Brev:
Stor pige med nye behov
Kære Helen
Storesøster på fem er blevet rigtig stor og kan og vil helt utrolig meget selv.
Efter to år som storesøster er hun virkelig faldet til i rollen, og 90% af tiden, er hun glad for sin lillebror og meget omsorgsfuld og kærlig over for ham. De er endda begyndt at lege godt sammen, og hun inviterer ham oftere og oftere med, når hun tegner eller ser film.
Der er selvsagt også konflikter, og det er dem, jeg vil vende med dig.
Hun kan blive meget gal over små ting, og vi tænker, at det både kan være fordi vi lige er flyttet (hvilket hun ellers har tacklet super flot - der har også været store fordele ved skiftet), eller fordi hun simpelthen er flad eller træt.
Men, vi har svært ved at tackle, hvordan vi skal hjælpe og guide hende.
Fx havde vi en klassisk konfliktsituation igår aftes, hvor vi alle fire var ude og lege i haven.
Hun tog sine klipklappere af, fordi de var blevet støvede, og fordi haven er så tør, og der ligger man små grene mm på plænen, er det en fast regel, at alle har sko / sandaler på i haven. Så jeg sagde, at hun skulle tage dem på igen eller hente sine sandaler. Men fordi hun var midt i noget, hun gerne ville fortsætte med (vande blomster), ville hun ikke selv hente dem.
Hun smed sig ned og begyndte at græde og sagde, at hun slet ikke kunne gå så langt. Og sådan er det typisk, når hun er træt. Så kommer det til at handle om, at hun ikke kan ...
... klare den pågældende opgave selv, og at vi skal hjælpe hende, som vi hjælper lillebror.
Det eskalerede, og vi endte med at gå indenfor, hvor hun græd og skreg og smækkede med sin dør. Og her synes vi, det er en hårfin balance, hvornår vi hjælper, og hvornår vi insisterer på, at hun skal kunne klare ting selv.
Vi har mange gange forklaret hende, at hun kan og skal flere ting end lillebror. Til gengæld må hun også meget mere - eksempelvis får hun slik en gang om ugen, hun behøver ikke sove til middag etc. Men vi ved jo godt, at det er svært at forstå.
Samtidig er det svært ikke at blive irriteret over, at hun nægter at gøre ting, som hun åbenlyst sagtens selv kan. Men vi forstår også godt, at det helt sikkert handler om meget i den pågældende situation.
Men hvordan tackler vi det? Skal vi insistere på, at hun selv henter sandalerne? Eller er det bedre at bøje af og hente dem sammen med hende? Eller noge tredje? Og hvordan håndterer vi bedst konflikterne, når de er opstået?
Er det okay at bede hende gå ind på værelse og slappe lidt af?
Og, sidst men ikke mindst, er det normalt med meget store konflikter over ingenting i den alder?
Hun er meget optaget af, hvem der bestemmer, og spørger altid om det så er hende, der bestemmer, hvis vi beder hende holde øje med lillebror, imens vi går ud med skrald eller lignende.
Vi glæder os til at høre dine tanker.
Kærlig hilsen
L
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
Viden om børn:
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire