Annonce

Annonce

Brev:

Stor pige med nye behov


31. juli 2018

Kategori:
Alder:
5 år

Stor pige med nye behov

Kære Helen

Storesøster på fem er blevet rigtig stor og kan og vil helt utrolig meget selv.
Efter to år som storesøster er hun virkelig faldet til i rollen, og 90% af tiden, er hun glad for sin lillebror og meget omsorgsfuld og kærlig over for ham. De er endda begyndt at lege godt sammen, og hun inviterer ham oftere og oftere med, når hun tegner eller ser film.

Der er selvsagt også konflikter, og det er dem, jeg vil vende med dig.
Hun kan blive meget gal over små ting, og vi tænker, at det både kan være fordi vi lige er flyttet (hvilket hun ellers har tacklet super flot - der har også været store fordele ved skiftet), eller fordi hun simpelthen er flad eller træt.

Men, vi har svært ved at tackle, hvordan vi skal hjælpe og guide hende.
Fx havde vi en klassisk konfliktsituation igår aftes, hvor vi alle fire var ude og lege i haven.

Hun tog sine klipklappere af, fordi de var blevet støvede, og fordi haven er så tør, og der ligger man små grene mm på plænen, er det en fast regel, at alle har sko / sandaler på i haven. Så jeg sagde, at hun skulle tage dem på igen eller hente sine sandaler. Men fordi hun var midt i noget, hun gerne ville fortsætte med (vande blomster), ville hun ikke selv hente dem.

Hun smed sig ned og begyndte at græde og sagde, at hun slet ikke kunne gå så langt. Og sådan er det typisk, når hun er træt. Så kommer det til at handle om, at hun ikke kan ...


Annonce

... klare den pågældende opgave selv, og at vi skal hjælpe hende, som vi hjælper lillebror.

Det eskalerede, og vi endte med at gå indenfor, hvor hun græd og skreg og smækkede med sin dør. Og her synes vi, det er en hårfin balance, hvornår vi hjælper, og hvornår vi insisterer på, at hun skal kunne klare ting selv.

Vi har mange gange forklaret hende, at hun kan og skal flere ting end lillebror. Til gengæld må hun også meget mere - eksempelvis får hun slik en gang om ugen, hun behøver ikke sove til middag etc. Men vi ved jo godt, at det er svært at forstå.

Samtidig er det svært ikke at blive irriteret over, at hun nægter at gøre ting, som hun åbenlyst sagtens selv kan. Men vi forstår også godt, at det helt sikkert handler om meget i den pågældende situation.

Men hvordan tackler vi det? Skal vi insistere på, at hun selv henter sandalerne? Eller er det bedre at bøje af og hente dem sammen med hende? Eller noge tredje? Og hvordan håndterer vi bedst konflikterne, når de er opstået?
Er det okay at bede hende gå ind på værelse og slappe lidt af?
Og, sidst men ikke mindst, er det normalt med meget store konflikter over ingenting i den alder?

Hun er meget optaget af, hvem der bestemmer, og spørger altid om det så er hende, der bestemmer, hvis vi beder hende holde øje med lillebror, imens vi går ud med skrald eller lignende.

Vi glæder os til at høre dine tanker.

Kærlig hilsen
L

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Graviditet uden for livmoderen

Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.

Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.

Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...

Læs mere i Babylex

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce