Annonce

Annonce

Svar: Kan ikke tåle grød


4. august 2018

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

Tak for dit brev :)

Det er rigtig godt, at du er begyndt med skemaden. Din dreng er knap 7 måneder gammel, og det er vigtigt, at I ikke passerer det tidspunkt, hvor han har en naturlig lyst til at smage, putte i munden og gerne vil spise... men jeg kan godt forstå, du bliver bekymret, når du oplever, at han får ondt i maven af den grød, du tilbyder ham - især når du har forsøgt at holde pause osv...:)

Du skriver, at du har givet ham færdiglavet grød, og jeg vil foreslå dig, at du i stedet forsøger med hjemmelavet grød. Når du laver grøden selv, så har du mulighed for at bruge den mælk, som han normalt tilbydes. Jeg ved fra et af dine tidligere breve, at du giver ham flaske, så det vil være en rigtig god idé, at du laver grøden på den erstatning, som han normalt trives med. Det vil gøre overgangen til fastere føde lettere for ham. Du kan koge gryn og flager op med vand, tilsætte fedtstof og erstatning, eller du kan lave det udelukkende med erstatning.

Derudover skal du være opmærksom på, at fastere afføring ikke nødvendigvis handler om, at han har forstoppelse, men blot er tegn på, at han nu begynder at få fastere føde. Jo mere rigtig mad han spiser, jo fastere vil afføringen naturligt blive... han skal dog ikke have så hård mave, at han får ondt, når han skal af med det.. :(

Reaktionen i maven kan også komme, fordi hans mave- og tarmsystem nu begynder at skulle arbejde lidt mere på at nedbryde føden, og nogle gange kan man også få ondt i maven, fordi man faktisk er sulten og har brug for lidt mere mad... Det er en rigtig svær balance, for det er naturligt vigtigt, at du giver din dreng "skånekost", hvis han har brug for dette, men det er samtidig vigtigt, at han får mad i maven, som maven kan arbejde med, hvis det er dette, han har brug for...

Det er meget sjældent, at børn ikke tåler grød, og hvis børn reagerer på grøden, så er det ofte på grund af mælken... hvis du laver grøden på den mælk, som han normalt får, så skulle du som sagt være ude over dette problem. Derudover er der naturligvis børn, som reagerer på gluten. Men ris og hirse indeholder ikke gluten, så det er ikke problemet hos jer. Jeg tænker derfor, at du skal prøve med lidt grovere grødtyper f.eks. havregrød eller øllebrød - glutenindholdet er stadig lavt i disse to typer, og det vil give hans mave lidt mere at arbejde med, og det har derfor nogle gange en god effekt. Det er nogle gange, at det giver mere ro i maven end de lidt mere "milde" grødtyper...:)

Du kan også med fordel forsøge med grøntsagsmos. Du kan starte med milde ...


Annonce

... grøntsager som f.eks. kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og lignende og gradvist så øge variationen, tilsætte forskellige rodfrugter, kåltyper osv. Og så skal han også stille og roligt tilbydes kød og fisk med den alder han har nu. Du kan lave mosen selv eller du kan forsøge med færdiglavet babymad fra glas...

Jeg tænker, at du skal forsøge at give ham ganske lidt af gangen og så gerne give ham tre gange dagligt - så han får morgenmad, frokost og aftensmad. Ikke store mængder, men så maven får lidt at arbejde med løbende. Sammen med maden skal han tilbydes vand af kop. Og hvis du vil skåne hans mave lidt ekstra i overgangsperioden, så kan du vælge at koge og afkøle det drikkevand du giver ham... Det er vigtigt, at han drikker vand sammen med sin skemad :)

Det vil også være rigtig godt, hvis du kan give ham mad i hånden, som han selv kan sidde og sutte på, gumle på, opbløde med spyt osv. Både fordi det er med til at stimulere hans spiselyst, det styrker ham også mundmotorisk osv. Men så er det også med til at sætte lidt gang i tarmperistaltikken, så han på en naturlig måde får hjælp til at skubbe maden igennem systemet... Giv ham derfor gerne mad i hånden løbende dagen igennem.

Frugtmos er også en måde at holde maven igang naturligt - især sveskemos, æblemos, blommemos, abrikosmos og lignende kan sætte lidt gang i maven. Frugtmos kan f.eks. gives som topping på en grød, så det er også et forsøg værd...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Giv ham gerne et bad dagligt, hvor han kan ligge og slappe helt af i kroppen og dermed også i sit mave- og tarmsystem. Og afslut gerne badet med lidt blid massage. Du må også gerne massere ham på maven omkring navlen, ligesom det vil være rigtig godt, at du cykler med hans ben, så du på den måde hjælper ham med at få lidt bevægelse i maven. Han må også gerne ligge på maven f.eks. hen over en ammepude eller hen over dine ben eller på din brystkasse... Jo mere du kan få ham til at bruge sig selv motorisk jo bedre - det er også med til at holde maven igang naturligt.

Nogle børn har også glæde af at få mælkesyrebakterier.. Det findes i visse modermælkserstatninger, så måske får han det allerede via den erstatning, som I giver ham nu - og det kan også gives som et tilskud. Der findes forskellige muligheder, det kunne f.eks. være Semper Dråber eller Lactocare Baby. Du kan købe mælkesyrebakterier sammen med D-vitamindråber, så han får det samlet og ikke skal have flere forskellige produkter...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og at det hjælper lidt på din dreng mave:)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for en super god side, med masser af gode og virkeligt kompetente svar, som jeg har brugt flittigt

Josefines mor


Annonce