Brev:
Signalstærk
Hej Helen
Jeg har for nylig læst bogen "Signalstærke Børn" Af Anja Sigvard Nielsen. Jeg kan genkende rigtig mange af de ting der er beskrevet i bogen med hensyn til vores barn.
Bl.a. har vores søn grædt meget som baby, allerede på fødselsgangen tænkte jeg at der var noget galt. Han ville ikke ligge i barnevognen de første mange måneder og de første tre-fire måneder af hans liv græd han konstant 4 timer hver aften og ville bæres rigtig meget. Han er utrolig aktiv og der skal ske noget hele tiden, han er meget udadvendt og siger hej til alle mennesker vi møder på vores vej når vi går tur, han er fysisk stærk i forhold til andre på samme alder. Han har let ved at få hidsig anfald og når han først er glad så er han bare glad, man er ikke i tvivl. Han har uro i kroppen, har svært ved at sove og kan have svært ved at sidde stille hos mig medmindre vi ser en god tegnefilm. Han er utålmodig og når han først vil have noget så skal det gå stærkt.
Da han startede i vuggestue, var det ikke noget jeg nævnte for pædagogerne. Jeg tænkte egentlig ikke så meget over det. Der står bl.a. i bogen at det kan være en god ide at gøre opmærksom på at barnet ikke er helt som andre børn "almindelige børn", men at man ikke skal gøre det store show ud af det. Det er nemlig vigtigt at de voksne i vuggestuen kan rumme ham og ikke begynder at lave om på hans personlighed.
Får et par dage siden, da jeg skulle hente ham så ville han ikke med hjem han gik lidt rundt og cyklede lidt mens jeg stod og ventede, jeg sagde et par gange at vi skal hjem om lidt. Jeg gav ham den tid han havde brug for. Men så sagde en af pædagogerne at nu måtte jeg vise hvem der bestemte. Det var lidt stødende syntes jeg. Og jeg har ikke lyst til at tvinge ham ud i garderoben, hvor han begynder at skrige og græde. Så vil jeg hellere bruge 5-10 minutter på at vente og lade ham lege helt færdigt. For han bryder sig slet ikke om at ...
... blive holdt fast om og båret væk!
Derudover er der også blevet spurgt til om vi øver i at gå ture. Da han har det med at gå sine egne veje, han vil gerne bestemme hvor han skal gå. Og dette er bl.a. også nævnt i bogen med hensyn til at signalstærke børn helst gerne vil bestemme selv. Og at de er hurtigere om at blive selvstændige. Vi går mange ture med ham, og det handler måske mere om den personlighed han har og ikke så meget om hvor meget vi øver tænker jeg?
Derudover har jeg talt lidt med en af pædagogerne som fortalte mig at vedkommende også havde en viljestærk dreng og at de holder fast i at det er dem der bestemmer, så drengen gør og handler som de vil have det. Men det vil være umuligt at gøre med vores søn. Jeg føler lidt at de har svært ved at forstå vores situation og det virker som om at de tror at det er den måde vi opdrager på der er forkert.
Selvom han græder når vi aflevere ham hver morgen. Får vi tit af vide at han er glad for at være der og trives i vuggestuen. Men med hensyn til det at han er "Signalstærk" så kan jeg godt være lidt bekymret for om de er helt med?
Der står også i bogen at det kan være godt for barnet at han ikke er der 5 dage om ugen, men har måske en eller to dage hjemme. Hvad tænker du om det? Jeg har forslået vuggestuen at vi gerne vil have ham hjemme men det virker lidt som om at det bliver misforstået. De virker som om at de har nogle faste klare regler for alle børn, men børn er jo forskellige.
Mit spørgsmål er så bare hvordan jeg skal forholde mig til vuggestuen? skal jeg bede om et møde hvor jeg kort fortæller hvad jeg tænker? Eller skal jeg måske nævne det når jeg henter ham sådan lidt "tilfældigt"? For jeg ønsker ikke at gøre ham "Speciel" Jeg tænker også senere hen når han skal over i børnehaven? og når han skal starte i skole? Hvordan støtter vi ham bedst muligt? Og hvordan får vi pædagoger og lærer draget med ind?
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen . Mit barn er 18 mdr. hun leger rigtig fint. Hun kan også...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Mit barn er 18 mdr. hun kigger på andre børn og observerer på...
9. august 2025 | Diverse | 18 mdr.
Kære helen Jeg har et lidt spøjst spørgsmål. Men forleden da jeg...
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder