Svar: Adfærdsændring - sygdom og vuggestue

---

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev og alle dine tanker og din fine beskrivelse af jeres lille dreng. Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)

Du fortæller, at jeres dreng er født 6 uger før tid, og det er naturligvis vigtigt ikke at sygeliggøre ham eller på nogen måde gøre dette problematisk - samtidig er det dog sådan, at man ofte er nødt til at tage lidt ekstra hensyn til børn, der er født mellem uge 34 og 36+6, det man kalder sen-præmature. Disse børn har ofte svært ved at bearbejde indtryk og kan have lettere ved at blive stresset af forskellige påvirkninger - simpelthen fordi tiden i livmoderen er blevet afkortet, og deres hjerne derfor naturligt er lidt mere umoden, end hvis barnet var født til termin.

Det er rigtig godt og rigtig dejligt, at I har oplevet jeres dreng udadvendt og med masser af gåpåmod. Det er super, at han ikke tdligere har været påvirket af lys, lyd, masser af mennesker, nye steder osv. Og det er super dejligt, at han er så meget igang, undersøger, oplever og udforsker, som han gør! Men det kan ikke udelukkes, at det har været en meget voldsomt oplevelse for ham at starte i vuggestue, og især i 13-15 måneders alderen oplever mange, at deres børn bliver ekstra tryghedssøgende, og dette kan meget vel være blevet ekstra forstærket hos jeres dreng.

Du nævner, at han ikke rigtig viste tegn på separationsangst i 8-10 måneders alderen, men det kan han altså godt gøre nu. Det kommer ofte samtidig med, at han begynder at gå mere rundt og opleve verden mere og mere på egen hånd, og samtidig er han jo hos jer så startet i vuggestue - hvilket er en meget stor verden at skulle forholde sig til. Der er mange nye voksne, mange nye børn, nye regler, nye krav, og det er helt naturligt, hvis han reagerer på dette. Samtidig gør hans alder, at han endnu ikke forstår, hvor du er, når han ikke kan se dig. Når du går fra ham, så føler han sig alene og forladt. Han kan ikke forholde sig til, at du går på arbejde og kommer igen, når du har fri - for ham er du forsvundet... og så bliver han ked af det.

Han kan heller ikke forholde sig til tid og forstår ikke en forklaring om, at du kommer igen senere. Han mærker bare, at du forsvinder og ved ikke, om du er væk i 3 minutter, 3 timer eller 3 dage... og derfor bliver han naturligt ked af det, når han oplever døren gå op og i, og andre forældre kommer ind eller går ud... han ved ikke, om det er dig og det er generelt svært, når nogen går...

Og så er det hele jo blevet afbrudt af sygdom. I har været syge på skift, og det har gjort indkøringen i vuggestuen afbrudt og svær. Han har ikke haft mange sammenhængende dage og har derfor ikke haft mulighed for at lære vuggestuens rytme at kende, der er ikke den genkendelighed, som er nødvendig for, at han kan være tryg. Og samtidig gør sygdom ham jo utryg, fordi han ikke kan forholde sig til smerter, feber, ubehag. Han ved ikke, hvad det er der sker med hans krop, og at det holder op igen, han mærker bare at der sker noget, som bestemt ikke er rart - og så søger han naturligt det bedste han kender, mor...

Så hvad så nu... Jeg tænker faktisk, at det vil være rigtig godt, hvis I har mulighed for at blive i institutionen sammen med ham i nogle timer - fordi det er vigtigt, at han har sin trygge base hos sig og kan spejle sig i dig (eller far eller bedsteforældre), når vuggestueverdenen bliver lidt for overvældende for ham. I skal ikke være der dagligt gennem flere uger, men det kunne godt hjælpe ham, hvis I kunne være der 2-3 dage i træk. Så han oplever, at det er et trygt og dejligt sted at være, og så I ikke forsvinder. I kan være der, når han skal spise, når han leger og I kan tale med de andre børn og voksne og ...

---

---

... være med, når der laves sanglege osv. så han mærker at det er okay, kan spejle sig i jer, se at I synes det er sjovt, hyggeligt og rart - og så tager I ham med hjem igen. Så I på den måde får nogle trygge timer og små succesoplevelser at bygge videre på.

Når jeg skriver, at I Ikke skal blive hos ham mange dage i træk, så er det fordi han naturligvis skal lære, at I ikke er der hele tiden. Det er vigtigt, at han lærer at være der alene, men det lyder for mig som om, at han kunne have stor glæde af, at I var der sammen med ham.. jeg ved ikke, hvordan jeres mulighed er for dette, når I netop lige har holdt ferie... men lidt ligesom du fortæller til rytmik - hvor han ikke vil give slip på dig og er ked af det, når I kommer, men fordi du er der, sidder med ham, beroliger og betrygger, så bliver han stille og roligt mere tryg, tør tage del i det der foregår.. netop fordi den trygge base er der, og du signalerer, at alt er okay.

Nogle gange kan det være en idé at aflevere ham på et andet tidspunkt om morgenen. Så han møder ind lidt tidligere eller møder ind lidt senere. Hvis han bliver afleveret tidligt, så kan han evt. spise morgengrød i vuggestuen. Det at du eller pædagogen kan sætte ham ved bordet, og han aktivt kan gå igang med noget, og ved hvad han skal nu, kan nogle gange hjælpe ham videre med dagen. Hvis han har svært ved at se andre børn blive afleveret og se andre forældre gå, så kan det være en idé, at I en periode prøver at aflevere ham lidt senere, så de andre forældre er gået, når han kommer... Prøv at tale med pædagogerne om, hvilken tid de fleste afleverer på... Igen handler det om at aflever ham på en måde og på et tidspunkt, hvor han oplever at det er okay, så han får lidt succesoplevelser at arbejde videre på. Jo flere dage han græder, jo mere forbindes aflevering med gråd og utryghed, og jo sværere bliver det at aflevere ham, så jo flere dage I kan hjælpe ham uden for meget gråd jo bedre...

Det er naturligvis også vigtigt, at han får sin søvn og sover nogenlunde godt. Det er svært for ham at sove, fordi der sker så meget nyt, og fordi han har været syg - og lige nu må I give ham den nærhed, som han viser behov for. I skal ikke "kæmpe" om søvn og søvnvaner lige nu. Det er vigtigt, at han sover - både fordi det giver ham overskud til at møde dagen og alle de nye udfordringer og oplevelser, men også fordi søvn er vigtigt for at styrke hans immunforsvar og forebygge flere sygdomsperioder...

---

---

Det er derfor vigtigt, at du hjemme forsøger at være der, giver ham masser af fysisk kontakt og nærhed, kram og kærtegn, så han mærker, at du stadig er der for ham.
Du skal forestille dig at hans mordepot skal fyldes op, han skal tankes op med dig, når I er sammen, jo mere mor jo bedre, for så har han noget at tære på, når I ikke er sammen.
Sørg derfor for at nurse ham lidt mere, lade ham sidde lidt ekstra hos dig, hjælp ham lidt mere end du normalt ville gøre, så du ikke stiller for mange krav til ham lige nu. Det er helt okay, hvis han lige nu ikke kan helt de samme ting som tidligere og viser ekstra behov for din hjælp... ro på.

Det er en naturligt svær periode, og det er ikke "fordi det nu bare er sådan han er" :) Jeg tænker, at han godt kan have lidt ekstra behov for din hjælp og støtte, - både fordi han lige nu gennemgår en stor udvikling, og 13-15 måneders alderen er en svær periode, - samtidig med at han er startet i vuggestue og har været meget syg. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at det at han er født lidt før tid påvirker denne periode lidt ekstra, men det er helt okay. Han er rigtig godt med udviklingsmæssigt og trives rigtig godt, lige nu har han bare brug for lidt ekstra nærhed... :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, og at det giver lidt ro med på vejen :)

Knus herfra!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---