Annonce

Annonce

Svar: Problemer med opvågning kl 22.30


1. januar 2018

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære K.

Tak for dit brev - og dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig :)

Jeg vil rigtig gerne dele lidt tanker med dig, og der er ingen tvivl om, at der er flere ting som spiller ind hos jer.

For det første, så har jeres datter gennemgået en naturlig stor udvikling og i den forbindelse naturligt sovet uroligt. Samtidig har hun haft gibs på sine fødder, hun har har haft en stivhed i ryggen og har naturligt været generet af dette, og så har hun tilmed haft øreproblemer gennem længere tid og har fået lagt dræn. Det betyder, at hun har en erfaring med sig om, at det kan være svært at finde ro, når man skal sove, og at det at sove kan være forbundet med smerter og ubehag... Og der er således flere ting, som har givet jer udfordringer undervejs, årsagerne til hendes dårlige søvn har været forskellig og derfor er der heller ikke kun en ting I har kunne gøre, ikke nogen fast knap at trykke på.

Men hvis vi skal tage udgangspunkt i situationen nu, så får hun stadig behandling af kiropraktor, og det er rigtig godt. Det hjælper hende, og hun bruger sig selv rigtig godt motorisk, går med gåvogn osv. Det er super (og jeg skal nok vænne tilbage til dette senere i mit svar). Hun har også fået lagt dræn, og burde således ikke have smerter fra ørerne eller andet, som generer hende. Og udviklingsmæssigt, så har hun lige nu en alder, hvor det faktisk er rigtig godt at øve søvnvaner med hende - det kan i nogle perioder være lettere end i andre, og lige nu er I inde i en god periode...:)

Men hvad er det så.. Jo, når jeg ser og læser om jeres dagsrytme, så slår det mig, at du fortæller, at hun ofte sover middagslur når hun har fået frokost kl 10.30 og her ofte kan sove 2-3 timer. Og så vågner hun om aftenen, når klokken er ca 22.30...

Det er sådan, at vi i vores naturlige cirkadiske rytme, det der også kaldes vores indre ur, har et dyk om dagen og det modsatte peak om natten. De fleste af os har det omkring kl 15 og 03. Vi er trætte om eftermiddagen, har brug for lidt kaffe og lidt sødt, for at få energien op (her har vi vores dyk), og så har vi det modsatte peak om natten, hvor vi vågner, måske går vi ud og tisser og går i seng igen ...

Det samme dyk og peak har børn også i deres rytme. Og det betyder, at dagsrytmen for jeres datter faktisk spiller ind på hendes opvågning om aftenen. Ellers sagt på en anden måde, når hun sover middagslur kl 10.30/11 om dagen, så kan man opleve, at hun får et peak, altså en opvågning kl 22.30-23 om aftenen. Og derfor vil løsningen ofte være at ændre lidt på hendes dagsrytme. Nogle gange er det ikke nogen god idé, fordi man jo naturligt godt kan risikere, at hun så vågner på et andet tidspunkt, men det tror jeg faktisk ikke vil være tilfældet hos jer :)

Man skal naturligvis også altid se på det samlede søvnbehov og vurdere, hvad man kan forvente, og for en pige på 16 måneder, vil det ofte være passende med godt 13.5 times søvn i døgnet, og det kan f.eks. være fordelt sådan, at jeres datter sover ca 2.5 time i løbet af dagen og 11 timers nattesøvn.

Du fortæller, at hun er let at putte, hun falder i søvn i sin seng og lyder til at være rigtig glad og tryg ved det at skulle sove. Det er super godt, det skal I naturligvis holde fast i. Du fortæller også, at hun er begyndt at sove længere om morgenen - og det skal I udnytte. Prøv at tage udgangspunkt i en af de dage, hvor hun sover til klokken er 8 ...


Annonce

... eller mere - fordi jo senere hun står op, jo senere kan hun puttes til middagslur også den måde kan I få flytte tidspunktet for hendes "dyk" og dermed også tidspunktet for hendes "peak" om aftenen.

Det er vigtigt at give det tid, for det tager tid at få den nye rytme "ind under huden" og få påvirket hendes indre ur, men det kan godt lade sig gøre. Det vil også være rigtig godt, hvis I kan forsøge at holde fast i en nogenlunde ens dagsrytme, så I nu fast forsøger at arbejde på en lur dagligt og så vidt muligt ikke to lure. Da hun nu er 16 måneder, vil det være helt okay at forsøge dette. Når det så er sagt, så kan hun jo naturligt godt vågne meget tidligt en dag og derfor stadig have brug for to lure og så må hun naturligvis få det og så skal hun måske puttes lidt senere i seng den aften. Men generelt vil det være rigtig godt, hvis I kan forsøge at få dagene til at ligne hinanden så meget som muligt, netop fordi det er sådan hendes indre ur indstiller sig og hendes rytme dermed ændres, så I på sigt kan undvære en længere opvågning sen aften...

Derudover kan det være rigtig godt med et bad om aftenen, meget gerne efterfulgt af god frottering med håndklædet, blive smurt med lidt creme, få lidt massage osv. og også gerne efterfulgt af en godnatgrød. Det kan være med til at give hende ro og det sikrer, at hun ikke vågner sen aften, fordi hun f.eks. er sulten... Og så skal I naturligvis også sikre jer, at hun ikke har ondt. Det lyder dog ikke sådan :)

Med hensyn til at gå, så er hun rigtig godt igang. Det at lære at gå har ganske bestemte faser, hvor nogle børn kommer hurtigt igennem faserne og andre er flere måneder om det. Generelt gælder, at børn helst skal gå selvstændigt rundt, når de er senest 18 måneder gamle, og jeg er sikker på, at det nok skal komme hos jer. Det er helt okay, at hun er lidt længere tid om det med de udfordringer hun har haft :)

I første fase trækker barnet sig op ved tremmerne i sengen, eller møblerne i rummet, herefter bevæger barnet sig fra side til side, ved hele tiden at holde fast med hænderne og flytte sine fødder.

I anden fase bruger barnet kun sine hænder til at holde balancen med og har derved langt mere styrke i sine ben og fødder. Barnet flytter ofte hånd over hånd og kan når det er sikkert nok, begynde at flytte en fod og en hånd af gangen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I tredie fase øver barnet sig i at bevæge sig fra f.eks. et møbel til et andet. Endnu kun møbler, hvor barnet med sikkerhed kan nå det ene før det andet slippes.

I fjerde fase forsøger barnet at gå imellem møblerne uden støtte. Det vil sige slipper et møbel og bevæger sig hen til et møbel som er lidt uden for rækkevidde, tager et enkelt skridt og får fat i næste møbel. På dette tidspunkt kan barnet også stå op frit på gulvet uden støtte.

I femte fase vakler barnet forsigtigt og selvstændigt to eller tre skridt imellem møbler eller personer. Der er dog fortsat behov for støtte til at gå længere end dette.

I sjette fase begynder barnet at gå helt selvstændigt.

Som du kan se er det altså en proces, som jeres datter skal igennem, og hun er sm sagt rigtig godt igang. Det lyder som om, at hun bare har brug for det sidste lille mod, lige skal finde ud af at turde slippe og prøve selv. Og det er rigtig vigtigt, at I støtter hende, opmuntrer og hjælper hende - uden at presse hende - så kommer det :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke med hende og rigtig godt nytår!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Pas godt på babynumsen i sommervarmen

Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.

For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Søvn - terroristen

Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...

Læs hele brevet og Helens svar


7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn pt. 2

Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn

Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...

Læs hele brevet og Helens svar


4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.

Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng

Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...

Læs hele brevet og Helens svar


23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Problemer med rytme og dagslure

Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex

Downs syndrom

Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.

Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.

Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce