Annonce

Annonce

Svar: Søvn og at blive puttet


14. juli 2018

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev :)

Mange børn har rigtig svært ved det skift der er fra favn og ned i tremmeseng. Når din dreng ligger i din favn, så føler han sig naturligt holdt af dine arme, det er trygt og dejligt, han kan fornemme din hjerterytme, vejrtrækning, varme osv. Og selvom han er 5 måneder nu, så er din favn det tryggeste sted at være... I modsætning til dette står så tremmesengen, som jo er meget åben, og hvor han naturligt ikke føler sig holdt på samme måde.

Det kan nogle gange være en god idé at svøbe ham eller putte ham i en sovepose. Du kan skifte ham, svøbe ham/putte ham i sovepose og amme ham, imens han er svøbt/ligger i sovepose og så putte ham fra dig. Svøbet eller soveposen vil gøre, at han stadig føler sig omsluttet og holdt, når du lægger ham fra dig, så han ikke kan flagre med arme og ben og dermed ikke ligger helt så frit og åbent... MEN med den varme sommer vi har i øjeblikket, så vil det meget hurtigt blive for varmt med svøb eller sovepose, og med den alder han har nu, vil han sandsynligvis også have glæde af at kunne trille mere og mere omkring, når han skal sove. Du nævner også, at han ofte triller om på maven, og det er naturligvis vigtigt, at du også lader ham finde en stilling, som han synes er rar at ligge i...

Nogle gange kan du hjælpe ham med at holde samme på sig selv, ved at du samler hans hænder på hans brystkasse og på den måde holder hans arme samlet, så han ikke kan spjætte og flyve med armene - så faldrefleksen så vidt muligt undgås, når han flyttes...

Det kan også nogle gange hjælpe med en sengerand i tremmesengen, fordi den lukker lidt af for omgivelserne samtidig med, at den kan gøre sengen lidt mindre, eller give en følelse af at ligge i en lidt mindre seng... Det samme kan en sengehimmel... Du nævner, at han sover godt i sin barnevogn, og jeg tænker, at det godt kan handle om, at han netop i den ligger lidt mere som i en hule, ligesom barnevognen også kan trilles og dermed vugge ham i søvn - og jeg kan sagtens forstå dine spørgsmål om, hvorvidt du så skal investere i f.eks. sengehimmel eller Brio bedrockers...

Jeg tænker dog, at han jo også skal lære at sove i sin tremmeseng hen af vejen, så i stedet for at du nu investerer i sengehimmel og lignende, så kunne du evt. tage barnevognskassen og stille den i tremmesengen. På måde lærer han at sove i sin seng og lærer omgivelserne lidt at kende. Han lærer at sove uden at være i bevægelse og kalechen kan stille og roligt tages ned, så hans udsyn ...


Annonce

... bliver større, og derefter kan han så puttes direkte i sengen... Det kunne være en gradvis måde at gøre det på.

Du kan også med fordel fjerne den ene siden af tremmesengen og koble hans seng til din seng. Du skal naturligvis sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Han må ikke kunne trille ned imellem de to senge eller på nogen måde kunne komme til skade. Fordelen ved at koble jeres senge sammen er, at du kan lægge dig med ham, amme ham liggende i din seng og lade ham falde i søvn ved siden af dig. Og gradvist kan du så vænne ham til at komme over i sin tremmeseng. Det kan gøre skiftet fra din favn mindre voldsomt, og du kan stadig ligge ved siden af ham, så han kan mærke dig tæt på, imens den fysiske afstand mellem jer bliver gradvist større... Og han lærer således at sove i sin stillestående og åbne tremmeseng, fordi han har mor ved siden af sig stadigvæk...:)

Om dagen kan du også nogle gange vælge at amme ham i din seng og så trække dig væk fra ham, når han sover, så han bliver liggende, hvor han er og på den måde lærer at sove alene. Igen skal du naturligvis sikre dig, at han ikke kan trille ned af din seng, når han sover, eller når han vågner og begynder at trille rundt. Han kan slå sig meget, hvis han triller ned af sengen :) Du kan også bruge denne metode om aftenen, når han skal sove til natten. Starte med at lægge dig med ham, amme ham og lade ham sove hvor han er, og når du sen aften så selv går i seng, så ammer du ham igen og flytter ham så over i tremmesengen, hvor han så kan fortsætte natten...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvor bliver det dejligt at få far hjem - dejligt for jer alle tre, selvom det kun er 7 dage:) Og jeg kan godt forstå, at du gerne vil aflastes lidt i forhold til putning. Så længe du ammer, er det dog svært for far at komme på banen her... men udnyt at far er der til de vågne timer, hvor far kan lege, trille med barnevognen, skifte ham, bade ham, hjælpe jeres dreng med at få lidt skemad osv. hvis han er ved at begynde med dette.. så far på den måde tager lidt over i hverdagen, og du kan lave lidt nogle andre ting. Det vil naturligt give dig lidt mere overskud til så at være der og amme, når han skal sove... Det vil være rigtig skønt for jer alle tre, at far er der til at gøre en masse sammen med jeres dreng i hverdagene, fordi de jo ikke har set så meget til hinanden og naturligt har brug for også at skabe bånd :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Rigtig god sommer til jer alle tre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Zoneterapi

Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.

Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.

Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...

Læs mere i Babylex

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Endnu engang tak for dit søde, positive og lange svar. Jeg vender tilbage og fortæller om vores videre forløb.

En rigtig god jul til dig og din familie

Hilsen fra os


Annonce