Brev:
Nyt værelse - ok?

Kære Helen,
Det er helt forfriskende at skrive til dig vedr. andet end min datters søvn. Haha. Starter lige med lidt relevant baggrundsviden før jeg stiller mit spørgsmål ;)
Ella bliver 2 år i morgen og har været hjemmepasset altid. Hun er en meget aktiv, kærlig og glad pige, der helt klart trives herhjemme. Hun har ikke været interesseret i at lege med jævnaldrende børn, men jeg har alligevel mødtes med to andre hjemmegående mødre + børn på ugentlig basis. Hun har ofte trukket sig lidt, hvis der har været for mange mennesker på besøg og har ikke været den type, der har haft tillid til folk fra starten. Hun har en lille kerne af voksne/børn, som hun kender så godt, at hun er afslappet og tilpas ved dem.
Tilbage i marts måned begyndte Ella dog at vise stor interesse for andre børn (faktisk kun de lidt større piger) og hun leger rigtig godt med hendes ældre niece på 7, som vist er hendes aller bedste ven. Desuden har hun ugentligt været passet af både farmor og mormor siden hun var 1 år og er derfor vant til at vi kører fra hende og henter hende igen. Det plejer stort set altid at gå rigtig fint, når vi siger at vi kører. Hun bare vinker og siger "go dag". Når vi henter hende igen er hun glad for at se os, men har ikke travlt med at komme hjem. Hun har især haft faste rutiner hos sin farmor.
Jeg skrev til dig i en tidligere mail, at jeg har været udfordret pga. stress og det har jeg arbejdet meget med siden marts måned. Jeg har stadig en del følelsesmæssigt arbejde foran mig og har fundet ud af, at det vil være godt for mig, at have et rum tid hver dag, hvor jeg ikke er mor, men bare mig selv. På den måde er jeg sikker på, at jeg selv vil være gladere og at jeg vil have mere overskud som mor. Derfor har vi besluttet at lade Ella starte i børnehave 3. september. Det er i et børnehus med en enkelt stue med børn i alderen 2-6 med få og faste voksne. Tror de er 3 faste og en vikar. Vi ville ikke lade hende starte, hvis ikke vi mente, at hun nu er klar til det og kan få noget godt ud af det. Jeg tror og håber på, at indkøringen vil gå godt og som hjemmegående har jeg mulighed for at tage den med ro og give hende korte dage.
Så til mit egentlige spørgsmål... næsten. Ella har et legeværelse i stueetagen med alt sit legetøj, da vi aldrig bruger hendes egentlige værelse, som ligger på 1. ...
... salen. Dét på 1. salen er et kæmpe rum på ca. 18-20 kvm og det eneste hun bruger derinde er en seng og et lille skab med tøj. Vi har for nyligt fjernet hendes puslebord og nogle babyting, så det står ret tomt. Ved siden af hendes værelse er et mindre, aflangt værelse på ca. halv størrelse og med ret meget skråvæg. Herinde har jeg mit tøj og kontor. Har ikke brugt det nær så meget som jeg gerne ville, men de skrå vægge har været en indretningsmæssig udfordring. Har dog en forventning om at få meget mere brug for det om lidt, hvor jeg rent faktisk får nogle timer hver dag til at opholde mig der. Jeg laver også mange kreative projekter og kan klart bruge mere gulvplads og et større bord. Så til mine spørgsmål:
Vil det være okay for Ella, at jeg bytter om på værelserne med den alder hun har? Eller vil det være for stor en omvæltning samtidig med børnehavestart i september? Vi vil flytte hendes nuværende seng og derfor er den det samme - bare i et nyt værelse. Håber jeg kunne gøre det lidt spændende for hende og indrette det i børnehøjde. Måske tage hende med i processen, så hun kan hjælpe og være en del af det? (det elsker hun generelt). Eller skal vi hellere vente? Eller helt droppe det? Prøver at øve mig i at mærke, hvad jeg selv rigtig gerne vil, men det er altid svært at træffe beslutninger, da det på den ene eller anden måde altid (i mit hoved) kan tolkes til, at det måske "går ud over Ella". Men i dette tilfælde gør det måske?
Vil rigtig gerne høre hvad du synes, da jeg selv er helt forvirret. Har mest af alt lyst til at lade alt stå som det er, så jeg ikke forkludrer noget, der kører okay (Ella sover i egen seng fra hun gladeligt bliver puttet kl. 19.30 - til hun vågner i løbet af natten for 2. eller 3. gang pga mareridt. Her kommer hun ind til os og vågner hver morgen i vores seng kl. 6). Men føles også fjollet med et stort, næsten ubrugt værelse? Så hvis Ella skal beholde det store, skal der i hvert fald noget mere ind i det, så det ikke er sådan noget halvt ;) Ville nok godt kunne øve mig i at gå derop for at lege 2-3 gange om ugen i et par timer. Men ellers er vi altid på legeværelset, i skoven, laver mad, er i haven eller andet - og glemmer derfor at bruge det. Lige nu er der heller ikke rigtig noget legetøj deroppe, kun bøger. Så hvad skal jeg gøre?
Kærligst fra den tvivlende mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.









