Svar: Vække om natten for at få mælk?
Kære Zadeh
Tak for dit brev og fine spørgsmål :)
Hvorvidt din dreng bør sove 7-8 timer uden mælk afhænger af, hvordan han vokser og trives. Du har tidligere skrevet til mig og spurgt til netop vægtøgning, og hvis du oplever, at din dreng ikke rigtigt tager på, så vil jeg faktisk anbefale dig, at du tilbyder ham brystet eller en flaske sen aften, før du selv går i seng. Hvis han kun tager sparsomt på, eller ikke tager nok på, så vil det ikke være hensigtmæssigt, at du springer et måltid over om natten :)
Du kan tage ham op og lægge ham til brystet og lade ham die mere eller mindre i søvne eller du kan tilbyde ham en flaske i munden - og lade ham blive liggende i sengen. Det vil her dog være rigtig godt, hvis du kan elevere hans hovedgærde lidt, så han ikke ligger helt fladt. Det kan du gøre ved at komme en lille pude eller lignende ind under madrassen i hovedenden. Han er for lille til at sove med hovedpude selv, men madrassen må gerne være eleveret. Det er vigtigt for at sikre, at der ikke løber mælk tilbage til mellemøret.
De fleste børn kan spise mere eller mindre i søvne, så du behøver ikke vække ham, men kan blot give ham flasken i munden og se om han så ikke af sig selv vil tage imod det ...
... ekstra måltid og derefter så blot sove videre. Her må han gerne sove til næste morgen tidlig, hvor han så kan få en flaske igen eller bliver ammet - det vil sige, at han gerne må sove f.eks. 5 timer, før han så atter tilbydes mælk.
Det kan f.eks. godt være sådan, at han f.eks. bliver ammet og får flaske kl 20, igen kl 23.30/24 og så igen kl 05/06... - og i løbet af dagen skal han tilbydes mælk som en fast del af sit putteritual, så han i løbet af et døgn måske når op på 6-7 amninger/flasker i alt. Det svarer til, at han skal spise hver 3-4 time, men om natten må han gerne sove lidt mere, hvis han kan. Hvis han har en rytme, hvor han går sent i seng, så vil han måske få bryst eller flaske og blive puttet til natten kl 22, og herefter vil han så f.eks. have behov for mælk igen kl 02 og kl 06...
Hvis han har en rytme, som passer med mælk sen aften, så kan det være dejligt for dig, hvis du kan holde dig vågen om aftenen, tilbyde ham mælk, og derefter kan I så begge få et lidt længere søvnstræk. Da han tilbydes både bryst og flaske, så er der jo også den mulighed, at far giver flasken sen aften, så du går tidligere i seng...
Jeg håber, at dette er svar nok på dit spørgsmål :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling i forbindelse med fertilitet bliver brugt til at stimulere æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer (follikler). Ved en almindelig cyklus udvikles normalt én ægblære, og ved hormonstimulation tilstræber man, at der modnes mindst 4 æg. I nogle tilfælde kan der udtages mellem 8-12 æg.
Der findes forskellige typer af hormonbehandling, og hvilken type der vælges afhænger af den enkelte kvinde, årsagerne til barnløshed, og evt. tidligere...
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











