Annonce

Annonce

Svar: 2 årig vil ikke sove til middag


17. februar 2018

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det lyder ganske rigtigt som om, at din dreng stadig har brug for sin middagslur, og når han er i vuggestue, så sover han uden større problemer og sover ofte 1-1.5 time til middag. Det er rigtig godt. I weekenden derhjemme er det dog lidt sværere, og det lyder som om, at det efterhånden er blevet lidt en kamp - og dermed noget som ikke er særlig rart for hverken ham eller dig - og hvis han skal falde i søvn, så er han nødt til at forbinde det med noget hyggeligt...

Det er rigtig fint, at du hjemme forsøger at putte ham en smule senere end han plejer at sove til middag, så du er sikker på at han er træt og parat til at sove - det er dog samtidig vigtigt, at du ikke passerer det tidspunkt, hvor han normalt sover, fordi han så kan risikere at blive overtræt og faktisk få sværere ved at falde i søvn. De fleste børn vil i denne alder være parate til at sove middagslur 5-6 timer efter at de er stået op...

Derudover, så er det rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe nogle aktiviteter om formiddagen, hvor han bruger sig selv rigtig godt motorisk og mentalt. Der sker naturligt mange ting i vuggestuen i løbet af dagen - han leger mere og mere med de andre børn, han får mange udfordringer, og møder flere og flere krav, der er modstand fra de andre børn osv. Og han bliver naturligt kørt lidt træt på en anden måde, når han er i vuggestue, end hvis han "tuller stille rundt" derhjemme i weekenden. Derfor kan det være godt, hvis du kan hjælpe ham med at være aktiv i løbet af formiddagen, når I holder weekend, så han opnår en naturlig træt og føler behov for en lur.

Jeres dreng har en alder nu, hvor han naturligt vil vise mere vilje og selvbestemmelse - og det gælder også omkring middagslur. Så hvis du spørger, om han vil sove, så vil han med sikkerhed sige ned, for det vil han selv bestemme og det er langt sjovere at lege og opleve end at sove... Derfor skal du ikke spørge ham, men modsat heller ikke kræve, at han skal sove. Hvis han siger nej til at sove, så kan du bekræfte dette og f.eks. sige "nej, ikke sove, hvile ...


Annonce

... dig" eller lignende.

For netop at hvile sig er vigtigt. Det vil være rigtig godt, at du forsøger at skabe en hvile periode, altså giver ham mulighed for at lægge sig ned og slappe af. Det behøver ikke være i sengen eller på hans værelse, nogle gange kan det faktisk være godt, hvis han har et andet hvilested, end hvor han sover om natten. Det kan f.eks. være på en madras i stuen. Hvilestedet bør være lidt "mørkt" og uden legetøj, tændt tv og lignende, der kan virke forstyrrende.

Det vil være rigtig godt, hvis du kan indføre en hvilesnack - det kan være en banan og en kop mælk (kold eller varm), en grovbolle med lidt smør og ost eller lignende. Hvis han har fået lidt i maven før han skal hvile sig, så vil han bedre kunne slappe af - og selve ritualet er med til at forberede ham på, at det er hviletid.

Det vil være en god idé, hvis du kan læse lidt for ham. Her kan du godt kræve, at han ligger stille og lytter til historien, som du læser højt. Nogle børn har glæde af, at ligge og lytte til lidt stille musik, det kan være afstressende musik eller måske en historie der bliver læst højt. Det skal være lavt og må komme an på en prøve, om det kan hjælpe ham med at ligge og få koblet fra...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Nogle børn har glæde af at få lidt massage, at man masserer lidt creme ind i huden, trykker dem lidt under fødderne osv. fordi de på den måde hjælpes med at slappe af i kroppen og finde ro. Han er naturligt motorisk rigtig godt igang nu, bruger sig selv rigtig meget og det meste af dagen går med at løbe rundt omkring - så det kan være dejligt for ham at få hjælpe til at finde fysisk ro og slappe af.

Og så er det ofte også en god idé at informere ham om, hvornår putteritualet stopper. At han f.eks. skal ligge der, til historien er læst færdig eller musikken stopper.

Fordelen ved en hvile periode er, at han får koblet fra og slappet af - og du giver ham muligheden for at falde i søvn, hvis han er træt og faktisk har brug for det. Du giver ham muligheden uden at kræve, at han sover :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine svar, der altid er en STOR hjælp.

Tak fordi du er der, det er dejligt at kunne skrive til dig!

Fra Karina, mor til dreng på 5 mdr.


Annonce