Annonce

Annonce

Brev:

Konstant vuggen for at sove


19. august 2018

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Konstant vuggen for at sove

Hej Helen,

Tak for en god brevkasse, som jeg som læser allerede har benyttet mig meget af, hvilket også gælder din bog om søvn, som jeg har anskaffet mig. Jeg er dog efterhånden lettere desperat og vil derfor meget gerne høre din mening om vores situation:

Jeg blev mor d. 23. maj til en stor og skøn pige (4370 g og 55 cm). Hun er altså 12 uger nu. Ugerne herefter flyder efterhånden lidt sammen for mig, men jeg vil prøve at redegøre for vores situation så godt som muligt:

- da hun var omkring 2 uger begyndte hun at være svær at putte både dag og nat, powernappede sig gennem dagen samt være urolig sidst på natten
- omkring 4 uger begynder hun at være meget pylret i sine vågne timer, hvilket bliver værre og værre som tiden går
- omkring 5 uger begynder hun at have timelange skrigeture, som startede sidst på eftermiddagen og varede indtil hun gav op og faldt i søvn om aftenen. På dette tidpunkt er hun så urolig, at hun kun kan sove, hvis vi konstant vugger slyngevuggen - lige så snart vi stopper slår hun øjnene op.
- da hun var 7 uger tog vi hende til zoneterapeut, som kunne mærke mange spændinger i hendes mave- og tarmsystem og jeg blev anbefalet at amme færre gange om dagen for at aflaste hendes mave. Førhen ammede jeg hende, når hun vågnede fra lur og efterfølgende når hun skulle puttes igen - nu ammes jeg hende hver 3.-4. time.

Nedskæringer i antallet af amninger har haft meget stor positiv effekt, da vi ikke længere har skrigeture sidst på eftermiddagen/aftenen, men jeg synes stadig ikke vores datter er helt i trivsel, så jeg vil forsøge at redegøre for hendes nuværende situation lige nu:

Hun er en super glad og tilpas pige, så længe hun får sin søvn - men det med søvnen er en kamp! Efter vi fandt ud af at hun kunne sove længere lure om dagen ved at vi vuggede hende konstant i slyngevuggen købte vi en motor dertil, så den nu vugger automatisk. Lader vi hende sove med den konstante vuggen sover hun fantastisk både nat og dag, men dette er jo ikke holdbart og jeg tænker simpelthen der må være en grund til at hun har behov for denne konstante vuggen.

Søvnmønster hvis hun bliver vugget konstant:
10-12 timers nattesøvn afbrudt af en amning (fra ml. 20-21 til ml. 6-9 med amning ml. 4-5)
4-6 timers søvn i løbet af dagen fordelt over 3-4 lure

Søvnmønster uden konstant vuggen:
5-8 timers nattesøvn (fra ml. 20-22 til ml. 01-03, hvorefter hun ikke kan finde ro til at sove videre efter amning)
3-4 timers søvn i løbet af dagen fordelt på powernaps af 45 min

Som du kan se er der væsentlig forskel på hendes søvn alt efter om hun bliver vugget eller ej - og det samme med hendes trivsel. Når hun får sin søvn er hun glad og tilpas og omvendt hvis hun ikke gør. Hun er meget tydeligt ikke udhvilet, når hun vågner fra sine powernaps, og jo flere powernaps hun tager, jo mere ...


Annonce

... pylret bliver hun hen af dagen, og til sidst ender det ud i decideret skrigetur.

Jeg kunne jo godt vælge og læne mig tilbage og acceptere at den automatiske vugge gør jobbet for os og sikrer hende sin søvn, men det er jo ikke holdbart på sigt og jeg synes virkelig ikke det virker normalt at skulle vugges i det omfang, og derfor bekymrer det mig, om der mon er noget galt med hende. Jeg har mange gange forsøgt at tage kampen mod vuggen op, men da resultatet altid er en ulykkelig og utrøstelig, overtræt pige overgiver jeg mig altid igen - det er simpelthen for hårdt for både hende og mig.

Da hun var mindre blev hun svøbt og fandt i en periode stor ro i det, men vi stoppede med det for nogle uger siden, da vi kunne mærke hun manglede bevægeligheden i hendes arme, og hun er nu mere tilpas med ikke at blive svøbt. Jeg tror, jeg har læst tæt på alle artikler, der omhandler babyer og søvn, og ingen af de råd, der virker for andre, virker hos os :-( Jeg kan godt få hende til at falde i søvn i både barnevogn og tremmeseng, men hun kan så kun sove 45 min. I barnevognen hjælper det ikke engang at trille eller rokke efter de 45 min - det er som om det ikke er "vildt nok" til at få hende tilbage i søvnen. I slyngevuggen kan jeg også nøjes med at vugge hende i søvn, stoppe vuggeriet når hun sover, men så vågner hun også efter 45 min. Hvis jeg så starter vuggen igen, sover hun videre, men efter de første 45 min vågner hun med det samme den ikke vugger mere.

Jeg har blandt andet læst om silent refluks, og kan om det knytte følgende symptomer til min datter:
- Uro ved brystet (kobler af og på, specielt efter de første 5-10 min)
- Efter amning ligger hun og slapper lidt af på ammepude, hvor jeg kan høre og se, at hun gylper i munden og synker det igen (sker også hvis jeg tager hende op på skulderen med det samme)
- Kan ikke lide at ligge ned (ligger jeg hende fx på legetæppet, græder hun de første 30 sek indtil jeg lige får hende beroliget igen - dette gælder alle steder jeg ligger hende, pånær hendes pusleplads, hvor hun ikke altid bliver ked af det). Jeg har fx heller aldrig kunne have hende til at ligge på min arm, da hun altid er blevet hysterisk når jeg har forsøgt at ligge hende der. Hun er generelt blevet mere tilpas efter hun kan sidde og stå lidt op med vores støtte.
- Dårlig søvn (medmindre hun bliver vugget)

Jo mere overtræt hun er, jo mere gør ovenstående sig gældende.

Hvad tænker du om vores situation - jeg er virkelig i vildrede, for jeg kan ikke finde noget der passer 100% på vores situation og jeg synes ikke læge eller SP er til stor hjælp. Lægen fejede mig ved 5 ugers undersøgelse af med, at det er normalt at så små børn græder meget, og SP er generelt bare meget passiv.

Glæder mig virkelig til at høre dine tanker.

Mange håbefulde hilsner fra
en efterhånden desperat mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Et lærkebarn?

Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning

Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bad, de første gange

Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.

Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:

- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.

- Det er en god idé at tilbyde barnet...

Læs mere i Babylex

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce