Svar: Søskendejalousi og nedsmeltning - 4 årig dreng

---

Hej med dig

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres dreng og familie - stort tillykke med lillesøster og velkommen til :)

Der er ingen tvivl om, at det naturligt skaber nogle ændringer i familien, når en lille ny kommer til, og det er helt naturligt, hvis jeres dreng reagerer på dette, ligesom det er naturligt, at han reagerer overfor jer - og ikke overfor sin lillesøster. Det er svært at skulle dele mor og far med en anden, og ofte er det især mor, det går ud over, fordi det er dig, der har været gravid, og dig der går hjemme med lillesøster...

Du nævner, at I har haft tendens til at sige nej, og at sundhedsplejersken har foreslået jer at aflede i stedet. Du nævner også, at du har læst nogle af mine svar til andre, og har fået en forståelse for, hvordan jeres dreng kan føle sig tilsidesat, og at han naturligt har kunne mærke, når I er blevet irriteret på ham - hvorfor I derfor har ændret jer og jeres måde at møde ham på. Og det er super godt!

Der er dog igen tvivl om, at han godt kan føle sig lidt udenfor eller bliver i tvivl om, hvorvidt der stadig er plads til ham. Det er en hårfin balance, for på den ene side, er det godt at aflede ham, lave andre ting med ham, når lillesøster f.eks. skal have mad, skiftes osv. så han oplever, at I stadig prioriterer ham, men modsat må det ikke være på en måde, hvor han tror, at han går glip af noget, eller at I ikke ønsker, at han skal være sammen med lillesøster.. Og det lyder lidt som om, at han nu føler, at der er noget han ikke må være en del af, hvorfor han afviser jer, når I foreslår andre ting at lave eller ignorerer jer og holder fast i, at han vil være sammen med hende...

Det er rigtig godt, at du forsøger at give ham al den kærlighed og omsorg, som du kan og forsøger at prioritere ham, inddrage ham i bleskift, flaskegivning osv. Du nævner, at han er en sensitiv dreng, som altid har haft brug for meget forberedelse, og som kan have svært ved at skifte situation, og jeg tænker, at det derfor lyder naturligt, hvis han også har brug for lidt mere tid i rollen som storebror... Du skriver også, at "det er som om, at intet er godt nok, og alt er til forhandling" - og jeg tænker, at dette hænger sammen med hans alder.

Når man er 4 år gammel, så har man rigtig meget brug for voksnes anerkendelse. Man har brug for at føle sig betydningsfuld og brug for at vide, at man har en vigtig rolle i familien. Det viser sig ofte ved, at barnet siger "se mig" eller "se hvad jeg kan" og lignende. Mange børn vil i denne alder godt kunne lide at vise ting frem - når der f.eks. kommer gæster, viser de gerne rundt og fortælle om de ting de og familien ejer - ikke for at prale, men mere for at vise, hvad de har, og hvordan I bor.

Det er vigtigt at være en del af fællesskabet, og mange børn vil i denne alder begynde at tale med, når de voksne snakker - de spørger ofte ind til, hvad vi voksne taler om, griner af osv. fordi de gerne vil følge med og føle sig som en del af det der foregår. Og når man bliver storebror og skal dele mor og far med en lille ny, så kan det naturligt godt gøre, at det bliver ekstra vigtigt, at føle sig som del af det hele, at behovet for ikke at gå glip af noget bliver større... den reaktion jeres dreng har, lyder derfor helt naturlig :)

Hans behov for at bekræftelse og hans behov for forberedelse og evne til at skifte situation, kan dog også handle om selvværd og selvtillid. Han har brug for begge dele, men det er to vidt forskellige ting. Selvværd er en indre følelse af, at man er okay. At man har værdi, fordi man er den man er. At man ikke behøver lave sig om eller være ligesom andre - at ingen andre er som en, og at det er okay, man er netop værd at elske, fordi man er den man er.

Selvtillid er noget mere ydre. Det er det, vi kan se. Det er måden, han træder ind i et lokale på. Det er også, når han ...

---

---

... f.eks. siger "jeg er god til at spille bold" eller "jeg kan selv binde mine sko" osv. Selvtillid er en følelse af, at man dur til noget, at man har tillid til, at man kan gå igang med en opgave, fordi den her opgave, kan jeg godt finde ud af.

Det er vigtigt, at I fortæller jeres dreng, at han er noget særligt, at lillesøster aldrig kan tage hans plads, men at I altid vil elske ham, fordi han er lige præcis den han er. Og han har også brug for, at kunne visse ting selv. Han har brug for, at I hjælper ham med at få en følelse af, at der er visse ting, som han mestrer... Selvværd og selvtillid er vigtigt i forhold til både søskendejalousi og de nedsmeltninger, som I oplever, at han får.

I nævner, at når lillesøster får mad, så gør jeres dreng alt muligt for at få opmærksomhed. Han puster på jer, larmer, holder lillesøsters arme, ben osv. Han kan naturligvis godt holde hendes arme, fordi han har set, at I gør det - og det er hans måde at hjælpe til på, uden at han helt forstår, hvorfor og hvordan - og jeg forstår godt, hvis det nogle gange irriterer jer. I skal dog prøve at vurdere om han egentlig forsøger at hjælpe og skal guides i hvordan, eller om han gør det for at få opmærksomhed. Hvis han søger jeres opmærksomhed, så er det vigtigt, at I forsøger at give ham dette uden for disse situationer, og det er vigtigt, at I hjælper ham med at hvile lidt mere i sig selv og i troen på, at I stadig elsker ham. Der går ikke noget fra ham, selvom I bruger tid på at give lillesøster mælk...

Det lyder lidt som om, at I har lidt fokus på de ting, som han ikke må. De ting, som I ikke vil have, at han gør - og det skal I til en vis grad også have, for hvis han slår ud efter jer eller lillesøster, så skal han naturligvis stoppes og have at vide, at det bryder I jer ikke om. Men nogle gange glemmer vi at sætte ord på, hvad det er vi gerne vil - og det kan være en rigtig god idé, at I sætter konkrete ord på de ting, som han kan, er god til og gør rigtigt - så han hører, hvad det er I gerne vil have mere af - og så han igen får en rolle.

---

---

Det kan f.eks. være, at han hjælper med at dække bord, når I skal spise. Og her kan det være rigtig godt ikke at sige "tak fordi du hjalp mig", men i stedet "tak fordi du hjalp med at dække bord", så I fortælle helt konkret, hvad det er I sætter pris på. Og samtidig giver det ham en følelse af, at det han gør, har betydning og er vigtigt for jer, og I kan give ham følelsen af, at han faktisk er god til at dække bord :)

Når du taler om at aflede ham, så prøv nogle gange at se det som at inddrage ham. Prøv at foreslå ham, at tage aktivt del i noget I skal - f.eks. "jeg kan ud og igang med aftensmaden, vil du hjælpe mig?" eller "jeg skal op at vaske bil, har du lyst til tage med?" eller lignende. Så han ikke oplever afledningen, som "nu må jeg ikke være med", men snarere oplever, at han har en vigtig rolle i at hjælpe jer... Jeg tror faktisk, at han er ret kvik og derfor godt kan finde ud af, at når I afleder, så er det ofte for at få ham væk fra lillesøster, og det bryder han sig naturligt ikke om... :)

Jeg er helt ening med jer i, at han ikke skal kaste med ting eller slå ud efter jer - og i en sådan situation, skal I naturligvis sige fra. Det kan I f.eks. gøre ved at fjerne jer og sige "jeg vil ikke være her, når du slår - jeg går ud i køkkenet. Du er velkommen til at komme ud til mig, når du har lyst til at være sammen med mig igen" eller lignende. I stedet for at true med "hvis du slår mig, så må jeg gå væk fra dig" - prøv i stedet at gå, så han fornemmer, at her overtrådte han en grænse. Kommer han ud til jer, så er det fint, så bær ikke nag, men vær sammen på en god måde.

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - og jeg vil også anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn":)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---