Svar: Er ikke glad for skemad
Kære lettere frustreret mor
Tak for dit brev :)
Det er rigtig dejligt, at du fornemmer, at din dreng faktisk virker glad for mad og glad for at spise - for når han lukker munden for skeen, så er det ofte ikke fordi han ikke er sulten, men snarere fordi han protestere over at blive madet. Han har en alder nu, hvor han naturligt vil vise mere og mere selvstændighed og egen vilje og en del af dette er, at han afviser skeen, kniber munden sammen, skubber din hånd væk, når du forsøger at hjælpe ham/made ham. Det er helt okay - det er kun tegn på, at han udvikler sig i sund og god retning, men du skal naturligvis stadig hjælpe ham lidt.
Det kræver meget stor koncentration at spise selv - det er svært at tage maden op fra tallerkenen, holde den i hånden, føre maden til munden, bearbejde maden og synke den og tage ny mad til tallerkenen og føre dette til munden... Og når man kun er knap 8 måneder gammel, så vil han naturligt blive træt, miste koncentrationen og dermed ikke få den mængde mad, som han egentlig har behov for. Derfor vil det være rigtig godt, hvis du ved siden af, at han spiser selv, forsøger at supplere med lidt på en ske, og nogle gange hjælper ham med at få små hapsede ind i munden - og ved siden af så naturligt lader ham spise selv og anerkender hans lyst til dette :)
Vær opmærksom på, at han bruger dig som et spejl, så han vil ofte spejle dit ansigtsudtryk. Det betyder, at hvis du f.eks. siger "mam mam" og åbner munden, så vil han også åbne munden. Læg derfor ikke bånd på dig selv, når du hjælper ham med at spise.. :)
Hvis han allerede kan finde ud af at tygge sig igennem små rugbrødshapsere, så kan du med fordel bruge grøntsagsmos som smørbart pålæg, på den måde får han lidt ekstra mos indenbords. Du må også stadig gerne supplere med lidt mos på en ske. Hvis han er glad for at sidde og gumle på rugbrødsbjælker, agurkestænger, kogte grøntsagsbuketter osv. så kan ...
... du også hjælpe ham med at dyppe disse i lidt mos, så han bruger mad som en ske og på den måde får suttet lidt ekstra mos i sig.. og igen kan du efter behov supplere med en ske.
Det samme kan du gøre om aftenen. Prøv at give ham selv lov til og mulighed for at sidde med mad i hånden. Det er med til at styrke ham mundmotorisk, hånd og fingermotorisk, når han får lov til at spise og tygge og gumle selv, og samtidig fremmer det hans spiselyst, hvis du giver ham selv lov til at spise... Og prøv så også at supplere lidt ved siden af, hvor du hjælper ham og på den måde sikrer, at han får lidt ekstra indenbords, før han bliver for træt og mister koncentrationen.
Fra 8 måneders alderen anbefaler jeg ofte en godnatgrød. Det er en grovere grød som f.eks. havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød. Den vil sikre, at han fyldes godt op før sengetid og ikke går sulten i seng. Den bør ikke gives før 8 måneder, da den så kan have modsatte effekt :) Godnatgrøden gives efter et bad, og dermed adskilt fra aftensmaden, og det betyder at en aftenrytme kan se således ud:
Aften kl. 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Suppleres med kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen, små bidder af en frikadelle eller lignende. Udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad - og der skal være mad, som han selv kan holde og gumle på, samtidig med at han suppleres med mos på en ske. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov.
Tilbydes en godnatgrød - ca 19.15-19.30 vand eller mme af kop. Får derefter børstet tænder, hvis han har fået tænder :)
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23.30: Drømmeflaske og sover videre... jf tidligere brev - måske har han brug for den, måske har han brug for en flaske i løbet af natten i stedet...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham og fortsat god appetit:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.







