Brev:

Stor pige med nye behov

Kære Helen

Storesøster på fem er blevet rigtig stor og kan og vil helt utrolig meget selv.
Efter to år som storesøster er hun virkelig faldet til i rollen, og 90% af tiden, er hun glad for sin lillebror og meget omsorgsfuld og kærlig over for ham. De er endda begyndt at lege godt sammen, og hun inviterer ham oftere og oftere med, når hun tegner eller ser film.

Der er selvsagt også konflikter, og det er dem, jeg vil vende med dig.
Hun kan blive meget gal over små ting, og vi tænker, at det både kan være fordi vi lige er flyttet (hvilket hun ellers har tacklet super flot - der har også været store fordele ved skiftet), eller fordi hun simpelthen er flad eller træt.

Men, vi har svært ved at tackle, hvordan vi skal hjælpe og guide hende.
Fx havde vi en klassisk konfliktsituation igår aftes, hvor vi alle fire var ude og lege i haven.

Hun tog sine klipklappere af, fordi de var blevet støvede, og fordi haven er så tør, og der ligger man små grene mm på plænen, er det en fast regel, at alle har sko / sandaler på i haven. Så jeg sagde, at hun skulle tage dem på igen eller hente sine sandaler. Men fordi hun var midt i noget, hun gerne ville fortsætte med (vande blomster), ville hun ikke selv hente dem.

Hun smed sig ned og begyndte at græde og sagde, at hun slet ikke kunne gå så langt. Og sådan er det typisk, når hun er træt. Så kommer det til at handle om, at hun ikke kan ...

... klare den pågældende opgave selv, og at vi skal hjælpe hende, som vi hjælper lillebror.

Det eskalerede, og vi endte med at gå indenfor, hvor hun græd og skreg og smækkede med sin dør. Og her synes vi, det er en hårfin balance, hvornår vi hjælper, og hvornår vi insisterer på, at hun skal kunne klare ting selv.

Vi har mange gange forklaret hende, at hun kan og skal flere ting end lillebror. Til gengæld må hun også meget mere - eksempelvis får hun slik en gang om ugen, hun behøver ikke sove til middag etc. Men vi ved jo godt, at det er svært at forstå.

Samtidig er det svært ikke at blive irriteret over, at hun nægter at gøre ting, som hun åbenlyst sagtens selv kan. Men vi forstår også godt, at det helt sikkert handler om meget i den pågældende situation.

Men hvordan tackler vi det? Skal vi insistere på, at hun selv henter sandalerne? Eller er det bedre at bøje af og hente dem sammen med hende? Eller noge tredje? Og hvordan håndterer vi bedst konflikterne, når de er opstået?
Er det okay at bede hende gå ind på værelse og slappe lidt af?
Og, sidst men ikke mindst, er det normalt med meget store konflikter over ingenting i den alder?

Hun er meget optaget af, hvem der bestemmer, og spørger altid om det så er hende, der bestemmer, hvis vi beder hende holde øje med lillebror, imens vi går ud med skrald eller lignende.

Vi glæder os til at høre dine tanker.

Kærlig hilsen
L

Læs Helens svar »

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her

Viden om børn: