Svar: Søvn og udvikling - 2 år, 7 mdr.

---

Kære Hugos mor

Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen - og hvor dejligt at høre, at Hugo og hele familien stortrives - skønt! :)

Jeg ser ingen problemer i, at I jeres forældre hjælper og tager sig af Hugo, når mor og far er på arbejde. Det er guld værd, at I har denne mulighed, og dejligt at bedsteforældrene er så stor en del af jeres liv og hverdag :)

Børn har brug for kontakt til vigtige voksne, - det er helt essentielt for, at børn udvikler sig sundt og godt, at de har tilknytning til vigtige voksne. Man taler om primære og sekundære tilknytningspersoner eller omsorgspersoner.

De primære tilknytningspersoner vil ofte vær mor og far, fordi det er jer, som tager sig af barnet fra det er ganske lille, og som fungerer, som barnets sikre base. Altså de voksne, som barnet ved, at det trygt kan stole på vil hjælpe, hvis der opstår utrygge situationer.

De sekundære tilknytningspersoner er så de personer, som barnet bruger, når de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det vil ofte være bedsteforældre, en dagplejer, pædagog i vuggestuen eller en au-pair eller lignende. Når børn skal passes, så er det vigtigt, at de har en god omsorgsperson hos sig, som de kan knytte sig til. De vil ofte have et andet forhold til denne person, de vil være tilknyttet personen, men relationen vil være lidt anderledes, end den er til mor og far.

Og nogle gange, så vil det der normalt ses som en sekundær tilknytningsperson godt kunne være så tæt på barnet, at det bliver til en primær tilknytningsperson. Det kan f.eks. ske, hvis bedsteforældre er en stor del af barnets hverdag - som tilfældet er hos jer. Når bedsteforældrene er så tætte omkring jeres dreng og har været det fra han var 3 måneder gammel, så vil han på mange måder være lige så knyttet til dem, som han er til jer. Og det er der ikke noget i vejen med :) Jeg tænker, at han er heldig, at han ud over at have sin mor og far, også har flere bedsteforældre omkring sig, som han altid kan have tillid til vil være der for ham, og som elsker ham højt :)

Med hensyn til juniorsengen og hans behov for at stå op og søge jer igen og igen, så lyder det som om, at I har forsøgt mere eller mindre alt - og det som virker bedst lige nu er at lade ham sove i weekendsengen. Når I putter ham i juniorsengen, så tager det timer, før han falder i søvn, hvis I putter ham i weekendsengen, så sover han inden for kort tid, og han sover umiddelbart godt om natten. Jeg synes derfor, at I skal bibeholde weekendsengen lidt endnu... Og så må I prøve med juniorsengen, når han er blevet lidt ældre.

Det kan naturligvis ikke udelukkes, at jeres skiftende arbejdstider og at bedsteforældrene passer ham, påvirker hans sengevaner og rytme lidt. Det kan være svært for ham at finde ud af at sove forskellige steder, med den alder han har, og han vil naturligt også have en stor lyst til at undersøge, hvad I egentlig laver, når han er lagt i seng - derfor er det naturligt, at han søger jer og står op og går ind i stuen - igen og igen... Det kan også være en måde, han forsøger at tjekke op på, om I stadig er der, eller om det er bedsteforældrene, som er der... Sover han i weekendsengen hos sine bedsteforældre? Fordelen er jo, at han kan have denne seng med sig, og at han derfor kan finde ro og tryghed i, at netop sengen er den samme, uanset hvor han sover, eller hvem der putter ham...

Jeg forstår godt dine tanker omkring hans ryg og behov for en god madras. Måske kan du finde en madras, som giver lidt støtte, uden at den er så høj, at den gør det muligt for ham at kravle over sengens kanter... En skummadras fås ofte i forskellige højder, og de er ofte ikke så dyre, hvilket også skal medtænkes, når det trods alt er begrænset, hvor længe han skal ligge i den seng...

I de perioder, hvor børn udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, og hvor du f.eks. oplever en ordspurt :) kan de godt sove meget uroligt, og den udvikling kan godt være forklaringen på, hvorfor du oplever, at han pludselig kan vågne, græde og være rigtigt ked af det. Mange børn drømmer også rigtig meget i 2.5 års alderen og kan i denne alder også begynde at være bange for mørke.. måske ville han have glæde af en lille natlampe med beroligende lys, når han skal sove. Den skal ikke lyse så meget, at den appellerer til vågenhed, men stadig give lys nok til, at han kan orientere sig, når og hvis han vågner om natten :)

Med hensyn til middagslur, så er den stadig relevant, når Hugo falder så fint i søvn midt på dagen, som han gør. Man skønner at ca 65 % af de 3 årige stadig har behov for en middagslur, selvom mange ...

---

---

... ikke får den længere efter 3 års alderen, og Hugo lyder til at have behov for sin lur og det afbræk, som den giver ham :)

Tegn på at han har behov for en middagslur:

Han protesterer mod at sove, men falder alligevel i søvn og sover ofte en time eller mere.

Han vågner og er glad om morgenen, men bliver mere og mere træt, pylret og mangler tydeligt overskud, som dagen skrider frem.

Han vågner af sig selv om morgenen, men virker uoplagt og ked af det eller småsur.

Han kan virke næste hyperaktiv og have meget svært ved at finde fysisk ro sidst på dagen, har svært ved at koncentrere sig og svært ved at sidde stille.

Han falder ofte i søvn, hvis I kører bil eller ser fjernsyn.

Han sover dårligere om natten, hvis middagsluren bliver sprunget over.

------

Tegn på at han kan undvære en middagslur:

Han protesterer mod at sove og falder ikke i søvn, heller ikke i mørke i et køligt soveværelse.

Han er i godt humør fra morgenstunden og holder humør og energiniveau højt dagen igennem, og bliver først pylret lige inden sengetid.

Han klarer skift i hverdagen – gæster, besøg hos familie og venner, institution osv. uden at blive ked af det og mangle overskud.

---

---

Han er opmærksom og aktiv dagen igennem, vil rigtig gerne lære og bruger sig selv både motorisk og mentalt uden at mangle energi.

Han puttes let om aftenen og sover godt om natten.

Han sover middagslur en dag, og er derefter ikke til at drive i seng om aftenen og vågner også tidligt om morgenen.

Han vågner af sig selv om morgenen, og er tydeligt veludhvilet og parat til at starte dagen.

Når det er tid til at springe middagsluren over, så vil der ofte være tale om en overgang, hvor han nogle dage vil klare sig fint uden lur og andre dage stadig vil have behov for den. Det er vigtigt at I er fleksible i forhold til dette behov :)

Med hensyn til kost, så må han få det meste, nu hvor han er blevet 2 år gammel. Men sådan noget som f.eks. hele nødder som f.eks. peanuts, jordnødder og lignende, hele vindruer, popcorn og hele rå gulerødder skal du passe meget på med. Det kan sætte sig fast i halsen og være farligt.

Hvis han er godt med længde- og vægtmæssigt og vokser som han bør, så må han gerne begynde at få de lidt fedtfattige mælkeprodukter som minimælk og skummetmælk. Hvis han hører til de meget slanke børn, kan du godt bibeholde letmælk til 3 års alderen. Han må også gerne få surmælksprodukter med et højere proteinindhold nu som f.eks. skyr, ymer, ylette og lignende.

Så længe han er under 3 år, bør han heller ikke få udskæringer af de store rovfisk - og dermed heller ikke tun, ej heller tun fra dåse. Det kan give et for stort indtag af kviksølv. I alderen 3-14 år må han tillbydes 1 dåse tun om ugen, men du bør undgå dåser med hvid tun eller albacoretun på grund af indholdet af kviksølv.

Du bør også stadig være opmærksom på brugen af kanel. Det kan være kanel på en grød, kanel i kager eller kanel-te... Kanel indeholder kumarin, der kan skade leveren. Man skal især passe på kanel til børn under 2 år, men også ældre børn kan let få for meget kanel. Undersøgelser viser, at et 4 årigt barn, der drikker 2.5 dl. kanelte vil overskride det tolerable daglige indtag for kumarin 2 gange. I beregningen er indholdet af kassiakanel i teen 55-61%....

Der er også stadig maximumanbefalinger omkring rosiner - børn under 3 år bør ikke spise mere end max 50 gram rosiner om ugen. Rosiner kan have et højt indhold af ochratoksin A, der er kræftfremkaldende...

Han må gerne spise kød, ikke kun hakket kød, men også gerne bøffer af forskellige slags, ligesom han kan tilbydes forskellige slags almindelig spisefisk, og hvad I nu ellers spiser i hverdagen. Det skal skæres ud, så han kan tygge det, og så stykkerne ikke er så store, at de sætter sig fast i halsen. Du bør også vælge kød, som er nogenlunde mørt og derfor lettere for ham at tygge sig igennem. Han må gerne få sovs - det kan gøre det lidt lettere at tygge og bearbejde maden i munden, hvis der er lidt "smørrelse", og maden ikke er for tør :)

Med hensyn til sut, så må han gerne bruge denne, når han skal overgive sig til søvnen, men det er godt, hvis han ikke bruger den i løbet af dagen. En sut i munden vil naturligt påvirke hans sproglige udvikling, så sutten skal kun bruges, når han skal sove :) De fleste børn er over 3 år, før de begynder at kunne undvære deres sut helt. Sutten er for mange en kær ven, som det naturligt tager lidt tid at blive vænnet fra...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker videre, og at jeg er kommet godt omkring det hele - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---