Brev:
Signalstærk
Hej Helen
Jeg har for nylig læst bogen "Signalstærke Børn" Af Anja Sigvard Nielsen. Jeg kan genkende rigtig mange af de ting der er beskrevet i bogen med hensyn til vores barn.
Bl.a. har vores søn grædt meget som baby, allerede på fødselsgangen tænkte jeg at der var noget galt. Han ville ikke ligge i barnevognen de første mange måneder og de første tre-fire måneder af hans liv græd han konstant 4 timer hver aften og ville bæres rigtig meget. Han er utrolig aktiv og der skal ske noget hele tiden, han er meget udadvendt og siger hej til alle mennesker vi møder på vores vej når vi går tur, han er fysisk stærk i forhold til andre på samme alder. Han har let ved at få hidsig anfald og når han først er glad så er han bare glad, man er ikke i tvivl. Han har uro i kroppen, har svært ved at sove og kan have svært ved at sidde stille hos mig medmindre vi ser en god tegnefilm. Han er utålmodig og når han først vil have noget så skal det gå stærkt.
Da han startede i vuggestue, var det ikke noget jeg nævnte for pædagogerne. Jeg tænkte egentlig ikke så meget over det. Der står bl.a. i bogen at det kan være en god ide at gøre opmærksom på at barnet ikke er helt som andre børn "almindelige børn", men at man ikke skal gøre det store show ud af det. Det er nemlig vigtigt at de voksne i vuggestuen kan rumme ham og ikke begynder at lave om på hans personlighed.
Får et par dage siden, da jeg skulle hente ham så ville han ikke med hjem han gik lidt rundt og cyklede lidt mens jeg stod og ventede, jeg sagde et par gange at vi skal hjem om lidt. Jeg gav ham den tid han havde brug for. Men så sagde en af pædagogerne at nu måtte jeg vise hvem der bestemte. Det var lidt stødende syntes jeg. Og jeg har ikke lyst til at tvinge ham ud i garderoben, hvor han begynder at skrige og græde. Så vil jeg hellere bruge 5-10 minutter på at vente og lade ham lege helt færdigt. For han bryder sig slet ikke om at ...
... blive holdt fast om og båret væk!
Derudover er der også blevet spurgt til om vi øver i at gå ture. Da han har det med at gå sine egne veje, han vil gerne bestemme hvor han skal gå. Og dette er bl.a. også nævnt i bogen med hensyn til at signalstærke børn helst gerne vil bestemme selv. Og at de er hurtigere om at blive selvstændige. Vi går mange ture med ham, og det handler måske mere om den personlighed han har og ikke så meget om hvor meget vi øver tænker jeg?
Derudover har jeg talt lidt med en af pædagogerne som fortalte mig at vedkommende også havde en viljestærk dreng og at de holder fast i at det er dem der bestemmer, så drengen gør og handler som de vil have det. Men det vil være umuligt at gøre med vores søn. Jeg føler lidt at de har svært ved at forstå vores situation og det virker som om at de tror at det er den måde vi opdrager på der er forkert.
Selvom han græder når vi aflevere ham hver morgen. Får vi tit af vide at han er glad for at være der og trives i vuggestuen. Men med hensyn til det at han er "Signalstærk" så kan jeg godt være lidt bekymret for om de er helt med?
Der står også i bogen at det kan være godt for barnet at han ikke er der 5 dage om ugen, men har måske en eller to dage hjemme. Hvad tænker du om det? Jeg har forslået vuggestuen at vi gerne vil have ham hjemme men det virker lidt som om at det bliver misforstået. De virker som om at de har nogle faste klare regler for alle børn, men børn er jo forskellige.
Mit spørgsmål er så bare hvordan jeg skal forholde mig til vuggestuen? skal jeg bede om et møde hvor jeg kort fortæller hvad jeg tænker? Eller skal jeg måske nævne det når jeg henter ham sådan lidt "tilfældigt"? For jeg ønsker ikke at gøre ham "Speciel" Jeg tænker også senere hen når han skal over i børnehaven? og når han skal starte i skole? Hvordan støtter vi ham bedst muligt? Og hvordan får vi pædagoger og lærer draget med ind?
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
Viden om børn:
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.