Annonce

Annonce

Brev:

6,5 mdr. og ingen nattesøvn


15. februar 2018

Kategori:
Alder:
6 mdr.

6,5 mdr. og ingen nattesøvn

Kære Helen

Jeg skriver til dig igen angående vores dejlige datter Ingrid. Hun er et meget glad barn, pludrer på livet løs, griner og meget motorisk aktiv: skubber sig baglæns henover gulvet og triller rundt. Hun har været lidt sent om at vende sig, men pludselig kom det! Dagene forløber rigtig fint, men nætterne er hårde og har faktisk været det i over 2 måneder.

Jeg har tidligere skrevet til dig om at få rykket hendes puttetidspunkt, og vi er nu der hvor klokken oftere bliver efter 19 end før, hvilket jo er fremskridt! Desuden er det på det seneste gået nemmere med at putte hende til natten, uden for meget skrig og skrål. Jeg forsøger at amme, skifte hende, og så amme hende igen, som du foreslog. Men efter hun er lagt sover vi næsten ikke. Hun vågner ofte kun et par timer efter hun er lagt. Der er som regel ikke andet at gøre end at amme hende, så sover hun igen. Når hun vågner prøver jeg altid først at hjælpe hende til at ligge godt igen - ofte vågner hun og ligger på tværs af sengen, i fodenden, på maven eller noget helt fjerde! - giver hende sutten, og nusser/putter hende igen. Enten falder hun hen igen eller også fortsætter gråden.

Hun vågner konsekvent med gråd natten igennem. Efter første opvågning går der som regel 2 timer igen, hvor hun som regel også vil amme. Derefter går der på gode nætter hele tiden 2 timer, så skal hun ammes, mens ellers vågner hun op nogle gange efter 30 minutter og er ked af det. Nogle gange vil hun ammes hele tiden, nogle gange ikke. Nogle gange virker det som om hun vågner helt op midt om natten og så pludrer hun eller græder og er vågen, og vil ikke sove, spise eller trøstes. Sidst på natten er energien som regel så lille at vi desperate efter noget søvn putter hende i slyngevuggen, der ellers er taget ned, for om dagen gider hun den ikke. Det giver hende nogle gange ro, og vi oplevede forleden at hun sov 4,5 time i streg i den!! Derfor har jeg haft på fornemmelsen det handler meget om motorisk uro og at hun vækker sig selv i sin tremmeseng.

Men kan det virkelig gøre hende så ked af det at hun nogle gange er helt utrøstelig før jeg giver hende brystet? I slyngevuggen er hun jo helt omsluttet, så måske det hjælper hende? Vi prøvede derfor i nat at putte hende i hendes bløde lift hun plejer at bruge i barnevognen, i tremmesengen. Hun vågnede stadig hver anden time... Skal vi lige give det en chance mon?

Vi skal til ørelægen på mandag og tjekke om det kunne være hendes problem - hun har lige været forkølet (OG lige fået første tand - det hjalp bestemt ikke på nattensøvnen). Men hvis vi får konstateret væske på øret eller lignende, hvad så? Vi har prøvet at elevere hendes hovedgære, men fuldstændig uden resultat.

Jeg er helt desperat, for jeg har ...


Annonce

... ikke fået mere end højest 2 timers sammenhængende søvn i over 2 måneder. Mit energiniveau er helt nede, og jeg kan mærke at jeg sidder og hænger, når hun er vågen om dagen og klar på leg. Hvad kan vi dog gøre?

Er hun virkelig så sulten at hun har brug for al den amning om natten? Jeg har det ikke på fornemmelsen, for tit vågner hun også og vil absolut ikke ammes. Dog spiser hun ofte relativt længe når det er. Om dagen synes jeg også hun spiser godt og længe. Hun spiser nærmest konsekvent kun ved det ene bryst nu (jf. mit sidste brev til dig), men det er også okay ikke? Hun tager også godt imod al skemad, så jeg synes da hun burde været mættet godt i løbet af dagen?

Det anbefales ikke at give et senere grødmåltid end aftensmad endnu i hendes alder vel? Vi har også igen overvejet at give flaske med erstatning når hun skal puttes eller nr. 2 gang hun vågner, for at mætte hende bedre. Jeg kan bare mærke jeg ikke er så vild med det, fordi jeg jo har mælk og amningen jo egentlig fungerer, og så synes jeg bare det virker så unødvendigt. Men er det bare mig?

Vores dagsplan ser nu oftest således ud:

4-5: ammes
7: vågner, står op
7.30: havregrød, vand af kop
8.30-9: ammes, formiddagslur 1-2 timer
10-11: frugt i hånden, frugtmos, vand af kop
11.30-12: grøntsagsmos med kød, gnaveagurk el. lign., vand af kop
12-13: ammes, middagslur 1,5-2 timer
14-15: frugt i hånden, frugtmos, vand af kop
16-17: ammes, nogle gange en powernap, men springes ofte over
17.30-18: grøntsagsmos med kød, gnaveagurk el. lign., vand af kop
19-19.30: ammes, skiftes, ammes, puttes
21: ammes
23: ammes
01: ammes
03: ammes

Nu har jeg skrevet de mere eller mindre sikre vågnetider om natten op, men ofte ligger der også meget ind i mellem, hvor hun vågner og skal trøstes. Jeg forsøgte mig i nat med at trække brystet ud og give sut, som du rådede mig til i sidste brev, for at forsøge at sløjfe en midtnatsamning. Hun blev meget sur og ked af det, og næsten så ked af det hun ikke ville tage fat igen. Det er først nu jeg er begyndt at prøve det af, fordi hun har været forkølet og fået tand, så jeg ville ikke tage den tryghed fra hende. Skal jeg blive ved at forsøge på samme måde? Hvilke amninger skal jeg gøre det med? Amningerne der lå efter lur om dagen har jeg ret let erstattet med frugt, det har hun taget pænt. Jeg synes ikke jeg har kunne mærke at det er blevet værre om natten efter at jeg har gjort dette.

Hjælp! Bare hjælp! Hvad kan vi gøre anderledes? Har vi bare et barn der sover dårligt om natten? Jeg har kunne søge trøst i at min mødregruppe oplever det samme, men det er bare begyndt at vende for de fleste af dem nu. Det er lidt hårdt at det bare slet ikke er tilfældet for os.

De bedste hilsner
Ingrids mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Cykelhjelm

Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.

Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.

Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...

Læs mere i Babylex

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce