Svar: Vaner om natten
Kære A´s mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse og alle dine tanker :)
Jeg kan godt forstå, at du nyder at sove sammen med din dreng, men jeg kan også godt forstå, hvis du savner at sove sammen med din mand - og hvis din mand efterspørger at få lov til at komme tilbage til soveværelset... :)
Det er sådan, at i de perioder, hvor børn udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, så vil de ofte have svært ved at sove. De kan være mere brændende, sove mere uroligt, have brug for ekstra fysisk kontakt og nærhed - og kan i den forbindelse godt søge brystet ekstra. Og der ligger en af disse perioder i 8-10 måneders alderen. Det betyder, at det faktisk ofte kan være lettere at flytte jeres dreng på eget værelse nu, end det er om 2 måneder. Samtidig fortæller du, at du gerne vil stoppe med at amme ham, når han bliver 8 måneder - skal han da i dagpleje, vuggestue eller lignende? For så vil det naturligt også gøre det ekstra svært at putte ham på eget værelse til den tid.
Der sker også udviklingsmæssigt meget med ham lige nu - og han kan godt have behov for hjælpe til stillingskift osv. om natten med den alder han har, men det vil ikke være på samme måde som når han bliver 8-10 måneder gammel. Samtidig så har han en alder nu, hvor han rent ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk om natten. Han kan spise både grød og mos i løbet af dagen, drikker mere og mere vand af kop - han skal naturligvis stadig ammes eller have flaske, gerne 6 gange i døgnet, men han kan godt sikres sit behov i løbet af dagen og aftenenen og derfor begynde at sove igennem om natten. Det vil sige sove 5-6 timer uden mælk - f.eks. sove fra kl 23.30 til 05.
Og for at hjælpe ham til dette, så kan det faktisk være en god idé, hvis I kan sove lidt på afstand af hinanden. Det vil sige, at du efter amning sen aften, bør putte ham i egen seng og så hjælpe ham med at sove videre der - uden at du ammer ham, vugger ham eller andet. Og egen seng kan så være i soveværelset, koblet til din seng, eller du kan stille hans seng på hans eget værelse, og øve at han sover der nu.
Det er værd at medtænke, at når I sover sammen på den måde I gør nu - hvor du ligger med ham, ammer ham og har ham hos dig om natten, så vil han naturligt kunne dufte din mælk og vil naturligt derfor også søge brystet ekstra meget om natten. Det at sove på afstand kan derfor gøre det lidt lettere for ham at komme videre i søvnen uden brystet, fordi han ikke ligger foran mælkebaren og "bliver fristet". Samtidig vil din tendens til at reagere på ham, og hver eneste lyd han laver måske blive mindre, hvis du ikke sover i samme rum som ham eller helt tæt med ham, og det giver ham også mulighed for at komme videre i søvne på egen hånd, fordi du måske ikke vil reagere helt så ...
... hurtigt på ham, som hvis han sover tæt med dig... Det betyder naturligvis ikke, at du ikke skal reagere på ham om natten, men det vil være naturligt for hans alder, at han kan sove uroligt og også kan komme med forskellige lyde om natten, og det er ikke alle lyde som betyder, at han f.eks. skal have bryst i munden...
Der er i princippet ikke noget i vejen for at I sover sammen, hvis alle trives med dette. Men det lyder faktisk ikke til at være tilfældet hos jer. Og ud fra alle ovenstående ting, så kan det derfor være en overvejelse værd, at du nu bevidst arbejder på at lære ham at sove uden brystet om natten, og at du i den forbindelse overvejer, om det vil være lettere for dig (og ham) at lære det, hvis I ikke sover sammen, og at du derfor vælger at flytte ham på eget værelse nu...
I forhold til om din dreng er reelt sulten, så tror jeg det ikke, hvis han spiser, som du umiddelbart forklarer, men jeg vil lige sende dig en dagsplan som den kan se ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.
Tilbydes en lille flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos, og der begyndes stille og roligt med lidt kød eller fisk i mosen. Prøv med lidt middagsretter fra glas, for at se om han kan kapere disse lidt bedre:) Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Tilbydes flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: tilbydes frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.
Ammes evt. kortvarigt og puttes til en 3. lur - eller den springes måske over
Aften 18: Grøntsagsmos og også her begyndes med kød eller fisk - vand af kop og suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende.
Ammes og puttes til natten ca kl 20 - tidspunktet kan variere lidt efter, hvorvidt han har sovet 2 eller 3 lure dagligt og hvor lang den 3. lur er...
Sen aften 23-24: Ammes og puttes tilbage i egen seng, og sover videre der uden mælk til næste morgen tidlig...
Hvis din dreng spiser jf. dagsplanen, så burde han få sit behov for både skemad og mælk/vand tilstrækkeligt dækket om dagen og aftenen, og du kan således godt holde fast i, at han ernæringsmæssigt ikke har behov for bryst om natten...
Da jeres dreng også tilbydes flaske og du gerne vil stoppe amning om 2 måneder, så kan du også overveje om han skal have en flaske sen aften. Modermælkserstatning kan nogle gange mætte lidt mere end modermælk og derfor vil man nogle gange opleve, at barnet sover lidt længere tid på en flaske sen aften, end på en amning sen aften. Det kan derfor også være en mulighed.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











