Svar: Morgenmad til småbørn
Kære Mor
Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring morgenmad :)
Vi er alle forskellige, og det betyder også, at hvor nogen vågner og er sultne og parate til at spise med det samme, så er der nogen af os, som ikke kan spise morgenmad, før vi har været vågne i en time eller to... og det skal der naturligvis være plads til. Derfor er det vigtigt, at du ikke presser dine børn til at spise, hvis de ikke er sultne.
Det er dog en god idé at sikre dem en lille smule, så de får lidt ned i maven, før I kører hjemmefra, især fordi du nok ikke helt ved, hvornår de får mulighed for at få lidt mad... Det kan f.eks. godt være lidt frugt, smoothies og lignende, som du forsøger dig med nu. Ligesom det er rigtig vigtigt, at du sikrer dig, at de så har mulighed for at få noget at spise, når de et par timer senere faktisk er sultne. De bør ikke gå fra morgen til frokost uden mad...
Det er vigtigt, at deres sene morgenmåltid bliver et godt måltid og ikke bare en let og mere eller mindre tilfældig snack. Når vi anbefales at spise en god morgenmad ofte med et højt indhold af fibre og protein, så er det fordi det får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, det er med til at give vedvarende energi og stabilisere humøret, og det er naturligt godt, når man som lille skal have overskud til at lege, udvikles, møde udfordringer i hverdagen osv. Morgenmåltidet bør derfor ikke springes over, men det behøver ikke være kl 06, det kan godt vente til klokken måske er 8.30 eller hvad der nu passer ind :)
Jeg tænker altså, at du i hverdagene skal prøve at få børnene til at spise lidt frugt eller lignende, så de ikke forlader hjemmet på fuldstændig tom mave, ligesom du så kan give dem boller, yoghurt og lignende med, som de så kan spise et par timer efter. Og i weekenden er det rigtig godt, at I så prioriterer at spise morgenmad sammen. Præcis som ...
... du skriver, så lærer børnene at I stadig prioriterer det at spise og samtidig vænnes deres indre ur også til at få lidt behov for mad om morgenen.
Hvis ingen af børnene er glade for grød, så kan du prøve at lave klatkager. Det er i princippet grødklatter, som du steger på panden. Du kan evt. mikse med lidt moset banan eller lignende, ligesom der kan kommes lidt frugtmos på, når det serveres.
Storebror kan, og lillesøster når hun bliver lidt ældre, også få f.eks. Minifras, Havrefras, Cornflaskes eller lignende. Det er dog vigtigt, at du holder øje med indholdsdeklarationen, for en del produkter indeholder alt for meget sukker. Som udgangspunkt bør morgenmadsprodukter indeholde mindre end 10 gram sukker pr. 100 gram. Minifras er udarbejdet i samarbejde med Viffos.dk - Videncenter for fødevarer og sundhed og de er faktisk et okay valg til børn :)
Lidt havregryn med sukker og mælk er naturligvis også en mulighed, og det er også en rigtig god idé at bage selv. Du kan bage havregrynsboller, grahamsboller og lignende, som har et højere fiberindhold - de kan fryses og du kan tage en op og optø/lune den i ovnen og servere med lidt smør, ost, marmelade, frugt.
Yoghurt produkter (igen med max 10 gram sukker pr 100 gram og faktisk helst neutrale produkter) hvorpå du kommer revet æble, banan eller friske frugtstykker, eller finder mysli eller andet drys, kan storebror kan få lidt af. Lillesøster bør ikke få mere end max 50 ml surmælksprodukt, når hun ikke er ældre. Hun bør være 12 måneder, før du tilbyder hende komælk.
Og i weekenden kan I også spise lidt æg, skinke, pølser, bacon eller lignende, så morgenmaden her nogle gange er noget nyt og andet. Faktisk må de også gerne få et stykke rugbrød med ost, bær, frugt... hvis du tænker, at de måske bedre kan lide dette.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.