Annonce

Annonce

Svar: Søvn- og madudfordringer 7 måneder


16. maj 2018

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære trætte mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse - og velkommen til :) Det lyder som om, at I har haft nogle hårde første måneder, og jeg an godt forstå, at du synes det er svært. Det lyder også som om, at I har forsøgt en del, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig:)

Du fortæller, at amningen har været problematisk fra starten, og du fortæller, at du i dag "kun ammer ham i søvne og resten af tiden får han udpumpet modermælk eller mme". Det er meget prisværdigt, at du har malket ud - stor respekt for det - men det lyder også rigtig hårdt at skulle finde tid til dette i hverdagen... Dertil kommer, at han ikke længere bør ammes, når han sover. Det er faktisk ret vigtigt, at han ikke får for meget mælk om natten, netop for at skabe bedre appetit om dagen - og det er også ret vigtigt, at han ikke holdes sovende med brystet dagen, fordi det igen fjerner hans appetit til rigtig mad. Så med den alder han har nu, og med alt det du har kæmpet, så er mit første forslag, at du stopper med at malke ud og går over til at give flaske med mme i stedet.

Hvis du fortsat gerne vil amme ham om aftenen, så kan du naturligvis stadig godt gøre dette. Du kan også vælge at amme ham tidlig morgen i håb om, at han så kan sove en lille smule længere, før far og søn starter dagen sammen :) Det vil være passende med 4 flasker (eller amninger) nu, og jeg anbefaler at disse ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at han ikke længere skal have mælk formiddag og eftermiddag, men nu skal lære at blive puttet til formiddagslur uden at få mælk først - i stedet skal han tilbydes et mellemmåltid som f.eks. frisk frugt i hånden, frugtmos og vand.

Jeg forstår godt dit ønske om at give ham mad i hånden og mad som tager udgangspunkt i jeres mad. Og det synes jeg også du skal gøre. MEN han har også brug for grød og mos og især, når han har svært ved at holde sin vægt. Det er betydeligt lettere for dig at energiberige skemad end mad i stykker, og hvis du kan hjælpe ham med at blive madet, så sikres han mere mad, end han selv vil kunne spise. Det er stadig meget svært for ham at kontrollere sine bevægelser og han vil naturligt blive hurtigt træt og dermed afvise maden før han egentlig har fået nok at spise... Så prøv om du kan giv ham begge dele og forsøge at kombinere maden lidt, så du får sikret ham lidt ekstra næring.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes/flaske og sover videre

Morgen 7.30: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt havregrød og vand af kop. Hvis grød af ske er helt udelukket, så lav nogle klatkager til ham, hvor du steger grød på panden og serverer det i stykker :)

Formiddag 9: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og du supplerer med lidt frugtmos og bærmos af en ske eller han kan få en smoothie... Vand af kop.

Puttes til formiddagslur - og skal ikke tilbydes bryst eller flaske

Frokost 11.30-12: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med lidt grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være mos fra glas eller hjemmelavet mos/rester fra aftensmaden. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur - måske ca. kl 13...

Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt flerkornsgrød med frugtmos som topping. Vand af kop. Og skal ikke tilbydes flaske om eftermiddagen.

Powernapper måske - eller den springes over

Aften 18: Tilbydes kogte grøntsagsbuketter, ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med lidt grøntsagmos med kød eller fisk. Udgangspunktet må meget gerne være familiemaden, vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til natten ca kl 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes/Flaske - drømmemåltid og skal herefter ikke tilbydes bryst ...


Annonce

... eller flaske før tidlig morgen...

Når du putter ham til lur, så lad ham sidde op i barnevognen, lad ham starte med at sidde og kikke på verden, mærke vinden i ansigtet og blive fyldt op med indtryk - og læg ham først ned, når du kan se, at han tydeligt er parat til at sove. Læg mærke til tidspunktet, så du ved det til næste gang han skal puttes :)

Prøv ikke at gå for meget op i hvor lang tid han sover, men i stedet fokusere på rytmen og genkendeligheden. Jo mere rytme og genkendelighed du kan skabe, jo mere vil det påvirke hans indre ur. Det gælder både hans spisetider og sovetider, og det er vigtigt i forhold til, at han begynder at få fornemmelse af, hvad det vil sige at være sulten, parat til at spise og være mæt, ligesom det vil have betydning for han fornemmelse for behov for søvn, når det er puttetid.

De dage, hvor han sover en kort lur om formiddagen, vil han måske sove en længere middagslur og kan så måske springe powernap om eftermiddagen over. De dage, hvor han sover to korte lure formiddag og middag, vil han måske have behov for en powernap om eftermiddagen og så får han det. Og mange dage vil han måske trives rigtig fint med to lure - og så er det sådan. Det må du forsøge at flekse. Det er bedre, at han får 2 lure og de afbræk, som de giver ham i løbet af dagen, end at du kæmper med at få ham til at sove en bestemt længde lur :)

Giv ham mad i hånden til alle måltider og suppler så med grød og mos, så godt du kan. Varier gerne mellem færdiglavet og hjemmelavet mad - det vigtigste er, at han spiser og får mad indenbords :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Selvom jeg ikke er stor fortaler for produkter i "klem-poser", så kan det være en løsning for jer. Med en klempose kan jeres dreng sidde med grød, frugtsmoothies og også grøntsagsretter/middagsretter i hånden og spise selv. Og det kan være en måde at få lidt ekstra mad i ham på. I takt med at han får smag for det, så kan du begynde at komme indholdet af klemposen i en skål og serverer det som du selv ville spise det - men lige nu er det vigtigste, at han får mad og ikke så meget hvordan :) Semper laver f.eks. forskellige kyllingeretter, lasagne, spaghetti, grød osv. i klemposer...

Prøv også om du ved at bruge ristede rugbrødsbjælker eller ved at lave en agurk-ske til ham (skære en agurk ud, så det ligner en ske) kan få ham til at spise lidt grød og mos. At bruge anden mad som ske, kan faktisk nogle gange godt gøre, at han så acceptere skemaden lidt bedre og dermed får lidt indenbords og lidt mere mæthed :)

Giv ham som sagt 4 flasker i døgnet og lad være med at presse ham til mere. Det at han nu begynder at få mælk tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften kan godt gøre, at han netop på disse tidspunkter vil begynde at acceptere flasken bedre. Fordi der går lidt tid imellem mælkemåltiderne. Du kan evt. forsøge med en anden type erstatning, fordi de alle smager lidt forskelligt - han kan godt være lidt træt af smagen, hvis han har fået samme erstatning gemmen længere tid.

Giv ham vand til alle måltider og også gerne som tørstslukker mellem måltiderne, så du sikrer hans behov for væske den vej igennem. Det er meget fint, hvis han drikker mellem 500-700 ml mme i døgnet og derudover skal han så tilbydes vand. Du skal her naturligvis holde øje med hans bleer og sikre dig, at han tisser nok, og at hans urin er klar. Det er jo tegn på, at han får væske nok :)

Der kan nå at ske meget i løbet af de næste måneder og før han skal starte i dagpleje. Jeg håber at min dagsplan kan hjælpe jer lidt videre - den rytme jeg skitserer vil sandsynligvis også kunne passes ind med dagsplejers rytme, så I arbejder hen imod en hverdag, som også vil fungere, når han begynder der :)

Jeg håber, du kan bruge disse tanker - fortsat held og lykke, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce