledes. Da vi kom ind i salen begyndte han straks at græde utrøsteligt ved synet af de andre børn og voksne – jeg forsøgte på bedste vis at trøste ham men det tog mig 30 minutter at få ham dæmpet. Herefter havde vi 15 minutter, hvor der både var smil og gråd :-)
Han var tydeligvis helt ude af balance og ikke min glade dreng, så jeg besluttede at melde ham ud af vuggestuen.

Så her står jeg så to dage efter – savner noget tid uden børn men samtidig kan jeg ikke bærer at min lille dreng skal være så ulykkelig. Som nævnt indledningsvis tager vi tilbage til Frederiksberg om 6 måneder og han skal starte i storesøsters gamle vuggestue – et dejligt sted med nogle super dygtige og erfarne pædagoger som vi har fuldstændig tiltro til at de kan løfte opgaven med at give ham en lykkelig vuggestuetid:-)

Men vi skal have fundet en løsning indtil at vi flytter tilbage, hvilket giver anledning til følgende spørgsmål:

1) Vi overvejer følgende to alternativer (dagplejer er desværre ikke en mulighed)
a. Vi finder en babysitter som kan passe ham om formiddagen
b. Han starter i en ny vuggestue – helst et mindre institution.

Hvilken alternativ ville du umidelbart anbefale baseret på ovenstående beskrivelse?

I forhold til alternativ a) er vi bekymret for om vi blot flytter et kæmpe ”indkøringsbjerg” til om 6 måneder, hvor han skal starte i institution derhjemme. Hvad tænker du i forhold til dette?

Vi foretrækker helt sikkert løsning b) såfremt vi kan finde det rigtige sted til ham, men mener du at han er klar til at starte i en ny vuggestue om 2 -3 uger? Og hvilke råd vil du give os i forhold til indkøring?

Han skal være hjemme h
Anbos mig i minimum 2-3 uger inden at vi (forhåbentlig!!!) finder en løsning – skal jeg give ham lidt ”ro” til at finde tilbage til sit normale jer eller skal jeg i højere grad forsøge at eksponere ham mod andre børn ved at deltage i en masse forskellige aktiviteter?

Jeg håber at du kan hjælpe os lidt videre med at finde den rette løsning for vores lille dreng.

På forhånd tak for hjælpen

Læs Helens svar »

Pas på din babys sarte hud

Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar

28. august 2025 | Amning | 14 mdr.

Konstant ammesøgende

Kære Helen. Tak for dine tidligere, meget dybdegående og brugbare svar....

Læs hele brevet og Helens svar

13. august 2025 | Amning | 13 mdr.

Aftenamning

Kære Helen. Vores datter ammes fortsat delvist. Hun ammes slet ikke om...

Læs hele brevet og Helens svar

7. august 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Vågner mellem 4-5 og vil kun sove videre hos mor og far

Hej Helen Min kæreste og jeg har en dejlig søn - navngiver ham her V - på 15...

Læs hele brevet og Helens svar

5. august 2025 | Opdragelse | 16 mdr.

Tandbørstning - 16 mdr.

Kære Helen Tak for dine gode og brugbare råd angående indkøring i dagpleje,...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: