Brev:
Utallige opvågninger om natten
Kære Helen.
Tusind tak for en fuldstændig uundværlig brevkasse! Når min mand og jeg er i tvivl om noget, læser vi altid med succes dine svar til andre og får utrolig meget ud af det. Du bliver i øvrigt altid omtalt ved fornavn blandt mine veninder med børn (”Helen siger” osv. :-) ) Nu er det dog blevet vores tur til at stille dig lidt spørgsmål.
Vores søn på 7 måneder har helt utrolig mange opvågninger om natten. Han bliver lagt omkring kl. 19.30 med et ritual, han heldigvis er rigtig glad for; vi læser bog, synger sang og giver ham trykkemassage. Herefter falder han meget let i søvn, mens vi sidder ved siden af ham – ofte indenfor 15 minutter. Det er jo alt sammen meget godt, men så starter et kæmpemæssigt væld af opvågninger.
Inden vi går i seng, er det værst – her vågner han gerne i 30-minutters-intervaller, og her er han – til forskel fra den ”første” putning – svær at få til at sove igen. Dette medfører selvsagt en meget afbrudt aften for både min mand og jeg, hvor vi konstant render frem og tilbage fra stue til værelse (han sover stadigvæk i vores soveværelse, men i egen seng), hvis altså ikke vi sidder inden ved ham og forsøger at få ham til at sove igen. Dette kan til tider tage op til 45 minutter (vi taler blidt til ham, aer ham på hovedet, holder ham i hånden osv. Hvis han bliver rigtig ked af det, tager vi ham op, indtil han er rolig, hvorefter vi lægger ham tilbage i sengen). Når vi er gået i seng (ofte ved 22.30-tiden), har han færre opvågninger, men ofte vågner han stadigvæk mindst én gang hver anden time, og til tider hver time.
Vi har hørt fra andre, at det måske kan gøre en forskel på hans opvågninger, hvis han lærer at falde i søvn alene, således at han – når han vågner fra en let opvågning – ikke føler sig snydt (oplever at mor er ”gået fra ham”), men kan fornemme at situationen er den samme, som da han faldt i søvn (at mor ikke er der). Derfor har vi eksperimenteret med en model, hvor vi efter ritualet går ud af rummet, mens han stadigvæk er vågen. Men hold op, hvor er det svært! Vi lader ham aldrig græde derinde, men går frem og tilbage, så han ved, vi er der, og hvis han alligevel begynder at græde, tager vi ham op, til han er rolig, lægger ham tilbage og prøver igen. Dog er det kun lykkedes os én gang på de sidste 8 dage at få ham til at sove på denne vis, og han var godt nok ikke glad for det og brokkede sig lige til det sidste. Mange gange bliver han til sidst så ked af det, at han ikke engang vil tilbage i sin egen seng, hvilket har resulteret i, at vi har puttet ham i vores seng.
Et af vores spørgsmål er derfor: Giver det overhovedet mening at bruge denne metode? Og kan det mon overhovedet mindske opvågningerne, tror du? Er han måske for lille til den? For hvis ikke det kan mindske opvågningerne, er vi jo egentlig ret glade for putteritualet som det er, altså uden at vi går ud af rummet.
Kort om dagslure: Han har aldrig været en god ”sover”. Og i dagstimerne ...
... har vi også siden han var ret lille kæmpet med opvågninger, når han var i sin lette søvn (altså efter 30-45 min.). Efter mange måneder med utallige hjælpemetoder til at få ham til at sove bare én længere lur i midten af dagen, er det faktisk lykkedes nu at få ham til at sove en middagslur på halvanden til to timer. Nogle gange vågner han stadigvæk og skal trilles en smule, men ofte sover han bare videre. Det er virkelig rart. Han er desuden blevet god til at blive lagt vågen i barnevognen efter amning og selv falde i søvn uden hjælp, hvilket har været utænkeligt en stor del af hans liv. Dette vil vi jo meget gerne overføre til natten, men spørgsmålet er, om man bare kan det? Hans lure er nogenlunde fordelt sådan her: 30 min om formiddagen, halvanden til to timer til middag og en turbolur på 25 min om eftermiddagen (som han til tider springer over).
Jeg har ofte tænkt, om hans opvågninger kan skyldes sult. Vi følger din dagsplan fra ”Børn og mad”. Dog den plan der gælder 6-måneders-barnet, da han først bliver 7 måneder om tre dage. Dog er der to afvigelser fra planen:
1) da hans første lur allerede ligger omkring kl. 9 (han står op lidt i 7), giver vi ham kun frugt og mælk inden middagsluren og så først frokost efter middagsluren, da frokosten ellers kommer til at ligge vældig tidligt (omkring 9.30), hvis den ikke skal lægge sig for tæt op af amningen inden middagsluren. Dermed får han som regel først frokost omkring 13.30-14.00. Kan det mon have betydning for hans følelse af mæthed og senere hans opvågninger om natten?
2) Vi er stadigvæk IKKE kommet af med natamningen desværre, men jeg ammer ham bestemt ikke ved hver opvågning, men ca. på følgende tidspunkter: kl. 22.30, kl. 2 og kl. 5. Før i tiden forsøgte jeg enkelte gange at lægge ham til brystet hver gang han vågnede, men mange gange faldt han i søvn, så snart jeg lagde ham på ammepuden, så dermed tolkede jeg det ikke sådan, at han var vågnet grundet sult. Jeg har i øvrigt tidligere forsøgt at amme ham mere om dagen i håb om, at han så skal have mindre om natten, dog uden held.
I det hele taget får han altid alt det han kan spise, men han spiser aldrig særligt meget (omkring ¾ dl mad pr. måltid). Og havregrøden om morgenen kan være ret svær at få i ham. Vi vil forsøge øllebrød snart. Han har aldrig været en stor dreng, men både læge og sundhedsplejerske siger, at han følger sin kurve, som han skal (han vejer pt. ca. 7,5 kg).
Generelt er han en dreng, der virker til at trives, han er lattermild, interesseret og særdeles aktiv. Om aftenen kan han dog (som andre babyer) blive meget pylret og på en og samme tid både virke sulten/interesseret i maden samtidig med til tider helt at afvise den. Som regel får vi dog maden i ham på en eller anden måde.
Det blev en lang smøre. Håber du kan bruge noget af det.
Mange hilsner A
Jeg glemte at skrive, at vi netop har fået tjekket hans øre, fordi vi havde mistanke om vand i ørene, men de var fine :)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor