Annonce

Annonce

Svar: Vænne fra amning - væske i ørerne


1. marts 2018

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er rigtig synd, at jeres datter har haft høreproblemer, og det er rigtig godt, at I har været ved ørelægen og stadig følges her.

Det er ofte en god idé at lægge dræn, hvis barnet gennem længere tid har haft væske i mellemøret eller haft mellemørebetændelse. Hvis jeres datter gennem flere måneder har væske i øret, så er der en risiko for at hun kan få en hørenedsættelse. Det betyder, at hendes sproglige udvikling kan blive påvirket, fordi hun ikke vil kunne høre alle lyde og detaljer i sproget og hun kan derfor blive sen til at tale...

Du fortæller, at far og fars familie har døjet meget med ørerne, og det spiller naturligt ind. Undersøgelser viser, at der er en arvelig sandsynlighed, og det synes jeg bestemt er værd at tage med i vurderingen af jeres datter og vurderingen af, hvorvidt hun bør få lagt dræn. Man observerer ofte børn i 3-6 måneder før man beslutter, om der skal behandles med dræn og anbefaler ørelægen dette, så synes jeg det er en god idé at overveje. Ørelægerne er specialister på dette område.

Alle forældre bliver lidt bekymrede, når ørelægen foreslår at lægge dræn. Det er helt naturligt at blive bekymret for bedøvelsen og for selve drænanlæggelsen, og objektivt set er det en reel bekymring, for man ved jo ikke om barnet tåler narkosen, før barnet har prøvet det... MEN, børn har fået lagt dræn i årevis, og I må tro på, at alt går fint og uden problemer.

De fleste forældre synes, at selve drænanlæggelsen er hård at være med til. Det foregår i fuld narkose, så jeres datter skal lægges til at sove - og det er rigtig hårdt at skulle sige 'godnat' til sit barn og overgive barnet i lægernes hænder og så vente imens det står på. Det er dog et meget lille indgreb, og ofte tager det ikke mere end 5-10 minutter at lægge drænene og det hele varer samlet ofte ikke mere end 30 minutter.

Nogle gange vil ørelægen, når der lægges dræn, også fjerne polypper hos barnet, fordi det kan reducere tendensen til efterfølgende forkølelse.

Den første times tid efter drænene er lagt, vil jeres datter naturligt være lidt påvirket af narkosen og kan godt være lidt ekstra pylret og ked af det - men hurtigt derefter vil hun kvikke mere og mere op, have det godt, begynde at lege, spise osv. som hun plejer.

Når dette er sagt, så er det dog desværre ikke sådan at dræn naturligt løser søvnproblemer. Faktisk vil mange børn stadig vågne op om natten, selvom de har fået dræn, fordi de har lært og er vænnet til at vågne op... og er nødt til at få en ny erfaring med sig. Og hvis man som hos jer ammer 3-6 gange om natten, så lærer jeres datter jo at have behov for brystet om natten, og det kan hun stadig godt søge, selvom hun får lagt dræn og ikke længere har ondt.

Derfor er det vigtigt, at I forsøger at skabe nogle vaner, som kan fungere for hende og for jer nu - og også senere - uanset om hun ender med at få lagt dræn eller ej. Det er korrekt, at det kan hjælpe hende at få bryst, fordi det letter på trykket i ørerne. Ligesom det også hjælper hende at sove mere oprejst, og derfor hjælper det at ligge op af far. Samtidig er det trygt og dejligt for hende at mærke dig og far tæt på, for når hun vågner af smertejag i ørerne, så er det naturligt ubehageligt og hun forstår ikke, hvad der sker og hvad det handler om - og så har hun naturligt brug for den ekstra nærhed.

Men prøv om du kan undgå at amme hende så mange gange om natten. Det vil alt andet lige påvirke hendes indtag af rigtig mad og væske om dagen og spiser og drikker hun ikke nok i dagtimerne, så vil hun naturligt søge brystet ekstra om natten, og det kan være en rigtig svær cirkel at komme ud af. Det er derfor vigtigt, at I forsøger at sikre hende ekstra mad og væske i ...


Annonce

... dagtimerne, og meget gerne også tilbyder hende en godnatgrød, som en fast del af hendes putteritual.

Derudover vil det være rigtig godt, hvis I kan elvere hendes hovedgærde, så hun ikke ligger fladt, når hun sover, men ligger højere med hovedet. Det kan I gøre ved at komme en pude ind under hendes madras i hovedenden, så hele madrassen løftes lidt op - hun er for lille til hovedpude.

Og så vil det naturligt også være rigtig godt, hvis I kan tale med lægen om muligheden for at tilbyde hende noget smertestillende i den her periode, hvor hun har ondt i ørerne. Hvis du ammer hende aften og sen aften, så kan du i forbindelse med amningen før midnat, tilbyde hende en stikpille mod smerter, som så kan virke igennem natten, og dermed sikre, at hun ikke vågner og har ondt.

Det vil sige at en aftenrutine f.eks. kunne se således ud:

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs.. Der skal være mos og også mad i stykker. Mad i hænderne og mad med mere bid. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. og gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød - det kan være en havregrød, flerkornsgrød, mysligrød eller lignende. Vand af kop. Ca kl 19.30


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Får børstet tænder - ammes og puttes til natten ca kl 20, sover i egen seng. Hovedgærdet eleveret.

Sen aften 23.30: Ammes, tilbydes evt. en stikpille mod smerter, og puttes til natten i egen seng - hovedgærde eleveret.

Jeg synes det lyder som en god idé at bruge påskeferien til at få ændret vaner, og det kan evt. være far, som tager over efter midnat. Det vil være rigtig godt, at hun vænnes fra natamningerne først, og når hun ikke længere har behov for disse, så kan I trappe ud af amningerne aften og sen aften. Det er vigtigt, at I sætter noget andet i stedet - det vil sige godnatgrøden vil være god, og det vil også være rigtig godt, hvis hun har en putteklud eller lignende, som kan følge med hende fra brystet og ned i sengen - så hun stadig har denne, når hun ikke længere ammes.

Det er også vigtigt, at I putter hende på en bestemt måde. At hun ikke falder i søvn med brystet, men puttes i egen seng, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove. I beroliger hende med hænder, kærtegn, holder jeres hænder på hende osv. så hun kan mærke at I er der. At I bruger beroligende ord osv. Jo mere ens I kan gøre det jo bedre er det - for det skal alt sammen være der, når brystet ikke længere er der. Det vil sige, at putningen er som den plejer at være, eneste forskel er, at hun ikke længere ammes.

Det vil ofte også være en god idé, at du afkorter amningerne mere og mere, så hun ikke fra den ene dag til den anden skal undvære brystet fuldstændig, men at du forsøger at lirke brystet ud af munden på hende, så hun dier kortere og kortere tid ved brystet. Så hun vænnes til ikke at behøve så meget mælk i maven på de tidspunkter og derfor lettere vil kunne undvære det helt...

Hvor hurtigt I kan gå frem afhænger meget af, hvordan det lykkes for jer at få skruet amningerne ned, og hvordan jeres datter har det - og hvad signaler hun sender... Men under alle omstændigheder vil det være godt at skrue antallet af amninger ned, så hun ikke ammes om natten mere, det vil være rigtig godt at få introduceret nogle nye rutiner med putteklud, kærtegn osv. som kan tage mere og mere over. Ligesom hendes behov for mad og væske skal dækkes tilstrækkeligt gennem dag og aften. Og så vil det være godt, at I hen af vejen forsøger at vurdere, om hun vil trives med 1-2 amninger efter 1 års alderen, eller om det vil fungere bedre for alle, at I stopper helt....

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med projektet :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.

Skoldkopper og helvedesild

Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...

Læs hele brevet og Helens svar


18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.

Pudse eller puste næse - hvornår

Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.

En hård tid

Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.

Feber - sove ude

Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ruskevold

Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.

Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.

Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...

Læs mere i Babylex

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce