Svar: Vil ikke spise - 3 år, 10 mdr.

---

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå, du bliver bekymret, når jeres datter pludselig ikke rigtig vil spise, giver udtryk for at hun har ondt i halsen og føler sig syg... og jeg tænker, at der er flere ting, som kan spille ind hos jer.

For det første, så har hun været syg. Hun har været forkølet, hostet slim op, har måske haft lidt kvalme og synkebesvær - og så har hun haft ondt i halsen. Og det at have ondt, er noget meget diffust for små børn. Hun kan naturligt ikke forholde sig til smerte, og hun ved ikke, hvorfor det gør ondt eller at det holder op igen. Hun vil naturligt med den alder hun har have svært ved at beskrive smerten, hun kan kun sige, at det gør ondt, men hun kan ikke sætte ord på, hvordan det gør ondt. Og hun mangler naturligt generelt ord til at beskrive, hvordan hun har det, når hun har det dårligt. Det er her naturligt, hvis hun bruger ord, som hun hører dig sige, så hvis du f.eks. har spurgt om hun har ondt i halsen, så er det netop det hun siger "jeg har ondt i halsen", selvom hun måske har kvalme eller generelt bare føler sig utilpas eller lignende.

Børn i jeres datters alder kan også nogle gange fejlfortolke vores spørgsmål, så hvis du f.eks. spørger hende "hvordan har du det?", så vil hun måske svare "fint". Men hvis du spørger hende mere specifikt "Hvordan har dit ben det?", så vil hun måske svare, at hun faktisk har ondt i benet... Børn kan også græde, holde sig på maven og klage over ondt i maven, selvom det faktisk er ørerne de har ondt i.. Og derfor er det faktisk ofte rigtig svært at finde ud af, hvad der er galt.

Børn er naturligt ofte også bange for smerte - netop fordi de bare mærker, at det gør ondt, men ikke ved hvorfor, eller hvor længe det varer. Og den utryghed, som I lige nu oplever hos jeres datter, hvor hun klynger sig ekstra, kalder på dig, helst ikke vil have at du går i vaskekælderen osv. kan faktisk godt hænge sammen med, at hun har haft ondt - og måske er bange for at hun får ondt igen. Hun forstår ikke at hun måske ikke bliver syg igen lige med det samme, og at hun derfor sagtens kan være i børnehave eller være uden mor... Hvis hun holder fast i dig, så er hun sikker på at du er der, hvis hun nu får ondt igen.

Det er rigtig godt, at du har fået hende tjekket igennem hos lægen, så du på den måde sikrer dig, at der ikke umiddelbart er en fysiologisk forklaring som gør sig gældende på hendes tryghedbehov og også madlede i øjeblikket. Det lyder derfor som om, at I skal give det lidt tid...

Det spiller naturligt nok også ind, at du har haft barsel, og at hverdagen nu er startet. Det betyder måske lidt længere dage i institutionen, og det er sværere at dele dig med lillebror eller lillesøster om eftermiddagen og aftenen. At bede om særlige retter, klage over ondt i halsen osv. kan naturligt sagtens være en måde at få lidt ekstra opmærksomhed på, ligesom det også nogle gange kan være en måde at gøre sig lidt yngre på.. Med den alder hun har nu og den nye hverdag, som I er begyndt på, så stilles der måske nye krav i institutionen og også nye krav derhjemme, krav til mere selvhjulpen hed, der er flere og flere ting, som hun skal kunne selv, nur hvor hun er "en ...

---

---

... stor pige, der går i børnehave og er storesøster"..:) Og det kan naturligt være svært at håndtere - og hvis kravene er lidt for store og for svære at overskue, hvis hun føler at hun skal lidt for meget selv, så kan hun godt søge jeres nærhed og opmærksomhed ekstra ved f.eks. ikke at ville spise...

Derfor er det vigtigt, at du viser hende at du naturligt stadig rigtig gerne vil hende. Det er vigtigt, at du prioriterer hende i hverdagen og hjælper hende med visse ting, guider, støtter osv. så hun ikke skal gør alt selv - samtidig med at du nu også meget gerne må inddrage hende i hverdagen og f.eks. i indkøb og madlavning. Både fordi hun har en alder nu, hvor det også bliver mere og mere vigtigt for hende at fornemme, hvad hendes rolle er og hvad det er hun særligt kan, som den ældste - og også fordi at netop inddragelse i madlavning og indkøb kan motivere hende til at begynde at spise mere mad igen.

Hun kan med den alder hun har, sagtens være med til at lave mad. Hun kan hælde forskellige fødevarer op i skåle, hun kan smuldre gæren i vandet, når I bager boller. Hun kan forme boller af en dej, være med til at pynte pizzaen, bære skåle med udskåret grønt osv hen på bordet, være med til at dække bord - og sige "værsgo´" når det er spisetid... Jo mere du kan inddrage hende i madlavningen, lade hende være med til at smage på maden undervejs, tale om hvad der skal I maden osv. Jo mere vil hendes interesse for mad naturligt øges - og jo mere vil hun sandsynligvis begynde at spise igen.

Hvis hun selv har været med til at bage boller, så vil hun måske gerne spise dem og kan derfor begynde at spise noget, som ikke er flydende. Jeg tænker, at det også er et spørgsmål om at komme over den mentale hurdle, som det lige nu lyder som om, at hun skal sover... hun er lidt bange for, at det skal gøre ondt at spise, at hun skal hoste, kaste op eller lignende, fordi det har hun prøvet, og det var ubehageligt. Og hun skal stille og roligt opleve, at der ikke sker noget, at det ikke sker igen, så hun kan være helt tryg ved at spise igen.

---

---

Jeg tænker derfor, at du skal prøve at inddrage hende mere og mere i madlavningen i hverdagen, lade hende få en følelse af, at du har brug for hende, at det betyder noget for dig at I hjælper hinanden, så hun føler sig betydningsfuld :) Og samtidig udnytte, at det så vil få hende til at spise mere igen :)

Du må også gerne tale med hende om, hvilke fødevarer hun måske godt kan spise. F.eks. forklare hende, at du har kogt pastaskruerne rigtig godt, så de er bløde, så dem kan hun godt spise, selvom hun har ondt i halsen og lignende. Så du anerkender, at hun er bange for at få ondt, men samtidig også stiller lidt krav om, at hun naturligt godt kan spise almindelig mad.. Det er en hårfin balance mellem ikke at stille krav, som hun ikke kan håndtere, men samtidig også støtte hende i, at hun naturligt kan spise jeres almindelige mad...

Derudover vil jeg anbefale dig mine to børnebøger "Inger og Carlo hjælper med at lave mad" og "Inger og Carlo hjælper med at købe ind". Det er oplagte til hendes alder og vil være gode at læse højt for hende:)

Rigtig meget held og lykke fortsat - håber du her er hjulpet lidt videre på vej :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---