Svar: Vågner oftere og oftere om natten
Kære Maria
Tak for dit brev :)
Det er rigtig godt, at du er opmærksom på om lillebror begynder at have behov for lidt mere mad - et af signalerne på dette kan nemlig godt være, at han pludselig melder sig hyppigere om natten.
I første omgang vil det dog være rigtig godt, hvis du kan forsøge at tilbyde ham mere mælk i løbet af dagen. Det er nemlig sådan, at børn i 4 måneders alderen ofte har rigtig travlt med at følge med i, hvad der sker omkring dem i dagtimerne. Du oplever sandsynligvis, at når du sidder og ammer ham om dagen, så slipper han brystet, smiler til dig, taget fat og dier lidt igen, slipper atter, begynder at pludre med dig, tager fat og dier igen, så kommer far ind i stuen og pludselig er det mere interessant at se på far og følge med i, hvad han laver, end det er at amme. Det betyder, at man i denne alder godt kan komme ind i en rytme, hvor barnet "slatspiser" lidt hele dagen - og fordi han gør dette, så søger han naturligt brystet ekstra om natten.
I første omgang er det derfor godt, hvis du kan hjælpe ham med at spise lidt mere koncentreret i dagtimerne, så du sikrer dig, at han hele dagen igennem fylder sig tilstrækkeligt op med mælk. Nogle gange kan det være en fordel at amme ham to gange mellem hver lur - så han f.eks. ammes, slipper og bliver bøvset af, får skiftet ble og så bliver lagt til brystet igen, hvorefter han så puttes.
Hvis det ikke er tilstrækkeligt til at hjælpe på nætterne, så kan det være rigtig fint, at starte op med lidt skemad. Det er helt naturligt, at han i starten får skubbet mos og grød ud med tungen. Det er ikke fordi han ikke kan lide det, men fordi han endnu ikke helt kan finde ud af at bruge sin tunge rigtigt. Når han dier ved brystet, så bruger han tungen til at malke med, og det tror han også at han skal, når du giver ham mad med ske. Det tager tid at finde ud af den nye spiseteknik.
Du kan naturligvis også godt vælge at supplere med en flaske, som du har tænkt. Og det må du gerne gøre - det kan være en god idé, hvis du allerede nu ved, at du skal starte på arbejde før han er 1 år eller hvis far f.eks. skal kunne tage over og passe ham. Hvis du gerne vil lære ham at tage imod en flaske, så er det en god alder at lære ham det i - hvis han bliver 6 måneder eller mere før I introducerer en flaske, så kan det være svært at få ham til at acceptere den og han vil foretrække den ægte vare - brystet.
Men, det er dog ...
... sådan, at jo mere flaske du giver, jo mindre mælk vil du producere, så der er en risiko for at din mælkeproduktion nedsættes, hvis du erstatter en amning med flaske om aftenen. Jo flere flasker han får, jo større sandsynlighed for at amningen gradvist stopper. I nogle familier fungerer det dog rigtig godt at give en flaske dagligt, og det må I som sagt gerne prioritere. Derudover kan du så amme som du plejer - og så må du se, hvad tiden bringer :)
Den erstatning du giver ham skal være det der hedder modermælkserstatning type 1, som kan gives fra fødslen. Hans afføringsmønster vil sandsynligvis ikke ændre sig ret meget, hvis han kun får en flaske i døgnet. Men jo hyppigere flasker han får, jo mere modermælkserstatning han får, jo vigtigere er det at holde øje med, at han ikke får problemer med forstoppelse. Børn der fuldt ernæres med modermælkserstatning bør have flaske en gang i døgnet, man har ikke helt samme regler for børn der får både brystmælk og modermælkserstatning. Her er der individuelle forskelle. Du skal dog holde øje med at han ikke har ondt, når han skal af med sin afføring og afføringen må ikke være hård, men skal være let for ham at komme af med.
Du kan vælge en erstatning som har gavnlig effekt på maven. Det kan f.eks. være NAN Sensilac, der er beriget med Lactobacillus Reuteri og GOS/FOS der kan modvirke træg mave. Eller det kan være NAN H.A. 1, som har delvist hydrolyserede proteiner. Hos nogle børn gør det også, at mælken "flyder lettere igennem" systemet. Det kan også være Semper Allomin Syrnet 1 (den grønne) som er tilsat citronsyre, der med fordel kan bruges til børn med mavekneb. Eller Semper Allomin Syrnet SensiPro 1 (den gule) der indeholder lactobacillus reuteri, som anbefales mod fordøjelsesbesvær.
Når du starter med skemad, så anbefaler jeg, at du begynder om dagen - f.eks. til frokost. I begyndelsen kun små smagsprøver, som så langsomt øges. Hvis du starter om dagen, så kan du godt supplere med en flaske om aftenen. Hvis du både giver skemad og flaske om aftenen kan det dog godt blive for meget i maven og derfor give ekstra maveuro om natten - og det er jo ikke det du ønsker :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og vil også anbefale dig rigtig meget flere af mine bøger - måske har du allerede nogen af dem :) Det kunne være relevant med "Helens bog om børn og mad", "Helens bog om amning og flaske" og "Helens bog om børn og søvn".
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







