Brev:
9,5 måned og stadig søvn udfordringer

Kære Helen.
Jeg har skrevet et par gange før i forhold til søvn og mange tak for dine svar!
Vores datter er nu 9,5 måneder og vi kæmper desværre stadig med søvnen, både i forhold til lurene om dagen, putning om aftenen og opvågninger om natten. Det er fustrerende at vi har kæmpet så længe, men det stadig ikke fungerer ordenligt. Vi er også meget bekymrede i forhold til, at vores datter skal vi vuggestue om knap 2 måneder og der står jo ikke nogen klar til at hjælpe hende så meget med søvnen som vi gør. Derfor frygter vi, at det ikke kommer til at fungere med at gå i vuggestue, men vi skal jo tilbage på arbejdet.
Generelt begrænser søvnudfordringerne os i mange ting, fordi vi er nød til at køre rutiner og og vi skal bruge mange ressourcer på vores datters søvn. Vi har fået vores datter undersøgt af en børnelæge, en fysioterapeut og en ørelæge, da vi ville sikre os, at der ikke var noget der generede hende, siden hun sover så dårligt. Der er ikke nogen der har kunne finde noget på hende og hun er heldigvis også en dejlig pige, der oftest er glad og udvikler sig som hun skal. Hun er dygtig finmotorisk, pludre og spiser hvad vi tilbyder. Hun kravler ikke endnu, men har stået i kravlepositionen i en måned, så vi håber snart det kommer.
Vi prøver at holde en fast rytme, der ser nogenlunde sådan ud;
-6-tiden: vågner bliver ammet, sover videre
-7-tiden: vågner står op, får grød, leger
-10-tiden: ammes, puttes til første lur, sover som regel en time, enkelte dage halvanden, altid opvågning ved hver ca halve time
-12-tiden: frokost
-15-tiden: ammes og puttes til lur. Eftermiddagsluren bliver ofte kun en halv time.
-16-tiden: Eftermiddagsmad
-18.30-tiden: Aftensmad
-20-tiden: Ammes og puttes
- Bliver ammet mellem 00 og 02 og igen ved 6 tiden.
Vi har fået begrænset amningen til at være en gang i løbet af natten og en gang tidlig morgen(før var det hver 2-3 time), men vores datter vågner stadig op mange gange, hvor der ofte skal kæmpes for at få hende videre uden amning. Skal vi helt stoppe amningen om natten for at hun ikke vågner så meget? Søvnen svinger utrolig meget og vi kan ikke se nogen sammenhæng i forhold til mad, indtryk, aktivitet osv. Nogen dage vågner hun allerede 45 min efter putning, enkelte nætter har hun kun vågnet et par gange, men som regel er det vel 4-5 gange og flest opvågninger i slutningen af natten.
Vi har overvejer om hun bliver forstyrret af os og vores hund der også er i soveværelset. Derfor har vi prøvet at lade hende sove i sit eget værelse her den seneste uge, men hun vågner stadig op lige så ofte og det er noget hårdere for os, at skulle stå op så mange gange (hun sover normalt i en tremmeseng, hvor en side af taget af, så den er i forlængelse af vores seng).
Vi har prøvet en uge at putte hende på sit eget værelse. 2 nætter har vi måtte opgive, da hun generelt gerne vil have fysisk kontakt, f. eks mærke en arm for hun kan falde til ro. Det kan hun i soveværelset hvor vi ligger ved siden af indtil hun sover, men set kan hun ikke i sengen på sit eget værelse.
Vi prøver at berolige med sang, sut og nusseklud på hendes værelse, da man kun kan nå hende med en hånd, hvis man står op og bukker sig ind over sengen. Vi sidder på en stol ved siden af, så hun kan sagtens både se og høre os. Det er lykkes 4 gange efter en time med sang og gråd, men de sidste nætter er det kun lykkes hver anden nat og vi har måtte opgive 2 gange fordi hun græd for meget. Hun er forholdvis hurtigt faldet til ro i soveværelset efterfølgende når hun har kunne mærke mig. Har hun brug for ...
... trygheden eller er det en dårlig vane?
Hun var rimelig god til selv at falde til ro om aftenen da hun var yngre, men nu tager det som regel lang tid (også i soveværelset) og hun skal hjælpes til at finde ro. Hun spjætter med benene og triller rundt (uanset om det er i soceværet eller pp hendes værelse). I soveværelset kan man dog hjælpe hende til ro ved at holde om hende.
De gange det er lykkes at få hende til ro på sit eget værelse, har det kun været første del af natten hun har sovet der, da det ikke har været til at få hende videre i søvnen derinde. Det er dog lykkes ved opvågninger kort efter hun er faldet i søvn med sang og en sut, men slutningen af natten hvor hun er mere urolig har vi måtte flytte hende ind i soveværelset. Er det noget rod at flytte hende midt på natten?
I forhold til hendes to dagslure, så har vi prøvet at arbejde længe på, at begrænse det at trille med barnevognen så meget som muligt. På en god dag kan det lykkes at vi kun behøver stå foran vognen uden at trille, men vi skal så stå der i ca. en halv time mens hun falder i søvn. Ofte er vi nød til at trille lidt med vognen mens vi står stille, fordi hun begynder at brokke sig. Vi stopper så hurtigt som muligt med at trille. Det er desværre også tit at vi er nød til at gå med vognen på ujævnt underlag, for at hun ikke græder.
Putningen til lurene tager alt mellem 10 minutter og over en time, men ofte er det omkring en halv time. Når hun sover er det helt sikkert at hun vågner op ved hver søvncyklus. Vi havde håbet at dette var en face, men hun gør det stadig. Mellem 25 og 45 (oftest omkring 30) minutter efter hun er faldet i søvn vågner hun op. Vi har arbejdet meget med at hun selv skal komme videre i søvnen når hun vågner, men det er stadig helt nødvendigt at vi er der, så hun kan se os. På en god dag er det nok vi står så hun kan se op, hun åbner øjnene et par gange, vender sig og sover videre. På en dårlig dag er det nødvendigt at trille for at få hende videre til næste cyklus. Ved eftermiddagsluren skal der trilles ellers bliver det bare kun den halve time.
En ting er at hendes lure kræver at vi er på, så vi ikke får mulighed for at ordne noget praktisk eller sætte os og slappe af. Men problemet er i forhold til vuggestuen. Der er jo ingen til at hjælpe hende med søvnen i det omfang hun har brug for. Vi har selvfølgelig prøvet ikke at stå ved barnevognen når hun vågner efter 30 min. Så vågner hun helt op og er lysvågen, nogen gange græder hun, andre gange kigger eller pludre. Man kan ikke efterfølgende få hende til at sove igen.
På baggrund af det ovenstående sidder vi med en masse tanker, særligt spørgsmålene nedenfor vil vi meget gerne have lidt hjælp til.
Bør jeg stoppe amningen midt på natten helt? (Selvom det bliver en kamp) Vil det give færre opvågninger på sigt?
Skal vi prøve og arbejde videre på at hun skal sove på hendes eget værelse eller vente med det?
Er det bedst at det er mig der putter hver nat, indtil putningen fungerer, eller kan vi skiftes min mand og jeg? (Om aftenen har det mest været mig, til lurene os begge)
Hvordan får vi vores datter til ro i sin tremmeseng på værelset, når vi ikke rigtigt kan berolige hende fysisk?
Er der noget vi kan gøre for, at vores datter ikke vågner ved hver cyklus i dagslurene?
Hvad gør vi med lurene i forhold til vuggestuen?
Hvornår giver det mening at gå ned på 1 lur, når hun sover så kort som hun gør? (Hun virker træt 3-3,5 timer efter hun er vågnet om morgenen).
På forhånd mange tak for hjælpen!
Venlig hilsen
Mor til en dejlig pige, der ikke er en sovetryne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
Viden om børn:
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"







