Brev:
7 mdr. lidt for tynd og grød nej tak!

Hej Helen
Min datter er næsten 7 mdr. gammel og mit problem er, at hun ikke gider spise grød. Jeg synes det er et problem, fordi hun er ret tynd : 6,7 kg og 66 cm for 3 uger siden. Siden har hun været syg (for 3. gang) med feber og mellemørebetændelse og har ikke genvundet sin appetit igen, selvom hun er helt rask nu.
Vi har en lang historie med spise-og vægtproblemer siden 2½ mdr.-alderen og er blevet fulgt tæt med vejninger og vejledninger af vores egen sundhedsplejerske, som vi har et godt samarbejde med, men som nu er på ferie.
Min datter har været vægtstagneret i næsten 2 måneder (fra hun var 4-6 måneder vejede hun 5,9- 6,2 kg) formentlig pga. at hun var syg to gange med kort mellemrum. Ved 5-måneders undersøgelsen, var hun helt nede på 3 %percentilen og nu ligger hun mellem 10 og 25 %-percentilen. Hun er undersøgt af læge og der er taget blodprøver og hun fejler ikke noget. Det har heller aldrig været mit indtryk; hun er glad og har en god fordøjelse, hun er meget aktiv og fremmelig motorisk (ruller rundt, skubber sig rundt på hele gulvet og øver kravleposition !).
Det har været en hård periode for mig og jeg har brugt meget energi og bekymring omkring hendes vægt og kost. Jeg holdt op med at amme hende, da hun var 6 måneder,- der var minimalt med mælk og hun var ikke særlig interesseret. Det har ikke været en særlig vellykket amning, sammelignet med det jeg havde forestillet mig og i forhold til hendes brødres amning, så jeg er faktisk glad for, at det er overstået nu...
Jeg har efterhånden fået en helt god fornemmelse for, om hun tager på eller ej og jeg kan jo også se, hvor meget (lidt) hun spiser, og lige nu tager hun bestemt ikke på!
Det er ikke sådan, at hun ikke kan tage på, hun havde taget 400 g på 2 uger, forrige gang hun blev vejet. Det er ligesom om det foregår meget i ryk, når hun har haft sine sygdomsfri perioder.
Nu lidt om hendes spisemønster :
Hun går i seng ca. kl. 21, hvor hun har fået en flaske (drikker ca. 200 ml.)
Vågner ca. kl. 22:00 og er vågen! Puttes igen ca. 23:00 med en flaske vælling (drikker ca. 200 ml)
Sover til kl. 05, hvor hun får en flaske (drikker ca. 100 ml) og hun sover igen til kl. 7.
(I en periode har jeg sat uret og vækket hende kl. 3, fordi hun ellers sov hele natten - det gør hun ikke længere)
Hun er bestemt ikke nogen ...
... morgenspiser, men kl. 9 giver jeg hende lidt grød, hvor hun spiser højst ½ dl. Hun får vand til, men det er hun ikke meget for - hun bliver ret fornærmet! I en periode, har jeg givet hende flaske med mælk sammen med grøden, fordi jeg ville give hende mest mulig energi. Hun er ikke blevet god til at drikke af kop. Om morgenen sidder hun og gnasker lidt rugbrød, mens jeg spiser og rydder op.
Sover fra ca. 10:30 til 14. Får mos eller grød ca. ½ time efter og spiser en portion på ca. 1 dl. Forsøger at give vand til i kop eller tudekop.
Hun får en flaske og drikker ca. 180 ml før hun puttes ved 16-17-tiden. Sover 1-times tid.
Sidder i sin høje stol og gnasker tvebak, æble, rugbrød eller kogt kartoffel, mens vi andre spiser ved 18:30 tiden.
Kl. ca. 20 får hun grød eller mos og spiser ikke ret meget. Hun er også meget træt og vil bare have sin flaske..
Det kører ikke rigtigt for os. Jeg synes jeg prøver at aktivere hende med ske hun selv leger med, mens hun mades. Jeg har prøvet at gøre mosen og grøden helt fin og også at gøre den mere grov, det gør ingen rigtig forskel. Hun er dybt optaget af sin gnave-suttemad og får også lov til at sidde selv med tudekoppen. Men det er jo ikke nok mad til sådan en ung dame.. Jeg prøver at variere maden, (måske for meget ?) Der er altid fedtstof i maden og mme - kan hun være træt af den smag? Hun kniber munden i når skeen kommer og jeg får kun noget ind, når hun åbner fordi hun vil komme sin egen ske ind :-) Hun kan godt være sulten, træt og småklynkende og så alligevel nægte maden, for så at drikke 200 ml. flaske og falde i søvn.
Hun har aldrig været et barn, som tydeligt har sagt til, når hun var sulten og allerede tidligt kørte det skævt for os og vi kom ind i en ond cirkel, hvor hun "glemte" hvordan det er at være rigtig sulten og rigtig mæt, fordi jeg var så fokuseret på, at det her tynde barn, skulle have mad ihvertfald hver 4. time - helst hver 3. time. Hun var ellers stor da hun blev født; 4 kg.
Jeg vil jo selvfølgelig ikke presse hende igen, men jeg gør det måske alligevel og jeg mangler råd og ideer til, hvordan vi kommer videre. Måske en kostplan? Jeg blev noget rodet fortalt (det er også noget rod !), men jeg håber du kan bruge mine beskrivelser, selvom det bestemt er besværligt, når du ikke kender os!
Tak for en god brevkasse !
Mange hilsner fra Charlotte
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
Viden om børn:
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder









