Svar: Begyndende opdragelse

---

Kære Claudia

Tak for dit brev og alle dine tanker :) Og dejligt at høre, at I har været glade for mine tidligere svar.

Opdragelsen er allerede igang - det sker helt naturligt, når I er sammen i hverdagen. Det hører f.eks. med til opdragelse, at jeres dreng sidder i sin høje stol, når han skal spise eller at han får vasket hænder og bliver tørret om munden i forbindelse med måltiderne. Det hører også med til opdragelse, at han siger hej og vinker, når nogen kommer og går - så I er sandsynligvis allerede igang med at opdrage, uden at det er noget, I tænker så meget over:)

Børn bruger mor og far som et spejl, og det er rigtig vigtigt at medtænke, at jeres dreng gør mere, som I gør, end som I siger. Derfor er det rigtig godt, hvis I kan forsøge at være rollemodeller og vise ham, hvad det er I gerne vil have ham til, hvad det er han skal lære, hvordan han skal gøre - fremfor at fortælle ham, hvad det er han ikke må. Det gælder f.eks. ved middagsbordet, hvor han kaster med maden - her kan det være bedre at sætte ord på, hvad han skal og f.eks. sige "ind i munden skat - ind i munden" i stedet for at sige nej. I kan også sige "må mor smage din mad... mmm smager godt, vil du smage min mad?" eller lignende - så fokus er på at spise og opmærksomheden mellem jer handler om maden og det at spise maden og ikke handler om at kaste med maden og undersøge dette.

Når han kaster med maden, eller når han kravler hen til komfuret eller toiletbørsten, så er det netop for at undersøge. Han vil naturligt gerne mærke, rører, se på, vende og dreje, kaste med, putte i munden osv. for at lære, og det er naturligt meget spændende at røre ved ting, som han ser, at I rør ved... Men han undersøger også, hvad det han gør - gør ved jer. Og når børn lærer, så afprøver de hypoteser - fuldstændig ligesom forskere gør, når de skal finde ud af, hvordan noget fungere.

Det udviklingsforløb eller den proces som det lille barn skal igennem er beskrevet af den kinesiske filosof Confucius, som sagde:

Jeg hører – og jeg glemmer
Jeg ser – og jeg husker
Jeg prøver – og jeg forstår

Et eksempel på dette kunne være toiletbørsten: Han ser den, den er spændende. Han kravler hen til den. Du siger nej - han hører det, men glemmer det, og gør det derfor igen og igen (jeg hører - og jeg glemmer)

Stille og roligt begynder han at få en erindring om, at her plejer du at komme med en reaktion. Han ser på dig, og du kan se, at han begynder at huske det lille "nej" - huske reaktionen. Alligevel er lysten til at forsøge så stor, at det overmander det lille nej, som han nu godt kan huske (jeg ser og jeg husker)

Til sidst hører han det lille nej inde i sig selv - også uden at du behøver sige det - og han forstår, at han skal stoppe. Det er først der, når han har forsøgt mange gange igen og igen, at han når til jeg prøver og jeg forstår. Først der formår han at kravle forbi toiletbørsten uden at pille ved den (jeg prøver - og jeg forstår).

Han afprøver altså hypoteser, der går ud på: "Hvis jeg kravler hen til toiletbørsten, så siger mor nej!" - Ja, det gjorde hun. Aha - jeg prøver lige igen - nyt forsøg. Derefter ny hypotese: "Hvis jeg gør det igen, siger far så også nej?" - ja, det gjorde han.

Han er nødt til at prøve rigtig mange gange - 117 gange og så lige en ekstra gang - før han forstår og før han har lært, at han ikke skal røre ved toiletbørsten...

Han er stadig så lille, at han vil have meget svært ved at rette sig efter et nej, og det er vigtigt, at I ser det som et sundhedstegn, at han har en iboende trang til at lære verden at kende. Han skal naturligvis lære visse ting og at der er regler for, hvad man må og ...

---

---

... ikke må, men han er stadig så lille, at det vil tage rigtig lang tid, før han forstå, hvad et nej betyder :)

Det hjælper ham til at huske det, hvis I lader en handling følge med. En handling kan være at fjerne den ting, som han ikke må røre ved - sætte den op i en højde, som han ikke kan nå, eller det kan være at fjerne ham. Hvis han f.eks. kravler hen til ovnen, så kan I sige nej og samtidig flytte ham væk. Det forhindrer ham ikke i at kravle tilbage, men stille og roligt vil han forstå, at han ikke skal kravle hen til ovnen, når den lyser.

En handling kan f.eks. også være at sætte ham fra dig - hvis han f.eks. slår ud efter dig og du vil lære ham ikke at slå, så kan du sætte ham fra dig, imens du siger nej, fordi du på den måde viser ham, at hvis man skal være på dit skød, så skal man ikke slå...:)

Det kan også være godt med alternativer. Hvis han f.eks. gerne vil tømme en hylde for bøger, åbner toiletskabet og tager tingene ud, åbner køkkenskuffer osv. så kan det være en god idé at du viser ham, hvad han kan gøre i stedet. Du kan f.eks. give ham hans egen køkkenskuffe og sørge for at udskifte indholdet en gang imellem, så der hele tiden er noget nyt og spændende. Det kan være et par nye plastbøtter, en klods, en grydeske, noget bagepapir eller lignende, som han har lyst til at undersøge nærmere. Når du siger nej - når du f.eks. fjerner ham fra ovnen eller fra andre hylder og skuffer, så kan du vise ham, hvad han kan bruge i stedet og på den måde anerkende hans lyst til at undersøge og udforske.

---

---

Alternativer kan også være ting, som er næsten det samme - hvis han f.eks. sidder og kommer hænderne i grøden ved bordet og fører det ud over det hele, så kan alternativet være at lade ham være med til at sidde med bolledej i hænderne, næste gang du bager boller. Hvis han synes det er spændende at hælde vandet fra glasset op i tallerken og ud over sig selv, så vil det være en rigtig god idé at lade ham lege med vand, kander osv. Både når han er i bad og når I f.eks. er i haven, i parken eller lignende. Hvis han synes det er spændende at lave larm og derfor banker tallerkenen i bordet eller smider den på gulvet, så kan alternativet være at give ham en tromme og vise ham, hvordan han kan lave lyd med den... så du anerkender hans lyst til at undersøge, men med noget som du synes er okay :) Og hvis hans sanser (lyst til at mærke, lave lyd osv.) bliver stimuleret godt uden for middagsbordet, så er der større sandsynlighed for, at han ikke behøver lege så meget med maden, når han sidder der... :)

Det er også altid en god idé at aflede ham, med den alder han har - for lige nu bliver det naturligt let en leg for ham, som du skriver. Han husker ikke så lang tid af gangen og kan hurtigt få interesse for nye ting i verden omkring sig - så at hjælpe ham med at få noget andet at interessere sig for kan være en god idé. Det kan være at gå ind i et andet rum med ham, tilbyde ham at kikke i en bog eller nogle gange måske kilde ham, når I bærer ham væk fra noget - fordi han derved mærker jer og mærker, at I vil ham - og faktisk ser og anerkender, at han søger jeres opmærksomhed. Det er en bedre måde at få opmærksomhed på ,end at I siger nej, nej, nej...

Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn". I den kan du læse om forældreroller/forældre typer og forskellig måde at opdrage på. Du kan læse om, hvordan man lærer sit barn gode manerer, hvordan man lærer barnet at høre efter, hvordan man styrker barnets selvværd, lærer barnet gensidig respekt, og meget meget mere :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---