Svar: Institutionsstart og søvnvaner
Kære M
Tak for dit brev :)
Der er ingen tvivl om, at jeres dreng lige nu bliver ekstra træt af vuggestuestart - og selvom han er faldet rigtig godt til og nyder at være der, og alt faktisk går super godt, så er han naturligt påvirket af alt det nye og den nye store verden, og bliver derfor naturligt ekstra træt.
Undersøgelser viser, at børns stressniveau, altså mængden af stresshormoner i kroppen er betydelig forhøjet i den periode, hvor de starter i institution, og at niveauet godt kan være højt i et par måneder, og derfor er det rigtig vigtigt, at give barnet tid til at falde rigtigt til og vænne sig til den nye hverdag.
Jeg vil derfor ikke umiddelbart anbefale, at I lige nu vækker jeres dreng om formiddagen. Når han sover den længere formiddagslur, så er det fordi, han har brug for det, og så sover han til gengæld en kortere middagslur. Jeg er helt med på, at I tænker at han vil have glæde af at lege med de andre og derfor større glæde af at være vågen, når de andre børn er vågne og sove samtidig med de andre, men lige nu er det ikke det vigtigste. Han får rigeligt med stimuli, som situationen er og har ikke brug for yderligere aktivitet. Og det lyder som om, at vuggestuen følger hans behov, og det de fornemmer er nødvendigt, netop for at han trives bedst muligt.
Når det så er sagt, så skal I og vuggestuepersonalet naturligvis lægge mærke til, om han i løbet af de næste måneder ændrer søvnvaner. De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen begynde at kunne nøjes med en lidt længere lur i løbet af dagen, og det kan sagtens tænkes, at jeres dreng - i takt med at han vænner sig til den nye hverdag i vuggestuen - vil begynde at kunne være længere tid vågen om formiddagen, lege med de andre børn og være aktiv der og så blive puttet senere og senere til formiddagslur. Så det ender med at hans nuværende lange formiddagslur gradvist bliver til en længere middagslur i stedet.
Det kan også være, at han af sig selv begynder at korte formiddagsluren ned igen, så han sover mindre der ...
... og i stedet så sover lidt mere til middag - det er lidt forskellige hvordan børn gør, når de går fra 2 til 1 lur dagligt, og det er vigtigt, at I forsøger at følge hans behov. Ofte vil der også være tale om en overgang, så han måske nogle dage har brug for to lure stadigvæk, men andre dage faktisk klarer sig med kun en lur dagligt. og der kan også være forskel på, hvordan han sover hjemme og hvordan han sover i institutionen.
Og så skal I naturligvis også holde øje med, at han ikke begynder at vende op og ned på nat og dag. Det er fint, at han lige nu sover 4 timer i løbet af dagen og nogle gange lidt mere, men det er naturligvis uhensigtsmæssigt, hvis han begynder at sove meget længere, fordi hans nattesøvn så naturligt vil blive kortere og det er vigtigt, at der er nogenlunde balance mellem, hvor meget han sover om dagen og om aftenen, hvis hverdagen også skal hænge sammen. Det er derfor uhensigtsmæssigt, hvis han f.eks. sover 5 timer om dagen og kun sover 8.5-9 timer time om natten.
Hans samlede søvnbehov vil være 13.5-14 timer i døgnet nu, og han har naturligt brug for en vis mængde nattesøvn, for at kunne klare dagen og alle oplevelserne der. På sigt kan det derfor godt være nødvendigt at sikre, at at han ikke sover dagen væk, men hjælpe ham med at holde dagssøvnen på et vist niveau og samtidig så arbejde på at forlænge nattesøvnen i stedet. Det betyder, at det nogle gange vil være nødvendigt at vække ham fra lurerne om dagen, men det skal ske med meget små skridt - og det er vigtigt ikke pludselig at fjerne en times dagssøvn eller mere. Og lige nu er han så lille, og der sker så meget i hans liv, at jeg ikke synes, I skal gå ind og pille ved noget. De næste måneder ændrer søvnen sig, og han vænner sig mere og mere til hverdagen i vuggestue, så der vil naturligt komme lidt ændrringer helt af sig selv, og her kan I så håbe på, at han kommer lidt mere tilbage i sin gamle rytme igen :) Krydser fingre for det!
Håber I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











