Svar: Nægter sutteflasken
Kære Diana
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det vil være rigtig godt, hvis du kan få din dreng til at tage imod en flaske - jeg anbefaler normalt 3 flasker i 8-9 måneders alderen og anbefaler normalt, at de ligger før middagslur, aften og sen aften. Det er godt ,hvis din dreng får modermælkserstatningen, fordi den indeholder en del gode og vigtige næringsstoffer f.eks. jern og kalk, og samtidig er det vigtigt, at hans væskebehov bliver tilstrækkeligt dækket - og det kan være svært at sikre ham væske nok, hvis han skal drikke det hele af en kop...
Jeg vil anbefale dig, at du prøver at give ham flaske om aftenen, som en fast del af hans putteritual og også forsøge om han vil tage imod en flaske sen aften, imens han sover. Nogle gange vil børn gerne spise flasken i søvne. Hvis han har en opvågning i løbet af natten, så synes jeg, at du skal tilbyde ham en flaske der...Da han har en sen søvnfase og går meget sent i seng, vil det naturligt være svært at få en flaske i ham sen aften - den kommer til at ligge for tæt på hans puttetidspunkt. Derfor er det godt, hivs du kan give ham flaske, når og hvis han selv har en opvågning i løbet af natten...
Jeg vil også anbefale dig, at du om aftenen, når du putter ham, prøver at give ham flasken, imens han ligger i sin seng, så han ikke oplever et skift fra din favn, og ned hvor han skal sove, men får lov til at falde i søvn, hvor han ligger. Du bør elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt. Det kan du gøre ved at komme en pude ind under madrassen - han er for lille til at sove med hovedpude, men du kan godt løfte madrassen op i hovedenden.
Derudover vil jeg anbefale dig at forsøge med en anden type modermælkserstatning end den han er vant til at få, så han får en ny smag - et nyt produkt. De smager lidt forskelligt alt efter, hvilken producent du vælger og det vigtigste er at du finder en erstatning, som han kan lide. Det kan være Allomin (Semper), Nan (Nestle), Combiotik (Hipp), Baby & Me (Arla). Du kan prøve at købe erstatning på brik, så kan du lettere forsøge dig frem med lidt forskellige typer og måske finde ud af, hvis han bedre kan lide noget end noget andet. Nogen siger også, at børn nogle gange bedre kan lide smagen af erstatning fra brik, fordi varmebehandlingen kan give det en lidt sødere smag... om det passer, ved jeg desværre ikke, men det er da et forsøg værd.
Og så vil det også være rigtig godt, hvis du kan prøve at servere erstatningen i forskellige temperaturer. Det behøver ikke nødvendigvis være 37 grader varmt, måske vil han hellere drikke det koldt. Og det kan være helt okay, - det vigtigste er at han får sin erstatning.
Derudover skal du som ...
... nu naturligt bibeholde erstatning i alt hans grød og mos, så du sikrer ham lidt ekstra den vej igennem. Giv ham også meget gerne mme på f.eks. frugtmos og frugtgrød, hæld lidt ekstra over øllebrøden osv. så han får ekstra mme på den måde - altså prøv at bruge erstatningen som alternativ til sødmælk.
Jeg synes ikke du skal give ham erstatning af kop til alle måltider, for så bliver han først rigtig træt af erstatning og det er også vigtigt, at han lærer at drikke vand. Men du kan give ham erstatning af kop før middagsluren og så prøve med flaske aften og sen aften (eller en gang i løbet af natten), da han har en sen søvnrytme...
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7.30: Tilbydes havregrød, øllebrød eller lignende, lavet med mme og gerne med mme hældt over. Vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden at gumle på selv, og suppleres gerne med lidt frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur og sover som nu ca. 1 time
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, vand af kop.
Flaske eller kop med mme og puttes til middagslur måske ca kl 13.30, og sover her som nu 1.5-2 timer
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos eller frugtgrød (evt. med mme på), vand af kop
Sover dagens 3 lur som nu - og sover her ca. 45 minutter
Aften 18.30-19: Udgangspunktet mere og mere familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker, mad med mere og mere bid - der skal dog også stadig være mos. Vand af kop.
Kommer efter aftensmaden i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme efter behov.
Tilbydes en godnatgrød - som en fast del af putteritualet. Grøden laves også her på mme. Grøden gives måske kl 20.30-21 og får derefter børstet tænder
Flaske og puttes til natten ca. kl 21.30... alt efter hvornår han er stået op af sin 3. lur..
En gang i løbet af natten tilbydes han en flaske, som han kan spise mere eller mindre i søvne - hvis han har en opvågning, så giv ham flasken der...
Der sker i princippet ikke noget ved, at din dreng går sent i seng. Han må gerne have en sen søvnfase og det er helt okay, at han sover 3 lure dagligt stadig væk - det lyder som om, at han trives med denne rytme. Du skal naturligvis se på, hvor meget han generelt sover og hele dagen skal hænge sammen for jer, men det lyder det som om, at det umiddelbart gør - sådan læser jeg dit brev :) Og man skal ikke ændre noget som fungerer for både barn og forældre....
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre - rigtig meget held og lykke med ham fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...







