Svar: Min barnepige bruger meget parfume
Hej med dig
Tak for dit brev - og dejligt at høre, at du har kunne bruge mine tidligere svar:)
Det lyder som en rigtig god ordning med en ung pige, der kan hjælpe din dreng, pludre, lege, snakke med ham, skifte ham, trille ham en tur i barnevognen osv. så du har mulighed for at passe din virksomhed - samtidig med at du er til stede... Og jeg forstår godt dit dilemma, for det er naturligvis ikke særlig rart, hvis hun bruger så meget parfume, som du beskriver.
Det lyder som om, at der er tale om en meget ung pige, som naturligt ikke har gjort sig tanker omkring parfume, og hvordan det kan påvirke små børn.. hun er slet ikke der i sit liv og ser sandsynligvis det at bruge parfume som del af en god hygiejne. Det er vigtigt, at man er ren og dufter godt...:)
Det lyder også som om, at du er glad for hende - og din dreng er glad for hende. Det fungerer faktisk godt, og det vil være synd at finde en anden, når hun egentlig er en sød og dygtig pige, som passer det arbejde hun er sat til på en rigtig god måde... det eneste problem der er, er at hun bruger for meget parfume.
Hvor længe har hun været hos jer? Jeg vil anbefale, at du før hun kommer næste gang lige sender hende en besked om, at du gerne lige vil tale med hende om, hvordan det går, når hun møder ind. Bare lige bruge 10 minutter på det. Hvis hun har været ansat i f.eks. 4 uger, så vil det være helt naturligt, at man lige har en opfølgende samtale omkring, hvordan det går.
Jeg synes, du skal starte med at sige, at du er rigtig glad ...
... for hende, og at du kan mærke, at din dreng er tryg ved hende. At du er glad for, at hun også udnytter tiden, hvor han sover til at lave lidt praktisk, og at du er rigtig glad for jeres samarbejde. Og så spørge ind til, om hun er glad for at være hos jer. Hvis I kan starte med at blive enige om, at det går godt, og I er gensidigt glade for ordningen, så kan du roligt sige til hende, at "der er kun en enkelt ting, som er vigtig for mig at nævne - jeg vil gerne have, at du ikke bruger parfume, når du kommer her".
Det er meget vigtigt, at hun føler sig værdsat og anerkendt. Hvis du starter jeres samtale med at sætte ord på, hvor glad du og din dreng er for hende, så vil det med parfumen ikke blive følt som et personligt angreb, men hvis det er det eneste, du siger til hende, så kan hun godt opleve det som et angreb på hendes person eller hendes intentioner, og det vil være synd.
Inden du nævner problematikken omkring parfume, så kan du også spørge hende, om der er noget, som hun gerne vil have er anderledes, så det bliver rarere for hende at være hos jer. Det kan være, at hun måske gerne vil have mulighed for at få lidt at spise, når hun kommer eller noget lignende, og det skal der naturligvis også være plads til, at hun kan ytre ønske om. Det kan også være, at hun ikke siger noget, man blot giver udtryk for, at hun er godt tilfreds, som det er.
Det skal være en stille og rolig og helt naturlig samtale:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







