Svar: Fast føde og mængde mælk
Hej med dig
Tak for dit brev - og hvor er det bare super godt, at I har fået skruet så meget ned for antallet af amninger og øget jeres drengs indtag af skemad! Stort skulderklap for det - fortsæt endelig den gode gænge - og næste amning der trappes ud, vil være den der ligger tidlig morgen :)
Du bør tilsætte modermælkserstatning til den mad, som du laver udelukkende til din dreng. Det vil sige, når du giver ham grød og mos - og hans mad bør energiberiges med modermælkserstatning til han er 12 måneder gammel. Det sikrer ham både fedt, men også kalk og jern. Du kan lave grød og mos udelukkende på modermælkserstatning eller du kan lave det på vand, tilsætte en teske fedtstof og så tilsætte modermælkserstatning til konsistensen bliver god.
Selvom han tilbydes mere og mere familiemad og f.eks. til aften spiser jeres kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta mv. så skal han mad stadig også energiberiges her. Det kan du gøre ved at komme lidt ekstra fedtstof på hans grøntsager og ved at lave forskellige slags grøntsagssovs til ham. Det er godt, hvis du kan variere mellem forskellige typer af fedtstoffer, så han får både smør, blandingsprodukter, plantemargariner, forskellige slags olier osv. Ligesom du også meget gerne må give ham f.eks. fisk både som smørbart pålæg og som aftensmad. Fisk er vigtigt for at få de essentielle fedtsyrer som omega-3...
Når han begynder at spise flere brødhapsere, så skal der fedtstof på brødet under pålægget. Igen må du her meget gerne variere mellem forskellige typer blandingsprodukter, ligesom du også gerne må give ham f.eks. lidt mayonnaise på en makrelmad eller lignende...
Komælk har et meget højt proteinindhold og et meget lavt indhold af jern. Derfor anbefales komælk ikke som drikkemælk før efter 1 års alderen. Med den alder han har nu, bør du derfor ikke bruge komælk i hans grød og mos, og han bør ikke tilbydes mælk af en kop. Han må dog gerne få f.eks. frikadeller eller lignende, selvom der er kommet komælk i farsen, og fra 9 måneders alderen kan der godt tilsættes lidt komælk til maden. Her kan han f.eks. godt få sovs lavet med komælk eller måske lidt frugtgrød med lidt sødmælk på - ...
... men max 1 dl. om dagen.
Du må også gerne fra 9 måneders alderen begynde at give ham lidt surmælksprodukt - han må dog ikke få mere end højst 50 ml stigende til 1 dl. frem mod 1 års alderen... Du kan give ham sødmælksyoghurt, tykmælk eller A38. Produkterne skal have ca. 3.5 % fedtindhold og maks 3.5% protein. Han må IKKE få skyr, fromage frais, ymer, ylette før han er 2 år gammel, og du bør begrænse surmælksprodukter, der indeholder frugt. Det er bedst at tilbyde ham neutrale produkter og så selv tilsætte frugtmos, frisk revet frugt og bær.
Med hensyn til kulhydrater, så har små børn brug for at få disse, fordi de giver energi, når de fordøjes og nedbrydes i kroppen. Det gælder især stivelse, som er den vigtigste energikilde, og det findes naturligt i kartofler, grøntsager, brød, gryn, ris og pasta.
Jeres dreng må meget gerne få en variation af både kartofler, pasta, ris og grøntsager. Jo mere variation, jo bedre - og mange børn elsker retter som kartoffelmos med millionbøf, boller i karry, spaghetti med kødsovs, lakselasagne osv. kartofler er godt, men det må gerne varieres med ris, pasta, bulgur og lignende en gang imellem, og med den alder han har nu og i månederne frem, vil han elske, at han begynder at kunne spise f.eks. godt kogte pastaskruer selv i variation med kartoffelbåde fra ovnen og lignende... I må meget gerne tage udgangspunkt i jeres egen mad, så han får det samme som jer og naturligt får en vis variation :)
Hvis I selv spiser mere salat og grøntsager, end I spiser kartofler, brød, ris, pasta og lignende, så sørg for at lave dette til ham, så han får lidt ekstra kulhydrater ved siden af den øvrige mad :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg vil også anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskrifter, dagsplaner og bagerst et fødevareregister, hvor du kan slå forskellige fødevarer op, hvis du bliver i tivl om, hvad han må få, hvordan og hvornår... Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave - der står "ny revideret udgave på forsiden"...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
- Og rigtig god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...









