Annonce

Annonce

Svar: Er mit barn hyperaktiv?


13. februar 2018

Kategori:
Alder:
2 år, 8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære fortvivlede forældre

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres datter :) Jeg vil naturligvis gerne give jer lidt tanker med på vejen.

Først - jeg har stor respekt for dagplejere, og det arbejde de gør - det lyder dog ikke som om, at dagplejen fungerer særlig godt for jer. I fortæller at kommunikationen mellem jer ikke fungere særligt godt, I føler at hun ikke altid siger det hun mener og I oplever at hun kan være svær at aflæse - og min umiddelbare tanke er faktisk, at jeres datter nok oplever lidt det samme...

Det er naturligvis helt okay, at dagplejer gør opmærksom på, hvis hun synes et barn har nogle udfordringer, som man skal være opmærksom på og hjælpe med og det er klart at en situation naturligvis altid kan ses fra flere sider. Men som I beskriver det, så lyder det faktisk som om, at dagplejer synes, at jeres datter er lidt irriterende. Hun synes, at jeres datter har for meget energi og hun bliver frustreret, når hun skal stoppe jeres datter i at løbe rundt... hun føler, at jeres datter går i vejen, når de andre børn bliver hentes af deres forældre, jeres datter "kræver opmærksomhed" og kan "finde på at falde med vilje" - og beskrivelsen af jeres datter lyder faktisk meget negativ, og jeg kan godt forstå, at I bliver kede af det og synes at kommunikationen ikke fungerer, hvis det er sådan I oplever det...

De andre børn i dagplejen er kun 1 år gamle og derfor naturligt aldersmæssigt langt fra jeres datter, så hun kan ikke lege med dem, da de stadig leger parallelleg og hun nu begynder at have brug for at lege rollelege. Det er derfor naturligt, at hun ikke bruger børnene i dagplejen særlig meget, ligesom at det er naturligt, at dagplejer ofte er nødt til at tage sig af de yngste - bære dem, skifte dem, hjælpe dem med maden osv. - og så er jeres jo nødt til at finde på andre ting, for at underholde sig selv og for at sikre sig opmærksomhed. Jeg tænker derfor, at hendes reaktion lyder meget normalt og alderssvarende...

At hun ikke rigtig leger med børnene i legestuen behøver ikke betyde så meget. Det kan sagtens handle om, at de jo kun ses 1 gang om ugen og at det på den måde er lidt uvant for hende stadigvæk... og så afhænger det jo også af, hvor gamle børnene i legestuen er og hvad de leger og hvordan...

Jeres datter gennemgår lige nu en stor udvikling, og det er fantastisk dejligt at se hendes personlighed spire :) Hun er naturligt rigtigt charmerende, sød, dejlig, sjov - også når verden nogle gange går imod hende eller hun oplever ting sm er svære. Hun er netop godt igang med at udforske verden og forsøger naturligt, at finde ud af, hvordan verden fungerer. Hun skal stille og roligt finde ud af, hvad det hun gør, gør ved andre og hvordan andre påvirker hende. Og hun er meget følsom overfor, hvordan man reagerer på hende og på det hun siger og det hun gør. Hun er rigtig godt igang med at udvikle sit selvbillede og forsøger at finde ud af, hvem hun selv er. Hun har rigtig meget brug for ros, det gør hende glad og stolt, når hun mærker, at I tror på hende og på det hun kan og at I synes godt om det hun gør. Og hun bliver modsat rigtigt ked af det, hvis hun mærker, at I ikke vil som hun gerne vil, hvis I irettesætter hende eller stopper hende i noget, som hun er igang med. Hun er lige nu meget sårbar overfor, hvordan I og andre voksne reagerer på hende...

Jeg tænker som jer, at det kan blive rigtig godt for jeres datter at komme i børnehave, blive mødt med nye øjne og opleve en helt ny verden og ...


Annonce

... netop få mulighed for at lege med flere forskellige, og som I skriver "selv vælge hvem hun har lyst til at lege med". Det vil hun sikkert profiterer rigtig godt af.

I nævner, at I har været forbi en zoneterapeut og har fået børsteøvelser til jeres datter, som skal hjælpe hende til ro om aftenen. I nævner også, at hun har tendens til at gå på tæer - og det vil være rigtig godt, at I også bruger børsteøvelserne på hendes fodsåler - det er normalt en fysioterapeut der ordinerer børsteøvelser, og jeg tænker, at I kan overveje at tale med en sådan. Skyldes behandling med børsteøvelser jeres datters store motoriske aktivitetsniveau? Nogle børn har problemer med deres sanseintegration, og det kan vise sig forskellligt. Nogle børn bliver meget urolige, næsten hyperaktive og har meget svært ved at sidde stille. Andre børn trækker sig ind i sig selv og har svært ved at rumme større forsamlinger og meget uro.

Børn med sansemotoriske problemer, vil ofte have rigtig svært ved at kontrollere deres krops bevægelser, og de har meget svært ved at fornemme deres krop - det er derfor arme og hænder ofte hele tiden er i bevægelse. De vil ofte også have svært ved berøring, både svært ved at blive rørt ved og også svært ved selv at mærke hvordan de rør ved andre - altså hvor hårdt de trykker eller hvordan man kærtegner. Dette bliver naturligt mere og mere tydeligt, jo ældre barnet bliver og det kunne måske være noget sådan som er tilfældet hos jeres datter?

I nævner, at hun feks. har svært ved at sidde stille ved bordet - og nogle børn har faktisk glæde af en speciel pude på stolen, ligesom nogle børn har glæde af en speciel dyne, som kan omslutte dem og give dem lidt tyngdefornemmelse, når de skal sove... Det vil dog være rigtig godt, at I drøfter dette med en fysioterapeut eller ergoterapeut, som er uddannet i at vurdere børns sansemotoriske udvikling...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Og når alt dette er sagt, så er det dog naturligt, at børn på 2.5 år har svært ved at sidde stille. De er naturligt aktive og igang hele tiden - det er super dejligt at bruge kroppen, løbe rundt, øve sig i at hoppe osv. og det er rigtig dejligt, at jeres datter bruger sig selv og bruger sin krop, udvikler sig :) Men hun skal naturligvis også kunne finde roen og sidde stille en gang imellem...

Med hensyn til putning, så er det rigtig vigtigt, at I finder det rette puttetidspunkt og hvornår det er afhænger af, hvornår hun sover til middag, hvor lang middagsluren er osv. Det er også vigtigt, at I finder nogle gode trygge rutiner - f.eks. spiser aftensmad sammen og derefter tilbyder hende et bad, så kan hun få en godnatgrød eller lignende, få børstet tænder og så komme i seng med godnathistorie og godnatsang. Det skal være trygt og dejligt at komme i seng og det skal være en hyggestund, som hun ser frem til.

I kan gå ud fra, at hun har brug for ca. 12.5 times søvn i døgnet. Det betyder, at hvis hun f.eks. sover 2-2.5 time til middag, så skal hun "kun" sove ca 10-10.5 time om natten. Hvis hun står op kl 07, så vil hendes puttetidspunkt om aftenen derfor først være kl. 20.30-21... hvis I putter hende allerede 19.30, så er det således naturligt svært for hende at falde i søvn. Derfor er I nødt til også at beregne hendes puttetidspunkt ud fra, hvordan hendes dagsrytme osv. er... Står hun tidligere op, så vil hun naturligt skulle tidligere i seng, sover hun længere middagslur, så skal hun senere i seng osv.

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tvillingefødsel

Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.

En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.

Man...

Læs mere i Babylex

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for en super god side, med masser af gode og virkeligt kompetente svar, som jeg har brugt flittigt

Josefines mor


Annonce