Annonce

Annonce

Svar: Vokser vi os fra det?


24. juni 2018

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Katrine

Tak for dit brev :)

Der sker udviklingsmæssigt meget med jeres datter, og det spiller naturligt ind på hendes søvn. Hun er nu 10 uger gammel, og det betyder, at hun nu er langt mere bevidst. Hun skelner mere og mere mellem, om hun ligger i jeres favn eller falder i søvn i sin barnevogn, hun kan se farver og fornemmer rummet hun er i på en anden måde, og hun hører en masse forskellige lyde.. faktisk så hører hun alt, hvad der foregår omkring hende, og hun har endnu ikke evnen til at lukke lyde ud. Derfor har du helt ret, når du skriver, at hun måske har sværere ved at sove ude på altanen, hvis der er meget trafikstøj netop der...

Du fortæller, at I svøber hende og også giver hende hue på - og da det har været meget varmt i DK de sidste uger til måneder, så tænker jeg, at hun også kan protestere over at få det for varmt. Hun kan altså godt græde, fordi hun bliver pakket for tæt og fornemmer, at det er svært at komme af med varmen... Prøv derfor at fjerne huen og hvis I vil svøbe hende, så brug et meget tyndt bomuldssvøb - og prøv at lette på svøbet, når hun først sover, så hun bedre kan komme af med varmen.

Du fortæller også, at I har forsøgt at trøste, tage hende op, putte hende igen og igen og du fortæller, at I også har forsøgt at trille en tur i håb om at hun kan falde i søvn i sin barnevogn, men det lykkes aldrig... Det lyder for mig som om, at der går for lang tid mellem amning og jeres datter puttes - for når du netop sætter dig med hende eller lægger dig og ammer hende og lader hende falde i søvn tæt med dig, så kan hun godt sove. Det lyder derfor som om, at tiden fra amning til putning skal afkortes...

Du har tidligere skrevet, at hun sjældent falder i søvn ved brystet, og det behøver hun heller ikke nu. Men det vil være rigtig godt, hvis du kan amme hende og flytte hende fra dig direkte efter amningen - der hvor hun er døsig. Start med at give hende en ren ble, svøb hende evt. og læg hende så til brystet. Se på hende, lyt til hendes vejrtrækning, se på hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere, og når du kan se, at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i liften. Hvis hun har brug for svøbet, så er hun stadig svøbt her og hun kan evt. også få en sut, hvis du kan få hende til at tage imod den - det kan være fint at forsøge på dette tidspunkt. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer, at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Putter du hende i liften, så sving den evt. lidt og stil den afsides, så hun ligger i et kølig rum, væk fra trafikstøj og anden larm/uro :)

Når hun er puttet i sin lift, så kan du også stille liften i barnevognen og trille en tur, så hun på den måde lulles i søvn, og I vænner hende til at sove i barnevognen...

Om dagen ...


Annonce

... må du også meget gerne lægge dig med hende og amme hende i dobbeltsengen. Det har den fordel, at hun stadig mærker dig tæt på og har en følelse af at du ikke forsvinder, men at du er der for hende - og det er trygt og dejligt at sove på denne måde. Samtidig lærer hun at sove imens hun ligger ved siden af dig og uden at skulle være i favn, uden at skulle være i bevægelse, trilles osv. når hun skal sove. Og når hun virker til at være træt og parat til at overgive sig til søvnen, så lirker du brystet ud af munden og vænner hende på den måde til, at hun ikke behøver dit bryst i munden for at holde sig sovende...

Du skal naturligvis sikre dig, at hun ikke kan trille ud af den seng, hvis du her vælger at gå fra hende. Du kan også vælge at blive liggende hos hende, og på den måde selv få et lille hvil i løbet af dagen, hvis du har brug for det :)

Hun skal lære at forbinde det at sove med noget trygt, dejligt og rart. Jo mere tryg hun er ved søvnen, jo bedre grobund er der for gode søvnvaner senere hen. Og I skal derfor ikke kæmpe med gråd og ulykkelighed, når hun skal sove, men skal forsøge at finde ud af, hvordan I bedst gør hende tryg ved søvnen... Når hun vågner med gråd, så skyldes det højst sandsynligt, at hun vågner direkte fra den dybe søvn, og det er også derfor, at I her ofte kan få hende videre i søvnen igen, når I tager hende op og går ind. Dette vokser hun fra hen af vejen :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når det er sagt, så er det dog også helt naturligt, hvis hun om dagen tager lure af 1-2 timers varighed, du kan ikke forvente, at hun sover mere end dette - naturligvis afhængigt af, hvor lang hende nattesøvn også er. Hun har brug for ca. 15.5 timers søvn i døgnet, og det kan f.eks. godt være fordelt sådan, at hun om natten sover 10.5 time og om dagen sover 5 timer fordelt på flere lure. Det vil således være helt normalt, hvis hun f.eks. sover 1.5 time om formiddagen, 2 timer til middag og 1.5 time sidst på dagen... Hvis hun kan sove 2.5-3 timer skal hun naturligvis have lov til det, men det er ikke sikkert, at hun har brug for så lange lure, og det kan være helt okay. Det er dog en god idé at arbejde ud fra, at mindst en af hendes lure bør være 1.5 time eller mere, når hun ikke er ældre end hun er...

Tiden vil naturligt arbejde for jer - hun er stadig et spædbarn og i løbet af de næste 1-2 måneder sker der store ændringer med hendes søvn og rytme. Hendes behov for nærhed og tryghed er naturligt stort, og det er rigtig godt, at I bruger viklen til at gøre hende tryg og sikre hende søvn nok, men det er også helt okay, at I gradvist forsøger at ændre på disse rutiner, så hun lærer at sove på afstand af jer. Så på den ene side, så sker der nogle naturlige ændringer og på den anden side, så er det også en god idé at forsøge at skabe nogle rutiner, som kan fungere for både jer og hende fremadrettet - netop i takt med at hun bliver ældre...

Det kan I læse meget mere om i "Helens bog om børn og søvn" :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil lige fortælle, at vores datter nu falder i søvn helt af sig selv, og vi har slet ikke haft en kamp med at lære hende det.

Vi skylder dig æren for det, da vi har fulgt dine råd fra din bog og din brevkasse.

Så tusind tak!

Mor til pige på 18 måneder


Annonce